Forfatter Laura Ringo: Højskolen gjorde mig til handlingens kvinde

Et højskolekursus på tre uger gav Laura Ringo mod til at gå efter forfatterdrømmen

32-årige Laura Ringo har siden 2017 udgivet flere romaner, selv været højskolelærer og har senest været medforfatter på novellesamlingen "Dromedaren".
32-årige Laura Ringo har siden 2017 udgivet flere romaner, selv været højskolelærer og har senest været medforfatter på novellesamlingen "Dromedaren". Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

Når man er 24 år, er der lidt en forventning om, at man har fundet ud af, hvilken sti man skal ud ad i livet. Men da jeg var 24 i 2014, var jeg – uden selv at ville indrømme det – på mange måder havnet i en blindgyde. Jeg havde netop taget et års orlov fra universitetet for at melde mig ind i militæret, da jeg fik en knæskade, og så var dét løb kørt. I stedet flyttede jeg til Odense, hvor jeg ikke kendte nogen andre end min kæreste, som det gik skidt med, og jeg fik et job i Wuptis kundeservice.

I mange måneder bestod min hverdag af at få skældud af folk, der ville klage over deres computere og mobiltelefoner. Så da sommerferien nærmede sig, tog jeg en impulsiv beslutning og brugte de penge, jeg havde tjent, på et højskolekursus. Jeg vidste ikke meget om højskoler og havde nok forestillet mig, at sådan noget var for unge mennesker. Men da jeg kom frem, viste det sig, at langt de fleste var pensionister. Alligevel opstod der hurtigt et meget varmt fællesskab, der fik mig til at indse, hvor ensom jeg havde været. Man mødte bare hinanden på en åben måde. 

Det var vildt at opleve, hvordan man i fællesskab kan få så meget energi til at tage på sin egen, individuelle mission. Jeg havde troet, at det var meget stort og vildt og svært at blive forfatter, og jeg havde lidt givet op, da jeg efter gymnasiet havde fået afslag fra Forfatterskolen. Men på højskolen tog de på en måde det svulstige ud af det og sagde, at det da var ligegyldigt, jeg ikke var kommet ind. Jeg blev blandt andet undervist af forfatter Stine Pilgaard, som mente, at jeg var dygtig, så i løbet af de tre uger begyndte det at dæmre for mig, at forfatterdrømmen måske alligevel ikke var urealistisk.

Da jeg kom hjem, følte jeg, at jeg var blevet handlingens kvinde. Jeg troede på, at jeg nok skulle finde en måde at blive glad på. Så jeg slog op med min kæreste, flyttede i kollektiv og var fast besluttet på at skrive. Og tre år senere udkom min debutroman.