Monika Rubin: Jeg har lige dele attitude som rapmusikeren Tessa og lige dele småborgerlighed som Lise Nørgaard

Monika Rubin, der er medlem af Folketinget for Moderaterne, har en polsk mor og en far, der er flygtet til Danmark fra Iran. Faderens ord om at være taknemmelig for det danske velfærdssamfund har hun taget med sig ind i sit politiske virke

Monika Rubin, der er folketingsmedlem for Moderaterne, er født i 1987. Hun bor med sin mand og parrets to børn på Østerbro i København. Før den politiske karriere har hun arbejdet som læge og også bedrevet forskning inden for det medicinske.
Monika Rubin, der er folketingsmedlem for Moderaterne, er født i 1987. Hun bor med sin mand og parrets to børn på Østerbro i København. Før den politiske karriere har hun arbejdet som læge og også bedrevet forskning inden for det medicinske. . Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Jeg voksede op på Københavns vestegn de første fem år af mit liv og derefter i Roskilde. Og det, tror jeg egentlig, beskriver mig meget godt. Jeg har lige dele attitude som rapmusikeren Tessa fra Vestegnen, hvis jeg møder uretfærdighed, og lige dele småborgerlighed som Lise Nørgaard fra Roskilde. Jeg er det eneste barn, som mine forældre har sammen, men jeg har fire halvsøskende. 

Som barn var jeg kendt som hende den højtråbende. Onde tunger vil nok mene, at jeg stadigvæk kan være sådan fra tid til anden. Jeg har altid haft svært ved at tie stille og blande mig udenom, hvis jeg oplevede uretfærdighed. Det er også, tror jeg, en af grundene til, at jeg relativt hurtigt er faldet godt til i det politiske, selvom mit tidligere arbejde som læge jo er noget helt andet. Jeg har simpelthen altid været vant til at tage de verbale slåskampe med folk – også i familien. 

Mine forældre er begge udenlandske. Min far, der er fra Iran, flygtede fra landet under dets krig mod Irak i 1980'erne. I Danmark mødte han ved et tilfælde min mor, som var indvandret hertil fra Polen. De forelskede sig og fik mig nogle år senere.  

Min far har altid sagt, at Danmark er paradis på jord. At alt kan lade sig gøre her. Og det tyder på, at han har haft ret, når man tænker på, at han i Danmark fik tryghed, velfærd og muligheder i et omfang, der ville være svært at forestille sig, hvis han var blevet i Iran.

Det er muligheder, som vi hurtigt kan tage for givet. Min far har altid insisteret på, at man skal gøre sig umage, og fortalt mig, hvor heldig jeg er med at vokse op i et land med velfærd og fri adgang til uddannelse. Jeg er derfor meget bevidst om, hvor godt et land Danmark er at bo og leve i – noget jeg i høj grad også tager med mig ind i mit politiske arbejde.

Den vigtigste værdi i min familie, som jeg også har taget med mig videre, var taknemmeligheden. Netop det at sætte pris på at leve i et godt og stærkt samfund som det danske. Og derudover det, at man skal gøre sig umage med de ting, man laver. 

I dag er min familie min mand, Alexander, og vores to børn på tre og fem år. Vores hverdag er fyldt med tempo, kaos og kærlighed. Lige som jeg kan lide det!

Vi bor i en lejlighed på Østerbro i København. Vi har købt en kolonihave, da det er vigtigt for os at være meget ude, men det kan godt være svært, når man til daglig bor i en lejlighed i København. Kolonihaven giver os mulighed for at få lidt græs under fødderne, dyrke lidt grøntsager og nogle blomster. Det er virkelig en kæmpe gave!

Vi forsøger at vise vores børn, at der altid er plads til en ekstra omkring spisebordet, og at fjernsynet og skærme ikke skal fylde for meget. Derudover har vi fokus på at lære vores børn at mærke efter og sige fra. Og så øver vi os som voksne på at lytte til dem. 

I min familie er vi sammen om det meste. Børnene er en integreret del af familien og lige så meget værd at lytte til og involvere som os voksne. De er ofte med i madlavningen og altid med i snakken og diskussionerne rundt om bordet, hvilket er rigtig hyggeligt. I hvert fald for det meste.

En familie er en, der skal acceptere dig, som du er. Der er mange forskellige familiekonstellationer, som alle er rigtige, hvis de føles rigtige for dem, der er en del af dem. Jeg har mange mennesker i mit liv, som jeg ikke deler gener med, men som jeg betragter som familie. På den måde føler jeg mig meget rig.