Vi hører om det i medierne hver dag. Nye afskedigelser på store virksomheder som H&M, i mediebranchen og i byggeindustrien, og selvstændige erhvervsdrivende der må dreje nøglen om. For på trods af at vi i Danmark har en historisk lav ledighed, så har den aktuelle inflation, energikrisen og den generelle usikkerhed bragt fyresedler og konkurser med sig. Snakken handler derfor ikke kun om stigende priser på smør og el, men også om bilforhandleren, der pludselig måtte lukke, eller naboen, der blev fyret efter mange års tro tjeneste.
At danskerne derfor frygter selv at blive fyret eller er bange for, om deres virksomhed vil overleve, er en helt reel bekymring, lyder det fra cheføkonom i Lederne, Niklas Praefke. Ledernes faglige organisation tæller 130.000 medlemmer, og i en ny undersøgelse svarer hver tredje leder, at de forudser fyringer inden for det næste halve år.
”Vi kommer fra en periode med nærmest 100 procent jobgaranti, men sådan fortsætter det ikke. Krisen rammer både store og små virksomheder, så vi må indstille os på, at vi kigger ind i en ny virkelighed. Vi skal dog samtidig huske på, at vi har haft et usædvanligt højt beskæftigelsesniveau her i landet, som måske ikke er helt normalt, og at mange danskeres bankkonti er forholdsvis velpolstrede, så man har noget at stå imod med,” siger Niklas Praefke.
Han peger også på, at vi som forbrugere selv kan gøre en forskel for, hvor meget krisen bider sig fast.
”For hvis vi sætter os alt for hårdt på pengepungen lige nu, så er det nærmest en garanti for flere fyringer og konkurser. Samtidig skal vi selvfølgelig tænke os om, for hvis vi bare bruger løs, risikerer vi at skubbe til inflationen.”
Frygten fylder hos virksomhedsejer
Det er præcis den virkelighed, som Anne Mette Jensen er nødt til at forholde sig til. Hun har været selvstændig virksomhedsejer siden 2015, da hun åbnede Habengut Vintage og Design i Silkeborg, hvor hun sælger unikavarer som bøhmiske krystalglas, marokkansk keramik og brugte designmøbler. Hun har forsøgt at lokke kunderne ind i butikken med nedslag i prisen, og på sin Instagram-profil appellerer hun til sine følgere om at bakke hende og andre små butikker op i det, som hun selv kalder en overlevelseskamp.
”Frygten for at måtte dreje nøglen om fylder rigtig meget lige nu. Ikke kun hos mig, men hos mange af mine kolleger både her i byen og mange andre steder. Mange af os sætter varerne ned i håbet om at få solgt dem, men sådan kan vi jo ikke fortsætte, for så sælger vi med tab og kan ikke længere betale vores leverandører og øvrige udgifter,” siger Anne Mette Jensen.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 274 aktive virksomheder gik konkurs i oktober, hvilket er en stigning på 6 procent siden september og det højeste niveau i 12 år.
Det er det scenarie, Anne Mette Jensen også er bekymret for, og hun oplever, at krisen denne gang er betydeligt værre end under coronanedlukningerne.
”Jeg tjente flere penge med en låst dør, end jeg gør nu. Dengang var der ikke den samme frygt for fremtiden rent økonomisk, som jeg oplever hos folk i dag. Man sad godt nok hjemme, men handlede så bare over nettet i stedet for at komme ind i butikken rent fysisk. Men i dag har mange mennesker slet ikke lyst til at bruge penge på varer som mine, fordi de ikke er strengt nødvendige – selv om de har råd til det. Forsigtigheden er krøbet ind under huden på folk,” siger Anne Mette Jensen, der foreløbigt satser på at holde butikken kørende.
Husk at leve her og nu
Lars Lundmann er psykolog, ph.d. og forfatter til en bog om jobsøgning. Han mener også, at frygten for fyringer og en belastet privatøkonomi begynder at fylde mere og mere. Han påpeger, hvordan vores frygt for fremtiden kan udvikle sig til en negativ spiral, hvor de mørke tanker går i selvsving.
”Der kan være en depressiv tendens i tankestrømmen. Hvis man først begynder at frygte for, at den næste fyreseddel måske havner hos en, så kører tankerne hurtigt videre til spørgsmålet 'hvorfor lige mig?', og videre til 'hvordan skal jeg forsørge min familie?', 'vil min kæreste overhovedet være sammen med mig længere, hvis jeg er arbejdsløs, og finder jeg nogensinde et nyt arbejde?',” siger Lars Lundmann.
Han mener, at det blandt andet er den lange periode med høj beskæftigelse, der er med til at gøre tankerne om arbejdsløshed endnu mere sorte.
”I 1980’erne var der stor ledighed i Danmark, og der så man meget sjældnere på arbejdsløshed som et personligt nederlag, som man nok gør i dag. Politikerne har også understøttet den fortælling ved at skære i dagpengene, så folkeopfattelsen er nærmest, at den arbejdsløse er en, der bare skal tage sig sammen, ud fra devisen om, 'at der er arbejde til alle, der vil arbejde',” siger Lars Lundmann.
Han håber, at folk, der i den nye krise vil opleve at få en fyreseddel eller gå konkurs med deres virksomhed, måske vil prøve at se på deres nye arbejdssituation i et større livsperspektiv.
”Hvis man tænker over, at det måske nok er nogle måneders løn, man mister, men at det set i et helt liv forhåbentlig kun er en lille del af ens arbejdsliv, så tror jeg, det vil ændre noget. Så kan man måske endda glæde sig over at få en pause fra arbejdslivet og ved at tale åbent om det blive ambassadør for en ny måde at opfatte ledigheden på,” lyder det fra Lars Lundmann.
Som et sidste godt råd siger han: ”Når man frygter noget, så er det jo ikke sket endnu, så vent med frustrationen til, hvis det faktisk sker – ikke før."
I ”Ugens samtaleemne” belyses et emne, som har optaget mange de senere dage. Hvad fortæller optagetheden om tiden og vores måde at være mennesker på?