Forårsforelskelserne er over os. Eller er de?

Er det en romantisk myte, at flere forelsker sig i foråret, eller er vi lige som dyrene påvirket af lysets komme, når det handler om kærlighed?

Når naturen blomstrer op i foråret, bliver den en metafor for forandring, hvor folk spørger sig selv, om de skal søge et nyt job, begynde en ny uddannelse eller få sig en ny kæreste.
Når naturen blomstrer op i foråret, bliver den en metafor for forandring, hvor folk spørger sig selv, om de skal søge et nyt job, begynde en ny uddannelse eller få sig en ny kæreste. Foto: Joanna Nix-Walkup/Unsplash.

Thomas Gram er ikke i tvivl. Han er ansvarlig for Danmarks største datingsite dating.dk, og når han ser på sine tal, så er der et boom i antallet af nye profiler fra marts og ind i juni.

”Efter de hårde måneder januar og februar med surt vejr og sure regninger, så er det som om, folk ser mere optimistisk på det hele. Man sidder måske på terrassen med en kop kaffe og mærker solen, og så får man lyst til at prøve at finde en ny kæreste,” siger Thomas Gram, som også ser, at flere singler bruger forårets små helligdagsferier til at lave en god profil. Det fortsætter op mod sommerferien, hvor tilvæksten af nye profiler stabiliserer sig igen.

Spørgsmålet er, om forårsforelskelserne er en kulturel fortælling. Eller om forelskelse og erotik er biologisk styret af lyset og foråret, i alt fald på den nordlige halvkugle.

Psykolog og parterapeut Jacob Mosgaard ser på sagen i sin bog ”100 myter om kærlighed og forelskelse", og han mener, at forårsforelskelser både rammer ned i en myte og har en biologisk sandhed i sig.

Forårsforelskelserne er en del af en større fortælling, hvor foråret repræsenterer en ny begyndelse, siger han. Når naturen blomstrer op, bliver den en metafor for forandring, hvor folk spørger sig selv, om de skal søge et nyt job, begynde en ny uddannelse eller få sig en ny kæreste.

 ”Vi bliver mere modtagelige for det, som forelskelsen kræver, nemlig at vende os mod verden og opdage mennesker derude,” siger Mosgaard.

Men forårsforelskelser er ikke kun romantiske. Hjerneforskningen har påvist en tæt sammenhæng mellem dagslys og menneskers tiltrækning af hinanden. 

”På det punkt har vi meget tilfælles med andre dyr, der vågner af dvale, når der kommer lys og længere dage. For dem er det vigtigt at komme i gang med at forplante sig, så afkommet er levedygtigt inden efteråret,” forklarer Troels W Kjær, hjerneforsker og professor ved Københavns Universitet.

Kærlighed i tre faser

Hos mennesker er det en evolutionær rest, der foregår i de dybe, ubevidste dele af hjernen, krybdyrhjernen, og som styres af signalstoffer, som er påvirket af mængden af dagslys, og som er fundamentet for forelskelsen.

Dagslyset sænker niveauet af sovehormonet melatonin, som gør os trætte. Omvendt forhøjer lyset niveauerne af dopamin, der gør os glade og opstemte, og seratonin, der gør os mere handlende.

Hjerneforskeren peger på forelskelsens tre faser:

Første fase er tiltrækningsfasen, hvor man skal handle. Om foråret klæder man sig lettere på. Man viser sig åben overfor et nyt menneske på en fortorvscafe og mærker, om der er en gnist. Det kræver, at man er vågen, og at man handler. Her hjælper et lavere melatoninniveau og et højre niveau af seratonin.

I forelskelsens anden fase er vi voldsomt forelskede. Vi er mindre kritiske og ubetinget glade, og det er følelser, der styres af dopaminet og seratonin. Den tredje fase kaldes den langvarige sympatifase, hvor man får børn sammen og satser på at blive gamle sammen. De følelser styres af oxytocinhormonet, der udskilles ved kys og sex. Og det sker uafhængigt af lyset udenfor.

”Vi er i følelsernes vold hele livet og kan blive forelskede hele livet, selvom vi med alderen oplever lidt mindre voldsomme udsving,” siger Troels W. Kjær.

Det tiltrækkende overskud

Sexolog og forfatter Sara Skaarup modtager singler og par i sin konsultation i København. Hun ser, at klienter, der er blevet skilt eller ikke har haft sex i nogen tid, får mere energi til at samle bolden op og give det et skud til, når det bliver forår.

”Dopamin gør os glade og opstemte, og det er universelt sexet og tiltrækkende at have overskud, være selvsikker og glad. Man bliver lettere og føler sig i live. Og det er det, der er erotisk. Følelsen af at være i live,” siger Sara Skaarup.

Efter foråret venter sommeren med varme dage og lyse nætter til at opsøge kærlighed. Inden årshjulet kalder os tilbage til mørket, højere melatoninniveauer og - hvis vi er heldige – masser af oxytocin. Inden forårssolen igen vender tilbage.