Flere forældre underviser deres børn hjemme: ”I folkeskolen styrer klokken alting”

Et stigende antal forældre vælger at undervise deres børn hjemme. Utilfredshed med folkeskolen og erfaringerne fra corona-nedlukningerne er en del af årsagen. Men også en bredere tendens i retning af, at forældre føler og tager større ansvar for alt omkring deres børn, spiller ind, mener sociolog

Flere og flere danskere fravælger folkeskolen for at have deres børn i hjemmeskole. Genrefoto.
Flere og flere danskere fravælger folkeskolen for at have deres børn i hjemmeskole. Genrefoto. . Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Børnene vågner lidt sent, og efter fælles morgenmad i familien går den ældste i gang med at bygge videre i Minecraft-spillet på sin iPad, mens lillesøster er i gang med et kreativt projekt med et dukkehus i pap og karton. Far har en arbejdsopgave ude af huset og tager af sted. Efter frokost tager mor og de to børn af sted til et nærliggende historisk museum, hvor de mødes med to andre forældre og deres børn. De går på opdagelse i en udstilling om jernalder og stenalder og fortsætter med at slå nogle ting op på internettet og tegne en boplads, som de forestiller sig, at den har set ud for tusinder af år siden.

Sådan kan en dag for børn, der undervises hjemme af deres forældre, se ud – og de børn bliver der flere af. Et stigende antal forældre vælger folkeskolen fra, og et lille, men voksende antal vælger skolen helt fra og underviser i stedet deres børn hjemme.

”Flere er skeptiske over for folkeskolen eller har dårlige erfaringer med den, og flere bliver inspireret af at høre om andre, der 'hjemmeskoler' deres børn. Flere passer deres børn hjemme indtil skolealderen og er ofte i den forbindelse blevet en del af et netværk, hvor det er almindeligt at undervise sine børn hjemme,” fortæller Sara Speyer. Hun er medlem af Rådet for Hjemmeundervisning, som rådgiver forældre, der underviser deres børn hjemme, og hun har selv undervist tre af sine fire børn hjemme.

Hun oplever, at der ligger mange forskellige ting bag, når forældre vælger at undervise deres børn hjemme.

”Nogle forældre til børn med særlige behov underviser hjemme, fordi de ikke oplever at få den nødvendige hjælp i folkeskolen eller på en specialskole. En del har højtbegavede børn, som ikke bliver udfordret i folkeskolen og derfor mistrives. Desuden er der forældre, som under corona-nedlukningerne har erfaret, at de kunne indrette sig på en bedre måde, hvor skolens strukturer ikke er styrende for deres hverdagsliv,” siger hun.

Der laves ikke løbende opgørelser over antallet af hjemmeunderviste børn, og de seneste tal, der er indhentet, er fra 2020. Her var der sket en markant stigning i antallet af danske børn, der undervises hjemme – fra 379 børn i skoleåret 2014/2015 til 475 børn i skoleåret 2016/2017 til 716 børn i 2020.

Sara Speyer vurderer, at tallet siden er steget, og det er Luna Maj Vestergaard enig i. Hun er selvstændig coach og mentor inden for hjemmeundervisning og har selv hjemmeundervist sine fire børn.

”Årsagerne til, at folk vælger hjemmeundervisning, er blevet flere. Tilbage i 2000’erne var det mest af ideologiske årsager – at forældrene havde nogle andre idéer om læring end dem, der dominerede i folkeskolen. Siden folkeskolereformen er der flere, der ikke føler sig hjemme i folkeskolen, fordi rammerne er blevet endnu snævrere,” siger hun.

I blandt andet USA er hjemmeskoling især udbredt i kristne miljøer, hvor forældre er skeptiske over for det grundlag, som børnene undervises på i det almindelige skolevæsen. Herhjemme er det dog typisk andre årsager, der ligger bag forældrenes valg af hjemmeskoling.

Et opgør med folkeskolen

Luna Maj Vestergaard stiftede selv bekendtskab med hjemmeundervisning, da hun som ung arbejdede hos en fransk-amerikansk familie i Frankrig, der underviste deres børn hjemme. Hun blev så begejstret for konceptet unschooling, hvor man følger børnenes motivation og interesser, at hun valgte at undervise sine fire børn hjemme efter samme koncept. Hun stiftede den første forening for hjemmeundervisere i Danmark i 2005 på et tidspunkt, hvor kun ganske få danske børn blev undervist hjemme.

”Det var et meget nyt felt i Danmark, så jeg støttede mig til amerikanske bøger og blogs og tog afsæt i mine egne erfaringer. Som barn havde jeg ikke tænkt på, at der fandtes et alternativ til at gå i skole. Men ved at undervise mine børn hjemme kunne jeg sikre mig, at de ikke blev underlagt de strukturer, som jeg finder mest uhensigtsmæssige ved skolen,” siger hun.

Ifølge Luna Maj Vestergaard forbigår traditionel skoleundervisning den vigtigste ingrediens i læring, nemlig den indre motivation og det personlige ejerskab.

”Man bestemmer, hvor, hvornår og hvordan der skal læres, og tager dermed ejerskabet fra læringen fra den person, der skal lære. I min optik er det derfra, problemer med indlæringsvanskeligheder og skolevægring opstår,” siger hun.

Også Sara Speyer mener, at folkeskolen har nogle iboende strukturer, som skaber barrierer for læringen.

”Vi tog vores tre ældste børn ud af folkeskolen og begyndte at undervise dem hjemme, fordi vi ikke syntes, at de lærte nok – og i erkendelse af, at man ikke kan ændre ret meget på de ting, man er utilfreds med, fordi folkeskolen er en supertanker. Det var endda et pragteksemplar af en folkeskole, men det ændrede ikke ved de problematiske strukturer,” siger Sara Speyer.

Hun mener blandt andet, at der opstår usunde hierarkier og magtkampe mellem børn, når de primært omgås børn på samme alderstrin, og at børnene bliver forhindret i at fordybe sig.

”Børn i folkeskolen oplever, at klokken styrer alting. Når klokken ringer, bliver de revet ud af det, de er optaget af,” siger hun.

Forældreskab som en identitet

At et stigende antal forældre vælger folkeskolen fra – nogle endda for at undervise deres børn selv –overrasker ikke Maria Ørskov Akselvoll. Hun er ph.d. i sociologi med speciale i forældreskab og forældresamarbejde og er aktuel med bogen "Det grænseløse forældreskab".

”Det hænger meget godt sammen med den udvikling, vi ser i forældreskabet, som bliver meget mere intensivt, fordi der er kommet flere krav og forventninger til, hvad forældre skal gøre for og med deres børn. Der er langt mere, forældre tænker, at de skal gøre, så børnene kan klare sig og lykkes – og det gælder også i forhold til skolen, som har fået langt større plads i forældreskabet,” siger hun.

Forældreskabet er desuden præget af det, der kaldes "forældredeterminisme", som handler om, at forældre opfatter sig selv som årsag til stort set alt i deres børns udvikling. Derfor bliver alt, hvad de gør eller ikke gør med og for deres børn i hverdagen, ladet med stor betydning. Samtidig er der ifølge Maria Ørskov Akselvoll en øget risikobevidsthed blandt forældre.

”Forældre føler, at det er en mere usikker verden, de skal forberede deres børn til, end den, de selv er vokset op i. Samtidig er de meget bevidste om, at uddannelse er vigtigt for børnenes fremtid. Derfor investerer forældre mere i deres børn, både ressourcemæssigt og følelsesmæssigt, og det ligger helt i tråd hermed, at nogle vælger at tage hele ansvaret for børnenes undervisning på sig ved at undervise dem hjemme,” siger hun.

Hun mener, at det stigende antal hjemmeunderviste børn kan hænge sammen med det faktum, at forældreidentiteten er blevet en større del af voksenidentiteten.

”Historisk er det en helt ny ting, at forældreskabet kan fylde alting i dit liv. Undersøgelser viser, at vi bruger mere aktiv fritid sammen med vores børn og flere penge på dem. Man kan se det som en del af samme tendens, at flere køber privat lektiehjælp til deres børn,” siger hun.

Skolen tages for givet

Ning de Coninck-Smith er historiker med speciale i dansk skolehistorie og professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.
Hun undrer sig over, at forældre i Danmark vælger at undervise deres børn hjemme.

”Min umiddelbare reaktion er, at de har for meget tid, og at det er udtryk for en tendens i retning af, at forældre i dag tager skolen for givet. De yngre generationer er vokset op med skolegang som en selvfølge og er selv så veluddannede, at de mener at vide bedre end lærerne. Derfor ser vi, at lærerne i folkeskolen er under et massivt forventningspres – med en stående trussel om, at de ressourcestærke forældre bare kan flytte deres børn over i en privatskole, og det gør de jo rask væk. Hjemmeskolen kan ses i forlængelse af den tendens,” siger hun.

Hjemmeskolen kan også ses som en udløber af traditionen for, at forældre i Danmark kan etablere friskoler, som afspejler deres særlige ideologiske eller religiøse ståsted, forklarer Ning de Coninck-Smith, og hun vil ikke udelukke, at hjemmeundervisningen kan få en afsmittende effekt på folkeskolen.

”Den nye folkeskolelov fra 1975 var i høj grad inspireret af nogle af de progressive fri- og lilleskoler, hvor man satsede på forældresamarbejdet og en børnevenlig skole. De tendenser kom til at præge folkeskolen i høj grad,” siger hun.

Luna Maj Vestergaard mener, at folkeskolen kan lære noget af den måde, mange hjemmeundervisere griber læring an på.

”En del friskoler i Danmark er allerede præget af for eksempel de demokratiske skoler i USA og Summerhill-bevægelsen fra England, som meget tidligt tog barnets ret til selvbestemmelse alvorligt. Folkeskolen kan sagtens lære noget af os, selvom de selvfølgelig er begrænset af nogle fysiske rammer og af, at man ikke kan lave individualiseret undervisning til 28 elever på en gang,” siger hun.