I supermarkedet kommer kvalitet i anden række, når priserne stiger

Det behøver ikke gå helt galt med de bæredygtige indkøb på længere sigt. Selvom vi lige nu flokkes om tilbud og discount for at spare på dagligvarerme

Efter sommerferie i Sydeuropa klager forbrugere over det kedelige udvalg i danske supermarkeder. Men måske skyldes det, at danskerne generelt bruger en mindre del af deres budget på mad?
Efter sommerferie i Sydeuropa klager forbrugere over det kedelige udvalg i danske supermarkeder. Men måske skyldes det, at danskerne generelt bruger en mindre del af deres budget på mad? . Foto: Johan Gadegaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix.

Han er forberedt på det. Den næste måned skal han høre på klagesangene fra danskere, der vender hjem fra sydens sol og kulinariske lækkerier.

Om, hvor kedelige de danske fødevarer er.

Om hvor ærgerligt, det er, at tomater og agurker ikke smager af noget herhjemme, fordi de er groet i isoleringsmåtter.

Om hvor trist udbuddet af frisk fisk er i supermarkedet. Om at man kun kan få de samme varer, uanset hvilken butik man går ind i.

Coops bestyrelsesformand Lasse Bolander er klar til en runde mere af de beklagelser, som han hører hvert eneste år, når sommerferien går på held. Med den første store udlandsrejse-sommer siden corona-nedlukningerne bliver det måske ekstra slemt i år, men så må han trøste sig med, at det plejer at klinge af i september.

”Danske forbrugere vælger ikke at prioritere maden i hverdagen. Danskere er et relativt velhavende folkefærd, og vi har en høj levestandard. Men når italienere står op om morgenen, tænker de på, hvad de skal spise om aftenen. Det er det vigtigste for dem. Ikke om deres køkken er nyrenoveret, om forhaven ser pæn ud, eller om de kan komme på ferie. Mange italienere kommer aldrig på ferie. Men jeg kan love for, at de ikke vil gå ned på mad, og lidt det samme gælder i andre middelhavslande,” siger Lasse Bolander.

Han kollega fra De Samvirkende Købmænd, administrerende direktør John Wagner, peger på, at danskerne i gennemsnit bruger under 10 procent af deres indkomst på dagligvarer, mens man i Frankrig bruger omkring 16 procent af indkomsten på dagligvarer.

Danmarks Statistik har hvert år siden 1994 gennemført store undersøgelser af, hvordan vi bruger vores penge, og de tal understøtter pointen om, at mad ikke vejer tungest, når familierne lægger budgetter. I det sidste år inden coronakrisen, 2019, tjente en dansk gennemsnitsfamilie 390.600 kroner, mens den gennemsnitlige udgift til fødevarer for familien det år var 36.648 kroner – det vil sige blot 9,4 procent af den disponible indtægt.

Hvad mere er: Hen over årene har fødevarer udgjort en stadig mindre del af det samlede forbrug. I 1994 gik 14,37 procent af det gennemsnitlige husholdningsbudget til fødevarer, mens det i 2019 var faldet til 11,58 procent. Til gengæld blev der brugt relativt flere penge på boligen – den klart største udgift for familierne. Udgifter til boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning steg i samme periode fra at udgøre 31,24 procent til 32,80 procent af husholdningsbudgettet.

Italienere tænker allerede fra morgenstunden på, hvad de skal have til aftensmad, påpeger Coops bestyrelsesformand, Lasse Bolander, mens det for mange danskere ender med at blive et hurtig valg af en færdigret på vej hjem fra arbejde.
Italienere tænker allerede fra morgenstunden på, hvad de skal have til aftensmad, påpeger Coops bestyrelsesformand, Lasse Bolander, mens det for mange danskere ender med at blive et hurtig valg af en færdigret på vej hjem fra arbejde. Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix.

Tilsvarende gik større andele af budgettet til flyrejser, restauranter, hoteller og sundhedsydelser.

I 2020 så tallene lidt anderledes ud, da corona begrænsede mulighederne for både at flyve og gå på restaurant. 

Men hvad betyder udviklingen for det store tema bæredygtighed? Bliver de dyrere økologiske varer fravalgt til fordel for de billigere, som er kommet til verden under knapt så store hensyn til miljø og dyrevelfærd? Bliver de sunde varer fravalgt til fordel for de usunde med alt for mange tilsætningsstoffer? Og hvilken betydning har valgene ved køledisken for kampen mod klimaforandringer?

Økologiske appelsiner og havregryn i farsen

Svarene på flere af spørgsmålene er ikke så entydige, som man umiddelbart skulle tro. For eksempel er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem økologisk forbrug, og hvad der tjener klimaet bedst. Vil forbrugeren for eksempel spare penge ved at undlade at købe en økologisk appelsin, bragt til Danmark med fly, vil det økologisk set være skadeligt, men gavnligt for klimaet.

Tilsvarende vil høje priser på kød kunne få flere til at spise flere sunde grøntsager som kål og rodfrugter, som stadig er langt billigere pr. kilo. Det valg ville hjælpe ikke bare klimaet, men også folkesundheden.

Den slags dilemmaer drøftes for tiden i en arbejdsgruppe, som inden nytår skal komme med et oplæg til et nyt statskontrolleret klimamærke. Arbejdsgruppen blev i april nedsat af fødevareminister Rasmus Prehn (S) og består af repræsentanter for Fødevarestyrelsen og interesseorganisationer for dagligvarehandel, miljø, forbrugere og erhvervsliv.

Trods dilemmaerne tyder meget dog på, at den stærke inflation samlet set er skidt nyt for bæredygtigheden – i hvert fald for den del, som handler om folkesundhed.

Professor Lotte Holm fra sektion for forbrug, bioetik og regulering ved Københavns Universitet har tidligere undersøgt, hvad et økonomisk pres betyder for indkøbet af fødevarer. Undersøgelsen blev gennemført på bagkant af finanskrisen i 2015, og den blev offentliggjort i 2018.

Her blev befolkningen delt op i fem grupper efter såkaldt fødevaresikkerhed, det vil sige, i hvor høj grad de har mulighed at få mad – og den mad de selv ønsker.

66,2 procent af befolkningen havde dengang fødevaresikkerhed – de havde nok at spise og kunne spise, hvad de ville. 17,7 procent havde ”moderat fødevaresikkerhed” – de havde nok at spise, men kunne ikke altid spise, hvad de ville. 7,8 procent havde ”alvorlige begrænsninger” på deres adgang til mad og den mad, de selv foretrak, mens 8,2 procent enten havde lav eller meget lav fødevaresikkerhed.

I denne sidste gruppe lever omkring en fjerdedel usundt, og derfor er Lotte Holm også overbevist om, at når fødevarepriserne stiger så meget, som de gør nu, vil flere havne i gruppen af ”madfattige”, som får mere usunde fødevarer.

Der er en række standardmåder at klare sig på, at når priserne stiger,” forklarer Lotte Holm.

”Den første er, at man køber billigere mad. Man går fra Irma til et discountsupermarked, og man holder op med at købe økologiske varer, fordi de er dyrere.

Det næste er, at man strækker maden. Man kommer billigere ting i den, for eksempel havregryn eller mel i farsen. Så sænker man madkvaliteten, det vil sige, man gør maden kedeligere. Flere sagde i vores undersøgelse, at det blev kedeligt for dem at spise salat, for det, der kunne pifte den op som for eksempel blåbær, blev de nødt til at spare væk.

Hvis man stadig bliver presset på økonomien, vil man invitere færre gæster, og hvis man når endnu længere ud, skal man til at låne penge af familie og venner for at få råd til mad, eller man skal bede om at få den af andre,” siger Lotte Holm.

Dansk svinelever? Nej tak

Professoren er ikke så bekymret for middelklassen, der nok skal finde de ekstra penge til maden, selvom de også vil forsøge at spare på husholdningsbudgettet som alle andre. Nogle er meget dygtige til at få mere ud af maden, og det kan betyde, at der bliver et mindre madspild end i dag, da omkring en tredjedel af al mad går til spilde.

Altså et skridt i den rigtige retning for det mere bæredygtige forbrug.

En alternativ vej frem kunne være, at befolkningen begynder at bruge en større andel af deres penge på mad og færre på boligen, som man for eksempel gør i Frankrig og andre sydeuropæiske lande. Lotte Holm peger her på, at der også er historiske årsager til, at madkulturen herhjemme er en anden end i Sydeuropa, og når vi herhjemme roser vores høje madkvalitet, mener vi noget andet, end man gør dernede.

”Historisk er dansk madkultur opstået som et resultat af, at vi eksporterede en stor del af vores landbrugsvarer til England, og som nogle af min kolleger har udlagt det, har vi skabt vores madkultur ud af de dele, der ikke kunne eksporteres. Det var for eksempel svineleveren, der gjorde leverpostej til en almindelig spise herhjemme.”

Netop eksporten har også været afgørende for, at man i dansk landbrug har lagt stor vægt på hygiejne og på at producere ensartede varer. I Frankrig udsprang madkulturen derimod fra hoffet under Enevælden, og efter den franske revolution blev den kultur spredt til borgerskabet i et vist omfang.

Så selvom der er opstået en vis kulinarisk interesse herhjemme, også for at bruge madvarerne bedre og mere bæredygtigt, er der lang vej endnu. Danmark er et foregangsland, når det gælder økologi, men det er stadig kun omkring 10 procent af fødevarerne, der produceres økologisk. Det betyder omvendt, at 90 procent produceres konventionelt.

Coops bestyrelsesformand Lasse Bolander er dog overbevist om, at salget af økologiske og bæredygtigt producerede varer nok skal tage fart igen, når den nuværende bølge af prisstigninger en dag stopper.

"På den anden side af dette her kommer de gode tider igen, hvor vi går efter lokale varer, den særlige lynghonning også videre. Men du må ikke spørge mig om, hvornår det sker. Vi vil jo gerne som forbrugere den vej. Vi vil gerne leve som sydeuropæere i vores forhold til mad, men vi vil nok ikke i tilstrækkeligt omfang tage penge ovre fra fornøjelsespungen til at realisere drømmen," siger han.