Hvor er du vokset op?
På en gård uden for Vrå i Vendsyssel. Jeg er vokset op med at vide, hvor verdenshjørnerne er. Det var et gammeldags landbrug med grise, høns, køer og afgrøder. Vi var sammen i familien om arbejdsfællesskabet. Og når så arbejdet var gjort, var vi gode til at lege sammen. Man skal yde, før man kan nyde, men man skal altså også nyde – og det i fællesskab. Men så ramte landbrugskrisen, og det blev sværere og sværere at få et lille landbrug til at hænge sammen. Det var i den periode, hvor jeg var ved at blive voksen, så jeg oplevede nok ikke helt, hvor skidt det efterhånden gik.
Da jeg var 20 år, havde jeg været i kibbutz i Israel og var flyttet til Aarhus for at læse på arkitektskolen. Men den sommer arbejdede alle vi fire søskende på et badehotel i Løkken. Vi sov på personalegangen, og en tidlig morgen, mens vi var ved at stå op, kom ejerne af hotellet og sagde, at der var sket noget forfærdeligt, og at de ville køre os hjem til gården. Min far havde hængt sig. Jeg kan huske, at jeg ville se ham, men at en politimand holdt mig tilbage og sagde, at det måtte jeg ikke. Der var begravelse, gården blev solgt, og min mor fik et nyt hus og arbejde som hjemmehjælper.
Det betød for mig, at jeg tænkte, at nu måtte jeg gøre mig umage og bruge mit liv på bedste vis.
Hvem bor du sammen med?
Sammen med min mand, Jesper, i et murermesterhus fra 1908 i Odense. Det betyder meget for mig at have en god og smuk base, så her er fyldt af farver og gammelt håndværk. Det var faktisk her i huset, vi mødte hinanden. Som nyuddannet havde jeg fået arbejde på en tegnestue på Fyn. Jeg lejede et værelse her hos Jesper, og en af mine veninder sagde "det går galt". Jeg sagde "nej nej, han er slet ikke min type", men nu har vi altså været gift i 31 år, haha! Vi har ikke børn. Det har vi ikke kunnet få. Det var en sorg for mig i 30'erne, da andre fik børn, men vi fik de forsøg, der blev givet i den offentlige fertilitetsbehandling, og jeg tror, vi syntes, det var for hårdt dengang at gå længere ned ad den vej. I stedet har vi andres børn tæt på og har skabt et hjem og et liv, hvor der er plads til leg og til alt det, vi har sammen. Men også de interesser, vi har hver for sig. Min mand roder med motorcykler, og jeg laver collager og tegner og maler.
Hvad arbejder du med?
For et halvt år siden tog jeg beslutningen om, at nu skulle det være nu. Jeg var over 60, men nu ville jeg være selvstændig. Jeg har lavet en virksomhed, hvor jeg skaber iværksætternetværk på Fyn. Vi besøger hinandens virksomheder og får indblik i hinandens processer. Jeg vil gerne vise dem, at det ikke kun er økonomisk vækst, der behøver at være målestokken for en virksomhed. Men også ens ønsker for et godt liv.
Jeg er nok ikke den typiske nye selvstændige, min virksomhed hedder Legende Livsklog, da jeg har fokus på min erfaring og viden om, at vi alle har brug for at lege. Jeg var træt af, at man som plus 50-årig let kunne komme til at tænke, at man ikke havde mere at bidrage med. Det er jo usandt. Jeg kan lære rigtig meget af de unge, men de kan også lære rigtig meget af mig. Og jeg ser ikke mig selv som en, der snart skal pensioneres, men jeg vil gerne omlægge mit arbejdsliv, så jeg løbende kan trappe ned og have frihed til at vælge opgaver til og fra. Og når jeg er blevet selvstændig så sent, er det nok, fordi jeg har haft brug for et langt tilløb. Jeg tror, det hænger sammen med min fars selvmord - at det har taget noget tid at samle mod til at tro på, at det nok skal gå.
Hvad er der altid i dit køleskab?
Der er selvfølgelig mælk og ost, men der er også ingefær og hvidløg. Nogle synes vist, vi spiser for meget hvidløg, for vi spiser det næsten altid – for at holde os raske.
Hvilke samfundsspørgsmål optager dig mest?
Vi bliver nødt til at gøre os mere umage i forhold til klimaet - alle sammen og uden at blive fordømmende. Men vi går lidt som katten om den varme grød. Ingen tør helt sige, at vi er nødt til at gøre mange ting anderledes, hvis vi alle skal være her på en god måde i mange år. Jeg tror nogle gange, det bliver for abstrakt for os, og måske mangler der nogle flere eksempler på, hvordan vi hver især kan gøre flere konkrete ting i vores hverdag. For tiden er jeg selv optaget af vand. At bruge det vand, jeg har skyllet grøntsager i, til at vande i haven med. Og måske kan vi også lære mere fra os om gammeldags husgerningsdyder. Det er ikke alle, der ved, at en høne kan strække til mange måltider, hvis man bruger den rigtigt. Så jeg tror, at oplysning er vigtig.
Hvad bekymrer du dig om?
Om vi får lavet for mange grupperinger i samfundet. Lige nu er jeg mentor i Røde Kors i et projekt, hvor man hjælper kriseramte kvinder, som skal starte på ny. De får mentorhjælp og penge til at indrette et nyt hjem gennem gavekort til for eksempel en seng i Ikea eller ting fra en Røde Kors-butik. Jeg er mentor for en kvinde, som jeg hjælper med at finde ud af, hvad hun har brug for, og vi lægger et budget sammen. Det giver mig en taknemmelighed for det liv, jeg har fået, og en indsigt i, at der virkelig er nogle, som har det svært, og som kæmper med at få livet til at hænge sammen. Jeg tror, den forståelse er vigtig at have.
Hvad giver dit liv mening?
At gøre en forskel og at tegne eller på anden måde være kreativ hver dag.
Hvad tror du på?
Jeg går ind i mellem i kirke og er dybest set en blød kristen. For jeg er også åben for andre ting, og jeg føler mig meget forbundet med naturen. Fire gange om året - ved solhverv og jævndøgn - går jeg i svedhytte sammen med en masse andre på Midtfyn. Det har jeg gjort i omkring 10 år. Siden min barndom har jeg sat pris på årstiderne og det, de hver især giver os. Og når vi går i svedhytte, siger vi tak for den årstid, der nu er slut. Og så sætter vi en intention for os selv. Før har jeg haft en intention om at sætte frø til at starte mig egen virksomhed. Når jeg skal i svedhytte den 23. september ved efterårsjævndøgn, tror jeg, jeg vil have som intention, at jeg skal have en dag om ugen, hvor jeg ikke arbejder, men bare har tid til at være kreativ. Der er for mig noget spiritualitet i at gå i svedhytte, og før har jeg været i tvivl om, hvorvidt det kunne forenes med kristendommen. Men jeg er kommet frem til, at det tror jeg godt, det kan.
Hvilke danskere oplever du, at du har mest til fælles med?
Dem, der er aktive i fællesskaber. Som brænder for noget og giver det videre.
Hvilke danskere har du sværest ved at forstå?
Dem, der er for fortravlede, og som ikke fornemmer andre mennesker. Den rammer også mig selv, for tit har jeg selv for travlt til at sætte mig ned og lytte.
