Skilsmisse øger sandsynlighed for brud mellem forældre og børn: Mange kan føle sig vraget af deres egne børn

Mange af de ældre, som har har mistet kontakten til et voksent barn, har et ideal om, at relationen til barnet skal være som et venskab, hvor man er i øjenhøjde, viser det første danske studie af brud mellem ældre og deres børn

De ældre, som har oplevet brud, har flere depressive symptomer og oplever mere ensomhed, fortæller forsker.
De ældre, som har oplevet brud, har flere depressive symptomer og oplever mere ensomhed, fortæller forsker. Foto: Rasmus Juul.

En ældre kvinde har tre døtre. Den ene datter blev syg og døde. Moderen har ikke set sine to døtre eller hørt fra dem, siden deres søster blev begravet. De skiltes efter mindesamværet. Kvinden forstår ikke, hvad der er sket mellem dem.

Kvinden medvirker i det første danske studie om brud på tværs af generationer. Det er psykolog Andreas Nikolajsen fra fonden Ensomme Gamles Værn, der skriver ph.d. om gamle forældre, som har mistet kontakten til deres voksne børn. En konflikt kan ses fra flere sider. Andreas Nikolajsen har valgt at se familiekrisen fra forældrenes perspektiv. Han har blandt andet undersøgt, hvordan en brudt relation påvirker den sociale og psykiske trivsel hos forældrene.

Studiet, som er det første af sin art i Danmark, bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse blandt 75 ældre over 75 år, som lever med en brudt relation til et voksent barn, samt et studie i en kontrolgruppe af jævnaldrende ældre, som ikke har oplevet brud. Konklusionen er klar: Brudte relationer fører til ringere trivsel hos de ældre. Andreas Nikolajsen siger: 

”De ældre, som har oplevet brud, har flere depressive symptomer, oplever mere ensomhed, ringere trivsel og har sværere ved at finde meningsfuldhed, når man sammenligner med ældre, som ikke har oplevet brud.”

Der findes ikke et tal for, hvor mange ældre som mister kontakten til deres børn. Andreas Nikolajsen henviser til undersøgelser fra Storbritannien, hvor tallet er 8 procent, mens det i USA er 10 procent af ældre, som har mistet kontakten til mindst et barn. 

Allerede mens han læste psykologi på Københavns Universitet, blev han optaget af aldringens psykologi, og han har det seneste årti specialiseret sig i feltet og mødt mange ældre, som kæmper med konsekvensen af et brud. Foruden spørgeskemaerne besvaret af ældre, der har oplevet relationsbrud, har Andreas Nikolajsen rejst rundt i landet og lavet 15 dybdegående interviews med ældre, som har mistet kontakten til et voksent barn. Gennemsnitsalderen på de medvirkende i undersøgelsen er 82 år.

”De ældre, som har mistet kontakten til et barn, har generelt svært ved at forstå, hvad der egentlig er gået galt, og beskytter måske sig selv for at dykke ned i det, men mange beskriver, at de føler sig vraget af deres børn. De bruger ord som forladt, glemt og kastet ud til højre. Fornemmelsen af at være blevet kasseret er udtalt, og de har svært ved at slippe det. Særligt ved højtiderne bliver de konfronteret med den sorg, det er ikke at have kontakt.”

Senfølge af skilsmisse

Andreas Nikolajsen siger, at årsagen til bruddet kan være svær at udpege. En ting går dog igen: Mange af de ældre med intergenerationelle brud er blevet skilt. 

”Nogle forældre kan have mistet kontakten til deres børn allerede ved skilsmissen, hvor kontakten blev mindre hyppig, men samtidig kan en skilsmisse komme til at danne et mønster i en familie, fordi forældrene har vist deres børn, at man kan vælge at gå, når noget bliver svært.”

At der er en udbredt sammenhæng mellem skilsmisser og senere brud i relationen på tværs af generationer, bekræftes af tal fra USA. Den amerikanske psykolog og forfatter Joshua Coleman står bag et studie blandt 1600 ældre med brudte relationer, der viser, at 7 ud af 10 gamle forældre, som har mistet kontakten til et barn, er skilte.

Da Andreas Nikolajsen rejste rundt i Danmark og lavede interviews med ældre, som havde mistet kontakten til deres børn, så han også potentialer for forsoning på tværs af generationer.

”Jeg mødte flere ældre, som har mistet kontakt, som har et ideal om, at relationen til barnet skal være som et venskab, hvor man er i øjenhøjde og bidrager ligebyrdigt. Selvom man er en mor eller far over 75 år, skal man være forældre for sine børn. Gamle forældre skal blive ved med at være dem, som tager initiativet i relationen, men i kommunikationen med deres børn skal de ikke tale til barnet, som var de stadig børn. Den omstilling er svær for nogle.”

Magtesløsheden har fyldt en del i de samtaler, Andreas Nikolajsen har haft med de ældre, selvom han også er stødt på forældre, der har oplevet et tøbrud og en genoprettet relation til et voksent barn. Han fortæller om en samtale med en far, som ikke havde kontakt til sin søn. 

”Sådan skulle det åbenbart være,” sagde faderen om bruddet. 

Andreas Nikolajsen spurgte den gamle far, hvad der ville være det bedste, som kunne ske i relationen til sønnen. Den gamle mand svarede: 

”At han dukker op til min begravelse.”