D a Danmark lukkede ned i marts 2020, blev danskerne udsat for det største sociale eksperiment i nyere tid. Nedlukningen ramte unge og ældre hårdest.
Mens de ældre i høj grad oplevede, at de befandt sig i en venteposition, hvor følelsen af ensomhed meldte sig, oplevede de unge at blive kastet ud i spildtid, hvor hverdagslivet kollapsede, og spørgsmålet om meningen med fremtiden blev aktuelt. For forældrene, der typisk var i arbejde, var det lettere at skabe en hverdagsstruktur, som lignede tiden før corona.
Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. I undersøgelsen, der er finansieret af Rockwool Fonden, er der lavet interview med 50 danske unge på 24 år, 28 forældre og 12 bedsteforældre til de unge under nedlukningen i foråret 2020. Studiet har set på, hvordan de tre generationer brugte deres tid, når de skulle håndtere den største forandring i hverdagslivet siden Anden Verdenskrig.
”Nedlukningen var et socialt eksperiment, hvor en hel verden blev udsat for, at hverdagsstrukturen blev revet væk, og den greb ind i vores måde at gå på arbejde på, vores sociale relationer og vores måde at disponere vores tid på. I dag stiger smittetallene igen, og det kan sætte især de ældres sociale liv under pres,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, seniorforsker Jeanette Østergaard fra Vive.
Interviewene viser, at der er mange ligheder mellem den måde, de ældre og de unge oplevede den første nedlukning på, fordi det typisk er unge og ældre, der bor alene.
I begyndelsen oplevede både unge, forældre og bedsteforældre, at det velkendte hverdagsliv forsvandt. Der kom meget ventetid. Isolationen var noget, der skulle udstås på samme måde som et fængselsophold. Forældrene havde dog nemmere ved at skabe en hverdag, der lignede et normalt liv med arbejde og fritidsaktiviteter. Det var langt mere vanskeligt for de ældre og ikke mindst de unge.
”De unge, der før corona befandt sig i en sårbar situation, tabte lettere kontrollen over deres hverdagsliv og gik ind i spildtid. Nedlukningen reducerede helt klart de mest sårbare unges tilknytning til uddannelse, job og sociale relationer. Nat blev til dag, og forskellige former for tidsfordriv som computerspil satte ind. På den måde var nedlukningen en byrde, men perioden gav også en frihed. Nogle af de unge nød godt af den timeout, coronatiden gav. Der var en større accept af, at de ikke behøvede at strukturere deres liv og vise fremskridt på samme måde som før nedlukningen,” siger Jeanette Østergaard.
En af de unge, der var droppet ud af sin uddannelse, fortalte, hvordan han udskød huslige pligter, når han spillede computer:
”Jeg vaskede tøj i forgårs, og jeg har stadig ikke hængt det op. Jeg bliver bare ved med at starte vaskemaskinen, sådan at tøjet ikke bliver jordslået.”
I et andet tilfælde gav det grundlag for konflikter, da en ung, som var droppet ud af sin uddannelse, flyttede hjem til forældrene. Mens deres hverdagsrytme var meget lig livet før corona, havde den unge mand vendt om på nat og dag.
Jeanette Østergaard fortæller, at både bedsteforældre og unge i undersøgelsen oplevede hjemmet som et fængsel.
”De ældre blev meget begrænset i den sociale færden, fordi de ikke kunne gå ud. En kvinde fortalte, hvordan hun forsøgte at gå efter tilbud i de forskellige supermarkeder for dog at komme rundt i byen. De ældre følte det som et enormt tab, at de ikke kunne se deres børn og børnebørn og ikke kunne deltage i sociale aktiviteter, ” siger hun.
Selvom skoler og uddannelser i dag er åbne, sætter de stigende smittetal på ny familiernes sociale liv under pres.
”Så længe der er restriktioner, så længe laves der også om på vores hverdagsliv. Ældre skal tage stilling til, om de vil være i ventetid, hvor de lader være med at gå i aktivitetscenteret. Eller hvor meget de vil være i aktiv tid, hvor de prøver at genskabe livet før corona,” siger Jeanette Østergaard.
Mens nedlukningen i foråret 2020 var et fælles vilkår, er det i dag langt mere individuelt, hvordan vi tackler pandemien, og også det kan give konflikter.
”Der kan være mennesker, der på grund af sygdom har levet relativt isoleret og været i ventetid i to år. Samtidig kan der i familierne være forskellig holdning til, hvordan corona skal håndteres. Pandemien har virkelig sat pres på hjemmets fire vægge, både fordi nogle stadig er afskåret fra at komme ud, og fordi vi alle hele tiden skal tage stilling til, hvordan vi kan være sammen. Corona vil have konsekvenser for vores sociale liv i lang tid fremover, og det taler vi sjældent om,” siger Jeanette Østergaard.
Ensomhedskonsulent i Ældre Sagen, David Vincent Nielsen, genkender undersøgelsens konklusioner. Han henviser til en undersøgelse fra Københavns Universitet, der viste, at antallet af ensomme unge og ældre tredobledes under den første nedlukning. Blandt de midaldrende blev antallet af ensomme fordoblet.
”Nedlukningen var særlig hård for de 430.000 danskere over 65 år, der bor alene. I øjeblikket holder mange vejret, fordi smitten nu begynder at stige i de ældre aldersgrupper. Mange aktiviteter for ældre er lukket, og nogle isolerer sig. Først i løbet af de næste 14 dage vil vi kunne se, om omikron også er lempeligere for de ældre revaccinerede,” siger David Vincent Nielsen.
Artiklen blev oprindeligt bragt i Kristeligt Dagblad den 8. januar 2022.
Tidsrytmer under corona