Journalist på avisen: Tag nu dén snak om barsel, mand

Nybagte fædre bruger kun halvdelen af den barsel, der næste år vil være øremærket til dem. Det er en skam. For de ved ikke, hvilke uvurderlige minder, de fraskriver sig

Under barslen nåede hele familien også til Tunø. På dette tidspunkt havde Jonathan endnu ikke taget sine første skridt.
Under barslen nåede hele familien også til Tunø. På dette tidspunkt havde Jonathan endnu ikke taget sine første skridt. Foto: Privatfoto.

Læs eller genlæs. Denne artikel blev bragt første gang sidste år.

En soundboks. En udstrakt hånd – og tre små hurtige skridt.

Akkurat én uge efter, at min søn havde sin første fødselsdag, demonstrerede hans små vakkelvorne Michelin-ben med fast vilje et glansnummer, jeg aldrig vil glemme. Han rejste sig op ved vores gulvhøjttaler, rakte ud efter min ene hånd, greb fat – og så gik han målrettet ind i min favn. Skridt. Efter skridt. Efter skridt.

Lige dér på stuegulvet en tirsdag formiddag i højsommeren stod glædestårerne i kø for at tage rutsjebaneturen ned over mine kindben. Jeg var solgt til stanglakrids. Jeg var også privilegeret, fordi jeg i løbet af mine to måneders barselsorlov overværede min søns allerførste skridt.

Det magiske øjeblik, som nu er en del af mig og det, som min søn og jeg har sammen, vil jeg aldrig bytte for noget. Og nu, hvor jeg var så heldig at se hans først færd i oprejst positur, er tanken om, at jeg kunne være gået glip af det, næsten ubærlig.

I tiden efter begyndte jeg at ruminere: Havde jeg set min søns første skridt, hvis jeg lige som den gennemsnitlige far havde brugt 34 dages orlov? Det er ikke givet. Blev mine chancer for at se min søns første skridt øget, fordi jeg var på barsel i to måneder? Absolut.

Ifølge Danmarks Statistik er 34 dages barsel for fædre i 2019 en træg fremgang fra 2018, hvor fædre tog 31,9 dages barselsorlov. Der er mange årsager til, at fædre ikke tager en længere barsel, end de gør. Herfra peges ingen fingre. Men min undren over, at det hænger sådan sammen, er dyb som Marianergraven.

Én ting er, at fædre fraskriver sig uvurderlig tid med deres barn. En anden er, at nybagte fædre snart skal tage stilling til to måneders øremærket barselsorlov, som mor umiddelbart ikke kan røre. Det sker efter, at Ministerrådet og Europa-Parlamentet i 2019 vedtog, at EU’s medlemslande skal øremærke otte ugers barsel til fædre senest den 2. august 2022.

Debatten har kørt i mange, mange år, inden direktivet blev vedtaget. Alligevel har det rykket ufatteligt lidt ved orlovperiodens længde for fædre i Danmark. Der er trods alt langt fra 34 dage til to måneder, som snart bliver en rettighed.

For at sætte det hele lidt mere på spidsen konkluderer en undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder står bag, at cirka 70 procent af fædrene ”sandsynligvis” ville have holdt to måneders orlov, hvis den var øremærket. Studiet viser også, at 29 procent af kvinderne ville fordele orloven anderledes, mens det samme gælder for hele 42 procent af mændene.

Økonomi og ansættelsesforhold samt idéen om, at mor er bedst, fordi hun kan amme og yde omsorg, er alle vigtige forklaringer, men den vægtigste bevæggrund til, at fædre ikke tager mere orlov, er ifølge Institut for Menneskerettigheder, at far ikke vil ”tage” noget barsel fra mor. ”Blandt mange kvinder og mænd er der således en stærk forestilling om, at orlov som udgangspunkt er en rettighed for mor, og denne forestilling spænder ben for en øget barselsandel til fædrene,” hedder det i rapporten.

Tal på kontoen og jobsituationen er svære at ændre. Det samme er samfundsstrukturen og hele kulturen omkring far på barsel, som ganske vist har rykket sig i en mere positiv retning de seneste årtier. Men en længere barsel til far kan og bør italesættes derhjemme. Fædre bør simpelthen tage samtalen med konen eller kæresten om den stærke far-stjæler-barsel-fra-mor-forestilling. Det kunne jo tænkes, at mor ville forstå, at far også gerne vil bruge tid med barnet – og at hun ville ”give noget” til ham.

Jeg oplevede et stort øjeblik i mit og min søns liv, fordi min kæreste støttede mig i, at to måneders barsel og kvalitetstid mellem søn og far ville være godt for hele familien. Det har vi ikke fortrudt. Tværtimod.

Og i dag – halvanden måned efter hans første skridt – skubber de små lårbasser med taktfaste skridt en postkasserød gåvogn hen over stuegulvet. Marchen ophører, når vognen rammer endevæggen med et ”donk”. Så vender han sig om og smiler. Søger min anerkendelse. Den får han serveret med et stort smil, mens jeg tænker på den formiddag i højsommeren. Det vil jeg gerne opleve igen. På et eller andet tidspunkt.


Vil du læse mere? Hver fredag samler vi de bedste interviews og tendenshistorier om parforhold, livsmod, sorg, opdragelse og andre af livets store spørgsmål. Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Liv & Sjæl.