Frigørelse eller forøget pres? Flere mænd får skønhedsbehandlinger

Stadig flere mænd får behandlinger på skønhedsklinikker for at blive “den bedste udgave af sig selv”. Men få siger det højt. En del af forklaringen er, at de føler sig klemt mellem gamle og nye idealer om det maskuline

"Du skal gøre noget for at leve op til nogle idealer, men du må ikke sige, at det er det, du har gjort," siger den 40-årige håndværker Lasse Knudsen, der med jævne mellemrum får skønhedsbehandlinger.
"Du skal gøre noget for at leve op til nogle idealer, men du må ikke sige, at det er det, du har gjort," siger den 40-årige håndværker Lasse Knudsen, der med jævne mellemrum får skønhedsbehandlinger. Foto: Leif Tuxen.

Han lader pegefingeren glide over sin pande, fører den ned til sin kæbe, så over munden og hagen. Man ville ikke vide det, hvis han ikke havde sagt det, men han har fået skønhedsbehandlinger alle steder. Botox i panden, fillers ved kæbe og hage (en gel, der sprøjtes ind i vævet for at give fylde), han har fået rettet sine tænder.

Det var i 2017, at den 40-årige håndværker Lasse Knudsen fik Botox for første gang. Nogle i hans omgangskreds havde sagt til ham, at han så træt og sur ud, og det påvirkede ham og gav ham lyst til at gøre noget ved det. Så han fik en indsprøjtning på en skønhedsklinik for at mindske den såkaldte bekymringsrynke, de dybe linjer mellem øjenbrynene. Og det virkede.

“Jeg fik det bedre med mig selv, når jeg kiggede i spejlet,” siger han.

Det er en følelse, som stadig flere mænd jagter på skønhedsklinikker, hvor en behandling med Botox i panden gerne koster omkring 2000 kroner. 

Antallet af mænd, der får foretaget kirurgiske indgreb som brystreduktioner og operationer for hængende øjenlåg, er ifølge Landspatientregistret steget markant siden 2005, og ifølge en dugfrisk ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet tyder meget på, at en lignende tendens gør sig gældende for skønhedsbehandlinger – for eksempel Botox-indsprøjtninger, laserhårfjerning og fedtfrysninger.

I Danmark er der ikke præcise tal på udviklingen, men på globalt plan er antallet af Botox-behandlinger af mænd firedoblet over de seneste to årtier. Og hos den danske kæde Cosmo Laser, der har seks klinikker i landet, tegnede mænd sig for 12 procent af alle behandlinger i 2022 – en stigning fra 8 procent året før.

Det gør Lasse Knudsen til en del af en tendens. Men han skiller sig også ud fra mængden af en simpel årsag: Han siger højt, at han får behandlingerne.

Det er ikke noget, han normalt gør. Tidligere har han kun fortalt sin ekskæreste, at han har opsøgt skønhedsklinikker, og han indrømmer, at han er en smule nervøs for, hvordan hans kolleger vil reagere, hvis de ser ham tale om Botox i et dagblad.

“Det er jo noget, jeg har gjort i hemmelighed,” siger han. “Det skyldes til dels, at det er meget rart at give folk indtrykket af, at man bare ser frisk ud fra naturens side – eller fordi man har været god til at passe på sig selv. Men det handler også om, at skønhedsbehandlinger i manges øjne ikke er noget, en rigtig mand får. Det er nok stadig lidt et tabu.”

Det har han ret i, siger Signe Rom Rasmussen fra Syddansk Universitet, der står bag den nye ph.d.-afhandling om mænds kosmetiske behandlinger. På den ene side er tendensen et udtryk for, at der er sket et opbrud i de traditionelle kønsroller, hvor det er blevet mere legitimt for mænd at gå op i egen skønhed. Men samtidig er den traditionelle forståelse af det maskuline som en afvisning af feminine tegn ikke forsvundet.

“Det har været forbundet med fare for udskamning og social eksklusion for mænd at fremstå på måder, der kunne læses som feminine, og det gælder stadig mange steder i samfundet,” siger Signe Rom Rasmussen.

“Hvis man skal generalisere lidt, kan man sige, at mænd befinder sig i et krydsfelt mellem gamle og nye maskulinitetsidealer.”

Det kommer også til udtryk i den retorik, som skønhedsklinikker bruger, når de forsøger at tiltrække mandlige kunder. De appellerer ikke kun til deres forfængelighed, men også til deres maskuline selvforståelse. For eksempel kalder en dansk klinik rynkerne mellem øjenbrynene for “bekymringslinjer”, når de henvender sig til kvinder, og for “vredeslinjer”, når de henvender sig til mænd.

“Man prøver at maskulinisere behandlingen til mænd, så man kan komme væk fra forestillingen om, at det kun er noget, kvinder får,” siger Signe Rom Rasmussen.

Blød og hård på samme tid

Lasse Knudsen har i de seneste år tænkt over, at kravene til mænd er blevet mere mangfoldige, på godt og på ondt.

Han husker, at han som dreng blev kritiseret for at have købt et par orange bukser, fordi det var "noget, piger havde på". I dag er der mere frihed til at udtrykke sig, som man vil, siger han, også som mand. Men han finder det også forvirrende at navigere i et bakket landskab af gamle og nye idealer.

“Man skal være sårbar og vise følelser, men man skal også stadig være en hård mand. Måske er det noget af det samme, der er på spil med de kosmetiske behandlinger. Du skal se godt ud, men ikke for godt ud. Eller måske nærmere: Du skal gøre noget for at leve op til nogle idealer, men du må ikke sige, at det er det, du har gjort,” siger Lasse Knudsen.

“Jeg havde fået det bedre indeni, men jeg syntes ikke rigtig, at det, jeg så i spejlet, afspejlede det.”
“Jeg havde fået det bedre indeni, men jeg syntes ikke rigtig, at det, jeg så i spejlet, afspejlede det.” Foto: Leif Tuxen.

Da han var sammen med sin forhenværende kæreste, hvilede han mere i sig selv, som han formulerer det, og fik kun Botox en sjælden gang imellem. Men da de gik fra hinanden, og han kæmpede med både vægten og humøret under og efter coronakrisens nedlukninger, besluttede han sig for at gøre noget ved det. Han gik lange ture med sin hund, dyrkede motion og begyndte at høre lydbøger om personlig udvikling. Han syntes også, at han fik det bedre, fysisk og psykisk. Der var bare et problem: 

“Jeg havde fået det bedre indeni, men jeg syntes ikke rigtig, at det, jeg så i spejlet, afspejlede det.”

Derfor besluttede han sig for at få nogle skønhedsbehandlinger, der hjalp ham med at genskabe forbindelsen mellem sit indre og ydre. 

“Det handler både om selvværd og velvære for mig,” siger Lasse Knudsen. “Man kan måske sammenligne det lidt med at tage et brusebad. Hvis man ikke har været i bad og føler, man går og lugter, kan man godt være lidt mere indelukket. Det er sådan, jeg har haft det i perioder.”

En tjekliste for den perfekte mand

Maria Dam, der har en kosmetisk klinik i Roskilde, genkender præcis de tanker hos flere af sine mandlige kunder. 

“De siger dybest set det samme som kvinderne: De vil gerne være den bedste udgave af sig selv. De føler, at spejlbilledet kan lyve lidt, at de ser trætte ud, uden at det er den følelse, de har indeni. De vil gerne koble det indre og det ydre sammen,” siger hun.

“Det er måske også noget, der ligger i tiden: Vi føler os unge i længere tid, men når vi bliver ældre, kan vi føle, at hylsteret ikke følger med. For de fleste handler det om vedligeholdelse.”

Da hun startede sin klinik, lignede de mænd, hun behandlede, hinanden. Nu er de ikke bare blevet flere, de er også blevet langt mere forskellige. Unge og midaldrende, håndværkere og finansmænd besøger hendes klinik. Og hun forventer, at tendensen vil brede sig.

Ifølge Signe Rom Rasmussen, forskeren bag ph.d.-afhandlingen, har mændene forskellige grunde til at få skønhedsbehandlinger, alt efter hvilken generation de tilhører. Der er særligt to kategorier: Der er de midaldrende mænd, der har krævende jobs i erhvervslivet og forventes at være “agile” og “omstillingsparate”, som det ofte hedder i jobopslag. De opsøger skønhedsklinikker, så de kan kommunikere de værdier udadtil. Se unge, friske og energiske ud.

Og så er der de yngre mænd, i slutningen af 20’erne, i starten af 30’erne, der ofte peger på Instagram og andre sociale medier som årsagen til deres behandlinger. De bliver dagligt eksponeret for kendte mennesker, der stræber efter det perfekte udseende – og det giver dem lyst til selv at gøre det.

Fælles for de interviewpersoner, som Signe Rom Rasmussen har talt med, er, at de betragter det som frigørende, at mænd kan dyrke deres udseende i højere grad end tidligere. Men det kan også ses som et udtryk for nærmest det modsatte: et stigende pres for at leve op til de kropsnormer, der bliver forstærket gennem sociale medier og en eskalerende forbrugskultur, hvor skønhedsindustrien i stigende grad retter blikket mod mænd.

“Udviklingen foregår ikke i et vakuum, den sker i en kultur, hvor der allerede eksisterer en masse normer, som virksomheder tager afsæt i, når de tilbyder de her produkter til mænd. Det skaber en risiko for, at der bliver udviklet nogle problematiske kropsnormer. Man ser det for eksempel, når de kosmetiske klinikker går ind og definerer, hvad der er et godt maskulint udseende,” siger Signe Rom Rasmussen.

Hun nævner, at en af de klinikker, hun undersøgte i sin ph.d.-afhandling, har lavet en tjekliste over det perfekte mandlige udseende. Markeret kæbeparti, skarp hårgrænse, ingen uønsket hårvækst. Den slags. Ifølge Signe Rom Rasmussen er de mandlige skønhedsidealer stadig ikke så udbredte som de normer, kvinder længe har været underlagt, og som i stigende grad er blevet problematiseret i nyere tid. Men udviklingen går i den retning.

“Så på den ene side er selve det, at flere mænd opsøger skønhedsklinikker, et udtryk for, at det maskuline mulighedsrum er blevet udvidet. Men i det her rum forsøger man så at leve op til nogle krav i tiden, der synes at blive stærkere og mere snævre. Det er den dobbelthed, der ligger i tendensen.”

Man må acceptere sine ar

Lasse Knudsen vil gerne begrænse antallet af besøg på skønhedsklinikker. Han får stadig en behandling i ny og næ, men han ved også, at han aldrig bliver helt tilfreds, at der altid vil være noget nyt, han kan få lavet.

Det er han nødt til at acceptere, siger han. Og det er han blevet bedre til.

“Man må leve med, at man ikke er perfekt som menneske. Jeg har for eksempel nogle ar i hovedbunden, der gjorde, at jeg tidligere havde svært ved at sidde med ryggen til andre. Jeg sad altid op ad en væg. Men det har jeg lært at acceptere. Ligesom jeg har lært at acceptere de ar, jeg har på kinden, fordi jeg havde akne som teenager.” 

Han vender ansigtet til siden og peger på nogle små fordybninger i den glatbarberede kind. 

“Hvis man var helt i zen, behøvede man måske slet ikke at fokusere på sit ydre,“ siger han.

Vil du så gerne et sted hen, hvor du slet ikke føler en trang til at få behandlinger?

“Ja, der gad jeg godt at komme hen mentalt…”

Han holder en pause og tænker sig lidt om. Så peger han på sin pande.

“Måske lige med undtagelse af bekymringsrynken der.”