Januar er hvid. Ikke meteorologisk, som vi ellers holder af at besynge det, men hvid, fordi den for nogle er alkoholfri. Efter juletidens måske rigelige indtag af snaps, øl, rødvin og portvin har Sundhedsstyrelsen kørt kampagner med et budskab om at gøre årets første måned fri for promiller. På TV 2 er der i bedste sendetid blevet sat fokus på, hvordan alkohol påvirker helbredet. Her følger man fire kvinder, som gerne drikker alkohol til hverdag og fest, men som i 30 dage siger nej, når de bliver budt på cocktails.
I det hele taget er mådehold kommet på dagsordenen, og som inspiration til en måske hvid januar udkom bogen ”Sober curious. Bevidst om alkohol” på dansk i starten af denne måned. Den er skrevet af den britisk-amerikanske journalist Ruby Warrington og er udkommet på forlaget Grønningen 1.
Bogen er den første bog på dansk om at være såkaldt ædru-nysgerrig, der umiddelbart er den bedste danske oversættelse af det engelske begreb sober curious. Sober curious-bevægelsen menes at kunne føres tilbage til 2010'erne i USA. Den begyndte som en forlængelse af netop hvid januar: Hvis det var godt at forsage promiller i en måned, hvorfor så ikke leve et liv uden alkohol? I 2015 udkom forfatteren Annie Graces bog "This Naked Mind: Control Alcohol" (Det nøgne sind: Kontrollér alkohol, red.), der ses som en grundbog for sober curious-tendensen. Historisk er der mange andre eksempler på afholdsbevægelser, men den her skiller sig ud ved at lægge vægt på det personlige velvære, man opnår ved ikke at drikke.
De sociale medier Instagram og siden Tiktok har været vigtige for at udbrede budskabet, der kommer i samme indpakning som wellness-industrien. Og måske har det også hjulpet, at berømtheder som sangerinden Katy Perry og modellen Bella Hadid har bakket op.
Som journalist og forfatter Ruby Warrington har udtalt i flere interviews, giver det ikke mening at indlede dagen med at passe på sin krop med yogaøvelser og nedsvælge sellerijuice, hvis man afslutter dagen med at drikke alkohol. Og siger man farvel til alkohol, sover man bedre, fordøjelsen bliver bedre, huden bliver pænere, lyder løfterne i hendes bog.
Det internationale webmagasin Global Comment kunne for nylig berette, at 19 procent af amerikanerne i 2022 ser sig selv som ædru-nysgerrige, mens det tal i 2020 var 12 procent. Og dem, som har taget bevægelsen til sig, er typisk 40 år eller yngre. Ifølge Global Comment er det mennesker født fra midten af 1980'erne og frem, der først og fremmest har taget bevægelsens budskab til sig.
Yngre skåler i cola
Vil det blive udbredt at takke nej til alkohol i brygger Jacobsens fædreland? I Danmark er alkohol ifølge foredragsholder og livsstilsekspert Anne Glad en såkaldt segmentknuser. På tværs af alt det, som ellers kan skille os, som økonomi, geografi, køn og uddannelsesniveau, så er et enkelt glas i ny og næ eller meget mere en integreret del af livet på tværs af segmenter.
Men Anne Glad ser flere tegn på, at den danske alkoholkultur er under ombygning: Danskere under 35 år sætter typisk en flaske sodavand på bordet, når de skal hygge sig i hverdagen, mens danskere over 55 år er de flittigste til at skænke sig et glas rødvin i hverdagen. Danskere i alderen 55 til 74 år er den gruppe, som drikker mest vin. Anne Glad peger på tre grunde til, at alkoholkulturen i Danmark er under ombygning.
”Yngre, som har fokus på at være veltrænede og passe på kroppen, er også opmærksomme på deres alkoholindtag. Børneforældrene, som generelt er meget bevidste, ønsker ikke, at deres børn skal vokse op og drikke amok, og det kan få nogle forældre til at holde igen med at drikke i hverdagen ved middagsbordet," siger hun og fortsætter:
"Og endelig er der et behov for at være skarp. Vi ved, at vi skal arbejde til langt op i livet, og det er svært at være aktiv og holde sig mentalt skarp og dynamisk, hvis man har en hverdag med pimperi.”
Drikkepres på tværs af alder
Men et socialt liv uden alkohol kan være svært. Og det gælder ikke kun for unge. For nogle år siden fik Sundhedsstyrelsen lavet en undersøgelse om alkohol, hvor en ud af tre mænd i alderen 45 til 65 år svarede, at de oplevede, at det var svært at takke nej til at drikke i sociale sammenhænge.
Forfatteren og journalisten Ruby Warrington, som i dag er i midten af 40'erne, oplever det samme, når hun takker nej til alkohol. I bogen skriver hun:
”Hvordan kan det være, at jeg føler mig udenfor, underlig og sommetider som et problem, når jeg ikke drikker? Hvorfor lyver jeg indimellem om, hvorfor jeg ikke drikker? Hvordan kan vi socialisere og knytte forbindelser til andre uden alkohol?”
Siden bogen udkom første gang i USA for fem år siden, er der sket en vækst af alkoholfrie tilbud, hvad enten man går på restaurant og bar eller går i en dagligvarebutik. Alkoholfrie barer kan man også finde i en række storbyer i Europa og USA, og ellers kan man bede om en såkaldt mocktail. Man leder endnu forgæves efter ordet i en ordbog, men det er på kortet på mange barer og er en alkoholfri variant af en cocktail.
Og så er der væksten i salget af alkoholfrie øl. Det vakte opsigt, da bryggerikoncernen Heineken tegnede sponsorat med Formel 1 for at promovere firmaets alkoholfrie øl. Også danske ølbryggere har udviklet flere såkaldt alkoholfrie øl. For 10 år siden kunne man vælge mellem fire forskellige alkoholfrie øl, men i dag nærmer antallet sig 100. Og efterspørgslen er vokset. Siden 2014 er salget af alkoholfrie øl næsten firedoblet her til lands, viser tal fra Bryggeriforeningen.
Det er dog stadig pilsneren, som er førstevalget, når danskerne åbner en øl. De seneste tal fra Bryggeriforeningen viser, at næsten hver anden øl, som drikkes i Danmark, er en pilsner. Nummer to på listen er classic efterfulgt af stærk pilsner. Alkoholfri øl udgør 2,6 procent af den øl, som danskerne drikker.
Men et øget udbud af alternativer til alkohol betyder ikke nødvendigvis, at danskerne generelt skruer radikalt ned for indtaget af alkohol. Det siger professor dr.med. Janne Tolstrup fra statens institut for folkesundhed på Syddansk Universitet.
”Måske bestiller man en alkoholfri øl i stedet for en cola eller en vand, hvis man skal køre bil. Det er fint, at der er kommet et alkoholfrit alternativ, men det ændrer ikke ved, at vores forbrug af alkohol er forholdsvist stabilt i Danmark.”
Janne Tolstrup siger, at det ville have større effekt på folkesundheden, hvis man ikke bandt sociale arrangementer op på alkohol. Det gælder for de unge, men det gælder også for voksne, at alkohol ofte indgår i den sociale ligning.
”Det er blevet lettere at finde alternativer til alkohol, men meget i vores sociale kultur er stadig bundet op på alkohol, og det giver et drikkepres hos unge og hos ældre. Det kunne man blandt andet ændre på ved at gøre alkohol væsentlig dyrere.”
Da kurven knækkede
Det er hvid januar nogle dage endnu. I den årrække, hvor dr. med. Morten Grønbæk var direktør for statens institut for folkesundhed, var januar måneden, hvor han blev ringet op af journalister, der ville vide, hvilken forskel det mon gjorde at afstå fra at drikke i årets første måned.
Morten Grønbæk, som i dag er direktør i det nystartede center for sundt liv og trivsel, har ikke megen tro på, at hverken ædruelig nysgerrighed eller hvid januar kan ændre på de tre store og mest alvorlige alkoholproblemer i Danmark. Groft sagt er der tre store problemer, når det kommer til alkohol: De helt unges alkoholforbrug og alkoholkultur, og så er der de 585.000 danskere, som har et skadeligt forhold til alkohol foruden de cirka 140.000, der er afhængige af alkohol og har brug for behandling. Omkring 10.000 er i behandling, og i gennemsnit har man haft et misbrug i 12 år, inden man går i behandling.
"Det er voldsomt tabuiseret at erkende, at man har et alkoholproblem, og gå i behandling. Det vil være godt, hvis vi kunne bryde det tabu," siger Morten Grønbæk.
Skal man skabe forandringer, som batter i dansk alkoholkultur, skal man gå strukturelt til værks, mener han. I reolen har han professor emeritus i folkesundhed Lars Iversens bog ”Kampen for liv: Fem danske forebyggelsessucceser”. Her kan man blandt andet læse, hvordan alkoholforbruget gik drastisk ned i 1917, hvor man satte prisen voldsomt op. Før indgrebet kostede en flaske snaps en krone, og efter indgrebet kostede den 11 kroner. I 1916 blev der solgt cirka 15 flasker brændevin pr. indbygger i Danmark, men i 1918 var salget reduceret til lidt over en flaske snaps pr. indbygger.
Der drikkes mindre i Danmark i dag end for 40 år siden. Forbruget af alkohol toppede i midten af 1980'erne og har siden været let aftagende. At kurven knækkede, skyldes to ting. I 1990 fik danskerne for første gang en genstandsgrænse og dermed et fælles sprog for, hvor meget det er tilrådeligt at drikke. Og cirka samtidig blev der ændret på alkoholvanerne på arbejdspladserne, hvor der blev lavet alkoholpolitiker, som forbød indtagelse af alkohol i arbejdstiden. Morten Grønbæk siger:
”Da jeg var ung læge på Hvidovre Hospital i begyndelsen af 1990'erne, var det ikke unormalt, at såvel portøren som overlægen fik to øl til frokosten, og når en sygeplejerske havde fødselsdag, blev der serveret Gammel Dansk. Siden er arbejdspladserne generelt blevet tørlagte i et samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelserne. Det er et af de bedste nyere eksempler på, hvordan man strukturelt kan skabe en forandring til gavn for folkesundheden.”
Der er også sket forandringer, når det gælder unge og alkohol. Her er det lykkedes at få hævet debutalderen for alkohol fra 13 til 16 år. Direktør Morten Grønbæk siger:
”De unge drikker dog stadig alt for meget, selv om de starter lidt senere på det. Det er det største og mest akutte problem i forhold til alkohol, men vi kan se ud i verden og konstatere, at problemet kan løses ved at sætte priserne op og hæve grænsen for køb af alkohol til 18 år.”