Har du også haft mareridt om Putin? Her er psykologens råd til at håndtere angst og bekymring

De seneste par uger har Psykiatrifonden modtaget et væld af henvendelser fra mennesker, der bekymrer sig om krigen i Ukraine. Døjer man med angst og grubleri, er det værd at huske på, at det ikke løser noget at bruge tankekraft på krig, siger psykolog Kasia Kalinowska

"Uanset om du bruger al din tid på at være på vagt, eller om du fuldstændig ignorerer det, har det ingen effekt på krigen," siger psykolog Kasia Kalinowska. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
"Uanset om du bruger al din tid på at være på vagt, eller om du fuldstændig ignorerer det, har det ingen effekt på krigen," siger psykolog Kasia Kalinowska. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hvordan ser fremtiden ud? Hvad nu, hvis krigen kommer til Danmark? Hvilken betydning ville det have for vores liv? Det er bekymringer i den stil, som medarbejderne i Psykiatrifondens telefonrådgivning på det seneste har hørt rigtig mange af. De seneste uger har godt hver ottende opkald i et eller andet omfang handlet om krigen i Ukraine, der brød ud i slutningen af februar.

For mens nogle lever videre som hidtil, er der andre, som får ængstelige tendenser. Helt overordnet kan man skelne mellem ”undgåelsesadfærd” og ”sikkkerhedsadfærd”. Hvor personer i den førstnævnte kategori typisk slukker for nyhedsstrømmen, trækker stikket og måske helt isolerer sig derhjemme, køber den anden gruppe stort ind af jodtabletter, læser op på atombombens morderiske evner og ser nyheder fra morgen til aften.

Det menneskelige sind fungerer sådan, at hvis vi prøver virkelig hårdt at dulme noget, så bliver det faktisk bare forstærket.

Kasia Kalinowska

Psykolog

Selvom det er både forståeligt og forventeligt at bekymre sig over, at der er krig i Europa, så er det godt at være opmærksom på, om angsten bliver decideret uhensigtsmæssig, fortæller Kasia Kalinowska, der er psykolog hos Psykiatrifonden.

”Uanset om du bruger al din tid på at være på vagt, eller om du fuldstændig ignorerer det, har det ingen effekt på krigen. Man har simpelthen ingen indflydelse på virkeligheden via sine tanker. Hvis man havde, ville vi nok alle være lottomillionærer,” siger hun.

Så hvis man oplever, at krigen har medført en overdreven grad af tankemylder, onde drømme og måske også fysiske angstsymptomer som åndenød og hjertebanken, lyder psykologens råd til den konkrete situation:

”Prøv at flytte fokus. Når du kan mærke, at de negative tanker er på vej, så prøv at fokusere på dine omgivelser. Hvad er der i rummet? Hvem er du sammen med?,” siger hun og kommer med den følgende analogi, som stammer fra den metakognitive gren af psykologien.

Man kan forestille sig, at man står på en perron, hvor togene hele tiden suser forbi. Det gælder om at lade de fleste af dem køre forbi, men så være opmærksom på, hvilket tog det rent faktisk er konstruktivt at stige på. Sådan er det også med tankerne. Det lyder måske svært, men:

”Det er faktisk ret nemt at øve. Vi gør det hele tiden. I løbet af en dag popper omkring 200.000 tanker op, og hvis vi skulle give alle tanker lige meget fokus, ville hver eneste lille tanke fuldstændig overmande os,” siger Kasia Kalinowska.

Psykologen tilføjer, at man ganske enkelt vil få det bedre af at koncentrere sig om noget mere gavnligt. For eksempel kan det at donere penge til velgørenhedsorganisationer, der hjælper ukrainere, være en udmærket måde at flytte fokus på. Det vil give en god følelse, men ikke som sådan bekæmpe angsten, da den residerer i tankerne, siger Kasia Kalinowska.

Tilhører man omvendt dem, der bevidst undgår nyhederne og bestræber sig på at ignorere enhver bekymring om krigen, skal man være opmærksom på det følgende:

”Det menneskelige sind fungerer sådan, at hvis vi prøver virkelig hårdt at dulme noget, så bliver det faktisk bare forstærket. Det er ligesom, når man får at vide, at man ikke må tænke på en lyserød elefant. Hvad er så det første, du kommer til at tænke på? Pludselig står den meget tydeligt i bevidstheden,” siger hun.

Hvis man omvendt anerkender, at bekymringen er der – at nu drømte man for eksempel om krig og bomber igen, og det er i orden – så har man bedre forudsætninger for at lade den være.

”Så vil angsten ligesom blegne og fylde mindre, og man vil få det bedre,” siger Kasia Kalinowska.

Har man brug for rådgivning om angst og bekymringer, kan man gratis og anonymt ringe til Psykiatrifondens rådgivning.