Hvordan lyder opskriften på et langt og lykkeligt parforhold? Her er otte eksperters bedste bud

Efter to år med færre vielser på grund af corona melder rådhuse og kirker om et stort antal vielser denne sommer. Men hvad gør man egentlig for at forblive godt gift? Kristeligt Dagblad har spurgt psykologer, parterapeuter og andre fagfolk om deres bedste råd til det gode parforhold

Fra venstre: Jette Simon, Ruben Knudsen, Katrine Axholm, Hans Jørgen Filges, Tom Norup, Amanda Lagoni, Mattias Stølen Due og Peter Damgaard-Hansen. - Foto: Leif Tuxen, privatfotos, Linda Kastrup/Ritzau Scanpix, Celina Dahl/Ritzau Scanpix, Les Kaner og Dansk Psykologisk Forlag.
Fra venstre: Jette Simon, Ruben Knudsen, Katrine Axholm, Hans Jørgen Filges, Tom Norup, Amanda Lagoni, Mattias Stølen Due og Peter Damgaard-Hansen. - Foto: Leif Tuxen, privatfotos, Linda Kastrup/Ritzau Scanpix, Celina Dahl/Ritzau Scanpix, Les Kaner og Dansk Psykologisk Forlag. .

Send et kærligt blik til din partner

Jette Simon, psykolog og parterapeut med mere end 30 års ­erfaring.

Når du kommer hjem, så send et kærligt blik til din partner. Det er en lille ting, der gør en stor forskel. Mange par tager kontakten i parforholdet for givet, men i en del forhold kæmper man med manglende kontakt, og det kan føre til, at man kommer til at leve parallelle liv og måske føle sig ensom i parforholdet. Noget af det værste for os mennesker er følelsen af ensomhed i et forhold.

Alle mister kontakten engang imellem, og det vigtige er, at man genopbygger den. Det kræver tre ting: At man er tilgængelig og til stede i en samtale. At man lytter og stiller spørgsmål. At man deler ens tanker og investerer sig selv i relationen. Det kærlige blik man sender i retning af ens partner, når man kommer hjem, fortæller: Jeg holder af dig. Du betyder noget for mig.

Man kan finde guld i konflikter

Ruben Knudsen er MA i psykoterapi og indehaver af praksissen ”Red Parforholdet”.

I konflikter kan vi finde guld, for vi kan finde ind i en dybere indsigt om, hvem vi er sammen. Konflikter er et udtryk for, at der er noget, vi ikke kan finde ud af med hinanden. Grundspørgsmålet bag mange skænderier i parforhold er: "Er du der for mig?" Alle har brug for at føle sig set - særligt i parforholdet.

Mange gange lader vi guldet i konflikten ligge, fordi konflikten tager os, og så går vi i forsvar. Når det sker, får vi travlt med at forsvare os, og så lytter vi ikke til den anden, men er kun optaget af vores egen smerte. Spydighederne, vreden og sarkasmen fylder rummet, og empatien er væk. Når der atter er stille, så kan vi ikke huske, hvad der antændte konflikten, men sidder typisk tilbage med smerten: jeg føler mig forladt.

Rigtigt tacklet er en konflikt en mulighed for at finde dybere ind til hinanden. Engang havde jeg et par i terapi, som fik sat et billede op i deres stue, hvor der stod: ”Hvad har vi lige gang i?” Det er et godt spørgsmål at stille for at kunne stoppe skænderiet under opsejling. Vi kan og skal være i konflikt engang imellem. Det, der ligger bag konflikten, er et behov for at finde ind til hinanden og føle os trygge med hinanden og dermed opleve os forbundet. Når vi gør det, er der noget som forløser sig og trygheden forbliver intakt.

Vær modig og vis, hvem du er

Katrine Axholm, parterapeut og forfatter til flere bøger, heriblandt ”Bare vi ikke skal have tøjet af” om parforholdets udfordringer.

Vær modig og vis hvem du er. Vi er så bange for at blive afvist og for ikke at blive elsket, fordi der er så meget på spil i kærligheden. Det betyder, at vi mere eller mindre bevidst sorterer i, hvad vi viser den, vi elsker. Vi trækker os, vi gemmer os, vi bliver vrede i stedet for at vise, at vi i virkeligheden bliver sårede og kede af det. Det forpurrer og giver konflikter, fordi vi kommer til at diskutere, hvem der tømmer opvaskemaskinen mest i stedet for at diskutere, hvorfor man ikke føler sig taget alvorlig, eller hvorfor man har en oplevelse af at stå alene med et ansvar, som burde være begge parters. Derfor skal man turde vise sin sårbarhed.

Det er i sårbarheden, vi finder samhørigheden og føler os forbundet til hinanden. Så træk vejret, mærk efter og tag ansvar for dine egne følelser. Det kan være en stor frihed at vide, at dine følelser er dine egne, og hvis din partner gør noget, som gør dig ked af det, kan du sige; jeg bliver virkelig såret over det, du gør - var det din mening? Når man kan have en sårbar samtale, kan man blive ved med at holde kontakten med hinanden.

Spejl hinanden i jeres kommunikation

Økonom og ekspert i narrativ terapi Hans Jørn Filges. Arbejder sammen med sin hustru Poula Helth som ­konsulent med samtaler i parforhold.

Lyt til hinanden og spejl hinanden i jeres kommunikation. Hvis I tilmed kan gøre det, mens I går en lang tur i naturen, vil du kunne mærke, at der sker en mental bevægelse i jeres forhold. På jeres tur kan I finde en gren, som kan fungere som en talepind. Den skal sørge for, at I får lige meget taletid. Du må kun sige noget, når du har talepinden i hånden, og efterfølgende skal du genfortælle, eller spejle det, din partner har sagt, så han eller hun ved, at du har lyttet godt efter.

Den sværeste kunst er at være en god lytter, derfor skal du huske på, at når din partner har talepinden, er det ikke din mening, der er vigtig, men derimod skal du bestræbe dig på at hjælpe din partner til at fortælle, hvad der er vigtigt for ham eller hende. Du har fået lov til at rejse rundt i din partners verden, så lyt nysgerrigt, overrasket eller undrende. Måske når du frem til en erkendelse af, at du ikke altid har ret og ender med at være villig til at forandre dig.

Det er aldrig partnerens skyld

Parterapeut, Tom Norup.

Når der er en konflikt i et parforhold, er det aldrig partneren, som er skyld i konflikten, selvom man ofte er tilbøjelige til at tro det. Partneren kan være katalysator for, at noget i den anden bliver vækket. Jeg gør en del ud af at tale med par om deres opvækst og konfliktmønstre, for der er altid mindst seks personer til stede i et parforhold: Parret og deres respektive forældre. Når et par har en konflikt, hvor den ene måske føler sig usikker eller frygter at blive forladt, så er det fordi, partneren har vækket noget, der har været undertrykt i den anden gennem opdragelsesmønstre. Man kan opøve en evne til at mærke, hvornår man bliver ramt og i stedet for at begynde at kæmpe mod den anden, kan man bruge den potentielle konflikt til at blive klogere på sig selv og få åbnet op for sider, som har været undertrykte.

I det hele taget er der et frigørende potentiale i parforholdet. Et nyfødt barn har et potentiale som en 16-sporet motorvej, men med tiden bliver vi begrænsede og bruger måske kun seks eller otte af sporene. Typisk forelsker vi os i en, som har adgang til de spor, som vi ikke selv har adgang til på motorvejen, men som partneren giver os adgang til.

At elske er et valg og ikke en følelse

Amanda Lagoni, sexolog og parterapeut. Forfatter til bogen ”At elske er ikke en følelse”.

Gør dig bevidst om at "at elske" er et valg og ikke en følelse. Vågn op hver dag, se hinanden i øjnene og fortæl hinanden, at I vil hverandre - også de dage I ikke lige føler for det. Vi gør vores parforhold, hinanden og os selv en kæmpe tjeneste ved rent faktisk at tage stilling til, hvilke handlinger, der gavner vores forhold. Stil din partner spørgsmål som: Hvad er vigtigt for dig for at føle dig elsket? Hvad er vigtigt for, at du føler dig set og hørt i vores hverdag? Hvordan kan jeg vælge dig til på daglig basis?

Den bæredygtige relation er baseret på aktive, bevidste og kontinuerlige valg, som ikke må være bundet op på, hvad du føler lige nu og her. Følelser er dybt utilregnelige og er ikke et bæredygtigt fundament. Hvis vi udelukkende baserer vores parforhold på følelser, bliver selve relationen utilregnelig, hvorimod dét at elske er et verbum, og noget, vi gør aktivt. Et parforhold er en størrelse, der skal plejes kontinuerligt - det er ikke noget, vi bare kan gå og vente på bliver godt.

Følelsesmæssig intimitet er afgørende

Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling.

Følelsesmæssig intimitet er afgørende for trivslen i parforholdet. For at nå ind til den intimitet skal vi stille nysgerrige spørgsmål til hinanden. Vi skal spørge, hvad den anden tænker, søge øjenkontakt og demonstrere at det er vigtigt, hvad den anden siger ved at lægge telefonen væk. De fleste par ved, hvad jeg taler om, for i en tidlig forelskelsesfase er mange gode til at vise opmærksomhed og have hyppig øjenkontakt. De skal slet ikke bruge energi på det, men med tiden bliver man mindre interessant i hinandens øjne, og man får et større blik for det, man finder irriterende. Der kan ske det, at begge giver hinanden mindre opmærksomhed, eller det kan være den ene part, som trækker sig ind i arbejdet, telefonen eller noget helt tredje. Hvis det bliver til et gentagende mønster vil det føre til tab af intimitet og skabe både frustration og ensomhed.

Et parforhold kræver, at vi tager os sammen, og det kræver, at vi foretager moralske valg om at lytte til hinanden og se på hinanden, selv om lysten måske ikke er der. Nogle gange kan det være nyttigt at låne argumenter fra motion. Måske har du ikke lyst til at løbe en tur, men når man først løber, så fortryder man ikke, at man løb. På samme måde er det, når man investerer i kvalitetstid i parforholdet ved at vælge tid med hinanden til. Når man gør det, sætter man ind på den følelsesmæssige bankkonto, og man får en robusthed til også at kunne gå ind i konflikter og de svære samtaler.

Du er med­skaber af dit parforhold

Psykolog Peter Damgaard-Hansen med mere end 30 års erfaring med parterapi.

Man er aldrig et offer for sit parforhold. Man er en medskaber af det. Et parforhold er en dynamisk relation, der hele tiden bliver skabt de to partnere. Vi har en tendens til at glemme, at vi selv er medskabere af forholdet. Uanset hvor bevidst man er, så påvirker man sit parforhold i enten positiv eller negativ retning, fra øjeblik til øjeblik. De fleste er gode til at pege på det uheldige, partneren gør for forholdet, men man glemmer ens medskabende rolle. Et forhold kan ændre sig, hvis noget essentielt i den ene ændrer sig, for så er der noget i den anden, som også ændrer sig.

De fleste mennesker lader sig, i vid udstrækning, definere af partnerens holdninger og meninger om dem, og det betyder, at grundlaget for ens selvværd kommer til at sidde i partnerens lomme. Det er ikke hensigtsmæssigt. Man skal ikke lade sig styre af at blive et menneske, som den anden godt kan lide, for det vil føre til tiltagende ufred i hjertet og modvilje mod den anden. I stedet skal man fokusere på at blive den partner, man gerne vil være. Det giver ro og selvtillid og øger tiltrækningskraften.