Journalist på avisen: Jeg er aldrig styrtet på cykel. Men tre gange har jeg stået med en airbag om hovedet

Journalist Michael Særkjær har mildest talt ikke været heldig med sine Hövding-cykelhjelme. Men måske er fjerde gang lykkens gang?

Kvinden på billedet, der cykler forrest, har en såkaldt Hövding-cykelhjelm om halsen; sådan en som hele tre gange er eksploderet omkring journalist Michael Særkjærs hoved.
Kvinden på billedet, der cykler forrest, har en såkaldt Hövding-cykelhjelm om halsen; sådan en som hele tre gange er eksploderet omkring journalist Michael Særkjærs hoved. . Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix.

For nylig blev mit kranium for tredje gang omsluttet af en airbag. Denne gang eksploderede min dyrekøbte Hövding-cykelhjelm fejlagtigt, fordi jeg kiggede ned på min telefon. ”Men du skal da heller ikke på én og samme tid cykle og kigge på din mobil,” tænker du nok. Og nej. Det skal man ikke. Derfor var jeg da også holdt pænt ind til fortovskanten et sted på herrens mark lidt uden for Hvidovre. Jeg var faret vild og ville bruge Google Maps til at finde ud af, om kursen mod Scandic Hotel, hvor jeg skulle på kursus, var korrekt. Jeg nåede dog knap nok at taste adressen ind, før der lød et øresønderrivende ”BANG!”

Hvis man allerede nu er hægtet af, forstår jeg det godt. Så her følger en begrebsafklaring. En Hövding-cykelhjelm er en ofte sort stofkrave, som flere – hovedsageligt unge og småforfængelige – cyklister i de større byer har rundt om halsen, når de cykler. I stofkravens nakke sidder en sensor, som registrerer cyklistens bevægelser. Hvis cyklisten kommer ud for et uheld, vil sensoren få en airbag-lignende hættepude til at omslutte hele cyklistens hoved – på nær ansigtet. Ifølge det svenske selskab Hövding, som står bag opfindelsen, er der her tale om ”verdens sikreste cykelhjem”. 

Og det må man give Hövding. Den er virkelig sikker! Jeg vil faktisk vove den påstand, at Hövding-cykelhjelmen er en tand for sikker. For hele tre gange har jeg oplevet, at airbaggen har udløst sig selv. Den første gang var jeg på vej hjem fra avisen og cyklede på brostenene i Fiolstræde ud for Københavns Domkirke. Det må have været de små vibrationer, der blev født i mødet mellem brostenene og cyklens hjul, der gav min overforsigtige Hövding-cykelhjelm den deliriske idé, at mit liv var i overhængende fare. ”BANG!” Jeg lettede en halv meter og fløj efemerisk halvt af cyklen. Man kan sige, at min cykelhjelm næsten forærede mig et uheld den dag. Med til historien hører også, at de ørebøffer, som jeg hørte musik i, blev katapulteret adskillige meter frem i luften fra det enorme tryk, som på et splitsekund rejste sig fra min nakke. 

En Hövding-cykelhjelm er en ofte sort stofkrave, som flere – hovedsageligt unge og småforfængelige – cyklister i de større byer har rundt om halsen, når de cykler.
En Hövding-cykelhjelm er en ofte sort stofkrave, som flere – hovedsageligt unge og småforfængelige – cyklister i de større byer har rundt om halsen, når de cykler. Foto: Leif Tuxen.

Den anden gang, jeg mærkede Hövding-hjelmens faste greb om hovedet, kunne det rent faktisk være gået galt. Jeg befandt mig solidt i feltet en mandag morgen sammen med resten af enkeltstarten af job-ryttere på Nørrebrogade i København ude at ænse den kolossale Christiania-cykel, som holdt parkeret på cykelstien. Jeg troede selvsagt, at det rullende skrummel – cyklernes svar på en Citroën Berlingo – var i bevægelse. Den stod bomstille. Selv med en hård opbremsning var kollisionen uundgåelig. ”BANG!” Så stod jeg der. Igen. Med hovedet pakket ind i, hvad der kan minde om en oppustelige badering. Fornøjelsen havde jeg heldigvis ikke for mig selv. Min redaktør cyklede 20 meter bag mig. Og da hun efter sammenstødet med Christiania-cyklen adspurgte mit konfuse, chok-hvidkalkede ansigt ”er du okay?”, var jeg mundlam. Men dog uskadt. For heller ikke denne gang var der sket et decideret uheld. Jeg styrtede jo ikke?

Men som Hövding har skrevet til mig i en mail: ”Hövding sætter altid sikkerheden i højsædet og har en indbygget sikkerhedsmargen for at sikre, at den vil registrere én ulykke for meget snarere end én for lidt.”

Det lyder jo meget nobelt. Men det forhindrer ikke et sidste surt opstød herfra: Når man skal have en ny Hövding-cykelhjelm, foregår det over selskabets egen app, som man skal downloade. Det er altså ikke nok at tage sin eksploderede airbag med ned til cykelforhandleren, hvor man har købt den – eller sende en mail til selskabet for den sags skyld. Det tager typisk omkring en måned at få supportsagen godkendt i appen. Herefter vil en ny Hövding-cykelhjelm blive sendt til ens adresse.

Jeg glæder mig allerede til på ny at smide den tikkende bombe om halsen. Fjerde gang må vel være lykkens gang. Alternativt må den foræres væk som hadegave.

Signatur er en klumme og skrives på skift af sognepræst Heidi Røn, journalist Tine Maria Winther, efterskoleforstander Rasmus Bro Henriksen og redaktør Kåre Gade