Det med at skrive bøger havde for mig altid føltes som noget, kun en særligt udvalgt skare af geniale kunstnertyper kunne finde ud af at gøre. Alligevel har den altid ligget i mig, drømmen om at skrive. Som barn fik jeg en gammel computer af min far, og allerede på børneværelset i vores hjem i Tulstrup lidt udenfor Hillerød skriblede jeg løs på det, der skulle blive til mine første bogudkast. De blev dog aldrig til mere end bare kladder.
Mine forældre er begge vokset op i hjem, hvor pengene har været små, og de har lært mig vigtigheden af at lægge til side og have økonomisk sikkerhed. Jeg uddannede mig til psykolog, fordi det virkede spændende, men også fordi det virkede sikkert. At være klinisk psykolog er et socialt krævende job, og jeg kunne mærke, at det tog for meget af mit overskud. Jeg orkede ikke at være social, når jeg kom hjem, jeg var bare .. træt. Samtidig havde jeg endnu ikke lagt skrivedrømmen på hylden. På vej til og fra arbejde dukkede sætninger frem i mit hoved, og når jeg sad på mit arbejde, og tankerne drev lidt afsted med mig, var det bogen, de drev hen på.
Det var i 2015, at jeg besluttede mig for at give forfatterdrømmen en ærlig chance. Jeg fandt et arbejde, der tillod mig kun at arbejde 20 timer om ugen. Derefter skete der ikke bare et stort skifte i mit arbejdsliv, hvor skrivningen pludselig tog mere og mere plads, men også et stort skifte inden i mig. Jeg tror, det var sundt for mig for en gangs skyld at gøre det, der ikke var det mest fornuftige.
I dag har jeg udgivet seks bøger. Jeg arbejder stadig som psykolog 16 timer om ugen, så jeg har ikke givet helt slip på den økonomiske sikkerhed, og det har jeg fundet en god balance i. Selvom jeg oplever at miste fodfæstet ind imellem, er det netop dét, der har været den største læring: Jeg er blevet tvunget til at give mere slip på min stræben efter kontrol. Jeg har demaskeret min egen idé om den geniale kunstner. Og så har jeg lært at tåle, at det at være i tvivl for mig er en naturlig del af en proces mod noget, der ofte bliver ganske godt. På den måde føler jeg mig i dag langt mere fri.