Hvad ved vi om unges mistrivsel?
Det er ikke første gang, unges mistrivsel er på dagsordenen. Men en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet vækker nu opsigt. Det er det hidtil største danske forskningsprojekt på området, og resultaterne er nedslående.
Næsten halvdelen af alle unge oplever mistrivsel, og det er rammerne i samfundet, der danner udgangspunkt for en ny slags udsathed, konkluderer rapporten ifølge DR. Rapporten er baseret på dybdegående interview med over 2000 unge, og den er repræsentativ for unge mellem 16-25 år.
Hvis det lyder bekendt, at unge mistrives, kan det være, fordi de nye tal understøtter en allerede velkendt tendens. Allerede i 2017 vakte tal fra Sundhedsstyrelsen bekymring, da de viste et markant fald i unges mentale sundhed, og i marts 2022 viste en ny Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, at mistrivslen var vokset med otte procentpoint.
Hvad er årsagerne til mistrivsel blandt unge?
Rapporten peger på, at det er tre ting i samfundet, der presser de unge: acceleration, præstation og psykologisering.
Acceleration henviser til, at de unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og meget tidligt vide, hvad de vil. De har en stærk følelse af, at hvis de ikke vælger rigtigt eller sakker bagud, bliver de ikke lykkelige.
Med præstation henvises der til, at der er stort fokus på, at unge skal præstere fagligt og få gode karakterer, samtidig med at de skal præstere socialt.
Den tredje årsag, psykologisering, skal forstås sådan, at de unge vender problemerne indad og bliver selvkritiske, hvilket kan resultere i øget mistrivsel.
Hvilke unge er der tale om?
Den nye forskning viser, at en bredere gruppe af unge på tværs af sociale lag bliver ramt af udsathed.
Traditionelt set har unge med en svær opvækst været mere udsatte, og den nye forskning viser da også, at de nu får det endnu sværere. Den mest langvarige mistrivsel ses stadig i denne gruppe.
Men det er ikke alle unge, der mistrives, understreger forsker bag projektet Naomi Katznelson i en pressemeddelelse:
“Vi skal passe på med at tale om en hel generation af unge i mistrivsel. Samtidig skal vi tage det alvorligt, at vi ser en ny gruppe unge, der er udsatte.”
Hvad er konsekvenserne?
Forskning viser, at mistrivslen kan resultere i hårtab, søvnløshed, angstanfald, depression og pludselige sammenbrud, fortæller Noemi Katznelson til DR. Hun frygter, at unge vil mistrives endnu mere og blive "tabt", hvis der ikke gøres noget ved problemet.
Hvad vil politikerne gøre?
Tilbage i juni kom regeringen med et udspil om, at det højeste adgangskrav på videregående uddannelser skulle sættes ned fra 12 til 10. I kølvandet på den nye forskning har Radikale Venstre foreslået at erstatte karakterer i 1.G med lærerfeedback.
DR har desuden spurgt alle partierne, hvad de vil gøre ved mistrivslen. Nye Borgerlige vil for eksempel genoprette skolepsykologstillingen, SF og Enhedslisten ønsker mere personale i skoletilbuddene og Liberal Alliance mener, at man skal passe på med at “psykologisere alle problemer ved teenagelivet”. Læs, hvad alle partierne har svaret her.
I Kristeligt Dagblads værdipolitiske test har partierne også taget stilling til, om de støtter gratis psykologhjælp til unge helt ned til 15 år. I testen kan du se deres svar samt teste dig selv i, hvilket parti du deler flest værdier med.
Hvad mener unge selv kunne være en god løsning?
Forkvinden for Danske Gymnasieelevers sammenslutning, Madeleine Steenberg Williams, er enig i, at karakterer øger præstationspresset, og hun er derfor positivt stemt over for De Radikales forslag.
“Karaktererne fylder for meget - især i begyndelsen af gymnasietiden, hvor nogle i forvejen kan have svært ved at passe ind,” siger hun til Ritzau.
Tre gymnasieelever har udtalt til Jyllands-Posten, at det i deres optik ville hjælpe med færre elever i gymnasieklasserne, så der var bedre tid til at få hjælp fra læreren, og at der allerede i folkeskolen er for meget fokus på at få høje karakterer.