Journalist: For mange af os er det ikke nøjsomheden, der banker på. Det er fallitten

Fryseren har jeg droppet, bruseren er udskiftet med havet, og mobilen lader jeg helst op, når jeg er ude. Med en tredobling af energipriserne skal der mere end en omgang ydmyghed til at redde budgettet.

Fremover inviterer jeg kun folk indenfor, når strømspare-appen mener, det er forsvarligt: Onsdag klokken 01 eller søndag klokken 15 for eksempel.
Fremover inviterer jeg kun folk indenfor, når strømspare-appen mener, det er forsvarligt: Onsdag klokken 01 eller søndag klokken 15 for eksempel. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Hver aften – når jeg sidder i pandelampens skær (jeg tænder ikke længere lys) – får jeg en besked på mobilen fra min strømspare-app. I aftes var den, at strømmen ville være billigst klokken to om natten. Fint med mig! På det tidspunkt er jeg alligevel oppe for at pege på min kats mad (peger jeg ikke, tror den, skålen er tom), så der kan jeg snildt sætte en vask over.

Andre dage er det mere bøvlet, fordi min chef tøver med at lade mig gå hjem fra arbejde midt på dagen for at sætte en vask over, selvom appen tydeligt viser, at det er dér, strømmen er billigst.

Men alt i alt er strømspareappen en god hjælp, eftersom det ellers er ret uklart, hvornår i døgnet elprisen hopper rundt mellem 0,23 og 8 kroner for en kilowatttime. Og nej, den gamle tommelfingerregel om, at elpriserne falder om natten, holder desværre langtfra altid.

Andre sparetiltag er man selv nødt til at regne ud. Hvor nødvendig er en fryser for eksempel? Min røg ud forleden. Jeg har ikke råd til isterninger til 14 kroner stykket. Køleskabet er jeg også begyndt at se skævt til. Den smule mælk, smør og kattemad kunne nok opbevares et køligt sted i haven. Og eftersom jeg har naturgas, er jeg også næsten holdt op med at tage bad. I stedet hopper jeg i det nærmeste hav.

Men kan det ikke også være hyggeligt at sætte forbruget på standby og lade nøjsomheden banke på, sådan som en avis forleden skrev? Kunne man hygge sig med at spise aftensmad om morgenen, hvis strømmen er billigst der, og om aftenen finde ragsokkerne frem og genoptage traditionen med at holde mørkning? (For yngre læsere betyder det at holde mørkning at sidde eftertænksomt indendøre, mens aftenmørket falder på, og først tænde lys, når man slet ikke kan se krydsogtværsen).

Og her må svaret bare blive nej. Krisen er ikke hyggelig, og med en tredobling af energipriserne, ingen varme til vinter, inflation og æg til fem kroner stykket, skal der mere end en omgang ydmyghed til at redde budgettet. For mange af os er det ikke nøjsomheden, der banker på. Det er fallitten. Og den skal man ikke åbne døren for.

Så hvad kan man ellers gøre? Jeg har snart ikke flere håndtag at skrue på. Selv mobilen lader jeg helst op, når jeg er ude: "Hej, hej, længe siden, har du noget imod, jeg sætter mobilen over, nu jeg er her?". Ak ja, værdigheden er det første, der ryger.

Hov, der fik jeg lige en idé! Fremover inviterer jeg kun folk indenfor, når strømspare-appen mener, det er forsvarligt: Onsdag klokken 01 eller søndag klokken 15 for eksempel. Man tænder jo ikke ovnen når som helst. Så kan de også lade deres mobiler op her. Måske kan det blive en trend: spinke- og sparegæster – medbring selv sweater, pandelampe og isterninger. Festen slutter, det øjeblik elprisen stiger.

Signatur er en klumme og skrives på skift af sognepræst Heidi Røn, journalist Tine Maria Winther, efterskoleforstander Rasmus Bro Henriksen og redaktør Kåre Gade