Iben Mondrup: Jeg frygter altid at komme til at gøre andre kede af det

Romanaktuelle Iben Mondrup bekymrer sig om, hvorvidt hun kommer til at overskride andre menneskers grænser. Siden opvæksten i Grønland har hun forsøgt at forstå sine egne handlingers betydning for omgivelserne

Iben Mondrup: Jeg frygter altid at komme til at gøre andre kede af det
Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Hvad er du rundet af?

Jeg er som de fleste andre rundet af min opvækst. I mit tilfælde i udtalt grad af, at jeg er vokset op i Grønland med danske forældre. Det har præget mig i sådan en grad, at det er den kilde, jeg skriver fra. Som følge af min opvækst tænker jeg altid på mig selv som den, der er noget i forhold til andre. Det skyldes nok, at samfundet, jeg voksede op i, er et racistisk samfund, hvor der blev gjort forskel på folk, og hvor det var noget, som man selv som barn måtte forholde sig til.

Hvad sætter du mest pris på i dit liv lige nu?

Jeg sætter stor pris på, at jeg har tid og plads til at gøre det, jeg er god til; at skrive. Jeg føler mig meget privilegeret over, at jeg har tiden og økonomien til det, ja at hele min livssituation i det hele taget tillader det. Det er selvfølgelig noget, jeg selv har etableret netop ved at skrive, og jeg hviler ikke på laurbærrene. Men jeg nyder godt af, at jeg har gjort det kontinuerligt.

Hvad bekymrer du dig for?

Helt personligt bekymrer jeg mig allermest for at komme til at overskride andre menneskers grænser uden at være klar over det eller uden mulighed for at gøre det godt igen. Jeg bekymrer mig om ikke at være et ordentligt menneske. Det tror jeg kommer af opvæksten i Grønland. Jeg har altid gjort mig mange tanker om de problematikker, der er i Grønland – det er en dybt forankret del af min person hele tiden at forstå, at mine handlinger har betydning for mine omgivelser.

Hvad får dig til at falde til ro?

Meditation får mig til at falde til ro. Det er især det seneste år, jeg er blevet stor fan af at meditere, og hvor jeg har oplevet et behov for at finde et rum indeni mig selv i det pulserende liv, jeg lever. Jeg tror, at man, når man begynder på at meditere, skal gøre det med overbærenhed. Det kan være svært at lære at være opmærksom på ingenting, men ret hurtigt – i løbet af et par måneder – kunne jeg mærke, at der skete noget. Det at skrive er at befinde sig i mange tilstande – lige fra at sidde bag en lukket dør og skrive til at tage hele landet rundt og holde foredrag, besøge boghandlere og svare på spørgsmål fra journalister. Her er meditation blevet det, der kan skabe ro for mig.

Hvad vil du gerne blive bedre til at sige nej til?

Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at sige nej til den indre oplevelse af at være for nervøs for, om jeg overskrider andres grænser. Jeg vil gerne være bedre til at kunne håndtere den risiko, der er for, at man kommer til at gøre andre kede af det, fordi den også kan blive for styrende. Hvis jeg på en venlig måde kunne sige nej til den frygt, ville det være befriende.

Hvad vil du gerne blive bedre til at sige ja til?

Jeg er blevet meget bedre til at passe på mig selv med alderen. Men jeg vil stadig gerne blive bedre til at tage imod omsorg og ømhed og tillade mig at sætte mig selv i den situation, hvor jeg er den mindre stærke.

Hvilken ejendel i dit hjem ville du redde først?

Jeg tror, at jeg ville redde min computer. Det ville nok smerte, at en masse effekter forsvandt, men at noget er dokumenteret som et fotografi, har jeg altid været afhængig af. Og jeg kan godt nøjes med billeder af noget. I bund og grund er den værdi, vi tillægger ting, jo fiktiv. Bare det at jeg kan erindre en følelse ved at se på et foto vil aktivere den værdi, tingen har for mig.

Hvad tror du på?

Jeg tror på, at vi alle har et ansvar for vores handlinger. Vi må stå til ansvar, når vi konfronteres med andre menneskers oplevelse af vores handlinger, og så må vi stå inde for, hvordan vi virker på andre. Vi er lige nu meget opmærksomme på grænseoverskridende adfærd – det er hele MeToo-bevægelsen jo et udtryk for. Hele udfordringen ved sådan en bevægelse er, at rigtig mange mennesker skal begynde at se på sig selv. Aldrig er så meget ansvar blevet lagt væk og afvist.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?

Jeg har taget to meget vigtige beslutninger i mit liv. Den ene er at få børn – jeg har to på 18 og 21 år. Det løftede mig op på et næste niveau at blive mor. Da jeg så havde fundet mig selv i morrollen, tog jeg beslutningen om at begynde at skrive, og det er ligesom, at det indeholder det hele. Igennem skriften kan jeg undersøge alt andet – også det at blive mor. Det er genialt, og jeg er meget bevidst om, at det er det, jeg kan.

Hvem vil du gerne rette en tak til?

Jeg vil gerne sige tak til mine børns far. Han er med til at holde vores familie intakt, selvom vi blev skilt i 2010. Mig selv har jeg til dels styr på, men jeg har jo ikke kunnet tage for givet, at han ville være med til at få det hele til at køre. Men det har han gjort og gør stadig, og det er jeg ham meget taknemmelig for.