Joy Mogensen: Jeg havde brug for ikke at være den, der bestemte

Joy Mogensen (S) brugte sidste sommer på at overveje et sporskifte. Hun vidste, at hendes renommé som kirke- og kulturminister skulle ændres, men ville hun bruge kræfter på det? Efter år i politik længtes hun efter at være en, som ikke bestemte

”Mange, som forlader politik, tager et job, hvor de stadig er tæt på politik. Da jeg gik af som minister, vidste jeg, at jeg gerne ville have en pause fra politik. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vender tilbage i samfundstjeneste på en eller anden måde , men lige nu vil jeg glæde mig over at få nogle enkle og konkrete arbejdsopgaver,” siger Joy Mogensen.
”Mange, som forlader politik, tager et job, hvor de stadig er tæt på politik. Da jeg gik af som minister, vidste jeg, at jeg gerne ville have en pause fra politik. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vender tilbage i samfundstjeneste på en eller anden måde , men lige nu vil jeg glæde mig over at få nogle enkle og konkrete arbejdsopgaver,” siger Joy Mogensen. Foto: Leif Tuxen.

Markus er fem måneder. Når Joy Mogensen går gennem det indre Roskilde med sønnen i barnevognen, er der stadig folk, som ønsker hende tillykke. Hun ved også, at andre ser på hende som én, der har tabt en kamp. Enkelte har sagt det:

”Det er synd for dig. Du havde sådan en god karriere. Nu har du ingenting.”

41-årige Joy Mogensen (S) var Roskilde Kommunes borgmester i otte år, inden hun blev kirke- og kulturminister i statsminister Mette Frederiksens (S) regering. Det var ikke en del af hendes ungdomsplaner at blive folkevalgt, men hun blev det, og som borgmester markerede Joy Mogensen sig med pæne personlige stemmetal. Som kirke- og kulturminister kom hun til at skrabe bunden i flere af de såkaldte popularitetsmålinger blandt regeringens ministre, og hun blev kaldt usynlig og visionsløs. For 10 måneder siden traf hun en beslutning, som fik nogle til at ønske tillykke og andre til at undre sig. Det er det, vi skal tale om i dag: Joy Mogensens bedste valg.

Sidste forår blev hun gravid. Hun turde ikke rigtig tro på, at det var lykkedes. Hun havde haft to tidlige, spontane aborter, efter hun i efteråret 2019 var blevet mor til Sarah, som sov ind i hendes livmoder en måned før termin. Da hun blev gravid, tøvede hun derfor noget med at omfavne de lykkelige omstændigheder, men ved sommertid begyndte hun at overveje, hvordan hendes fremtid skulle se ud med udsigt til et julebarn.

Joy Mogensens tid som minister blev præget af coronakrisen. Efter datterens død i oktober 2019, havde hun tre måneders orlov, og da hun i januar 2020 var tilbage i de to ministerier, gik der to og en halv måned inden, at pandemien lukkede landet ned. Sidste sommer kunne hun se, at efteråret nok ville give et nyt spillerum til både kultur- og kirkelivet. I stedet for at være minister for et nedlukket ånds- og kulturliv var der udsigt til mere normalitet, men var hun den rette til at være kirke- og kulturminister i den situation?

”Rigtig meget af den kritik, som havde været i min tid som minister, var personlig og hængt op på min person: Min påklædning, min måde at tale på min måde at bo på. Hvis ens person står i vejen for, at man kan diskutere politik, er der nogle ting, man må gøre sig selv klar. Jeg har været længe nok i politik til at vide, at sådan et renommé kan ændres, men jeg ved også, at det kræver megen energi og en målrettet indsats over lang tid. Havde jeg kræfterne til det?”

I løbet af sommerferien så hun for sig sit dødsleje og spurgte sig selv, hvad hun gerne vil have brugt kræfter på, når hun vender det jordiske livs sidste kalenderblad. Hun erkendte, at hun ikke havde energien og overskuddet, som skulle til for at ændre sit renommé.

”Efter ferien ville der være brug for en minister, som kunne sætte en streg i sandet. Når jeg ser på Ane (Halsboe-Jørgensen (S), nuværende kultur- og kirkeminister red.) tænker jeg, at hun var det helt rigtige valg.”

Kernen gav mod

En søndag midt i august sidste år meddelte hun sin beslutning på Facebook, og senere den uge var der ministeroverdragelse. Når hun gik på gaden, var der flere, som ønskede hende tillykke med friheden, men andre så beslutningen om at gå som en nedtur. Og nogle brugte sågar ordet. Selv er hun mest til ”tillykke”.

Jeg elsker demokratiet, og politik vil nok altid være en del af mig, men det skal ikke afgøre min lykke. 

Joy Mogensen

”Jeg har en kerne, som var der før politik, mens jeg var i politik og nu. Min tro og mine kulturelle interesser har hjulpet mig med at finde frem til, hvad min kerne er. Fordi jeg kender mit fundament, oplever jeg, at man kan gå ned ad en trappe, og at man kan bygge en ny trappe og vokse ind i noget nyt. Min kerne giver mig mod. Jeg elsker demokratiet, og politik vil nok altid være en del af mig, men det skal ikke afgøre min lykke.”

Hun delte overvejelserne om at stoppe med meget få. En af dem, hun vendte sine tanker med, var hendes eks-kæreste Jens Müller, som er en nær ven. Han fortalte, at han overvejede at byde på Roskildes Vandrehjem nede på havnen, som var kommet i udbud, og spurgte, om hun kunne tænke sig at være med.

”Dengang var jeg stadig minister, men jeg kunne mærke, at jeg var et sted i livet, hvor jeg ikke havde behov for at være den, som bestemmer.”

De oprettede et firma sammen, som vandt udbuddet. Jens Müller sagde sit job op og arbejder nu fuldtid på vandrehjemmet med de 40 værelser nede på Roskilde Havn. Hvad Joy Mogensens rolle bliver på vandrehjemmet er endnu uklart, for hun er på barsel til ind i årsskiftet.

”Mange, som forlader politik, tager et job, hvor de stadig er tæt på politik. Da jeg gik af som minister, vidste jeg, at jeg gerne ville have en pause fra politik. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vender tilbage i samfundstjeneste på en eller anden måde, men lige nu vil jeg glæde mig over at få nogle enkle og konkrete arbejdsopgaver.”

”Mange, som forlader politik, tager et job, hvor de stadig er tæt på politik. Da jeg gik af som minister, vidste jeg, at jeg gerne ville have en pause fra politik. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vender tilbage i samfundstjeneste på en eller anden måde , men lige nu vil jeg glæde mig over at få nogle enkle og konkrete arbejdsopgaver,” siger Joy Mogensen.
”Mange, som forlader politik, tager et job, hvor de stadig er tæt på politik. Da jeg gik af som minister, vidste jeg, at jeg gerne ville have en pause fra politik. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vender tilbage i samfundstjeneste på en eller anden måde , men lige nu vil jeg glæde mig over at få nogle enkle og konkrete arbejdsopgaver,” siger Joy Mogensen. Foto: Leif Tuxen

Når hun skal forklare de valg, hun traf sidste sommer, spoler hun tiden tilbage til den gang først i 1980'erne, hvor hun ikke kunne danse, løbe og gå som andre børn. Da hun var to år, fik hun børneledegigt, og specialisterne kunne ikke love, at hun fik sin førlighed tilbage. Gigten fortog sig, og da hun var fem år, kunne hun bevæge sig som sine jævnaldrende.

”Jeg har fået så mange muligheder, og sygdommen tidligt i barndommen har lært mig ikke at tage noget for givet. Derfor vil jeg også hellere lave en ’ups’ end at sidde bagefter at tænke, at der var muligheder, jeg ikke greb. Jeg er ikke så bange for at fejle.”

Den tunge rygsæk

Ved ministeroverdragelsen bad Joy Mogensen en bøn for sin efterfølger. Hun bemærkede, at flere medier hæftede sig ved, at hun havde bedt, men selv synes Joy Mogensen ikke, at der er noget sært ved, at hun bad for efterfølgeren. Siden barndommen har bøn været en integreret del af hendes liv. Bønnen var et brudstykke af den såkaldte ”Sindsrobøn”, som Joy Mogensen ofte bad under nedlukningerne:

”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Det var først, da Joy Mogensen havde givet sine sidste interviews og sad i sit hjem i Roskilde, at hun mærkede, hvor træt hun var.

”Det var, som om jeg havde taget en rygsæk af mine skuldre pakket med sten, som havde været forbundet med mening og ansvar.”

Hun tror, det var på høje tid, at hun tog rygsækken af, for den var også blevet tung. Hun har været tæt på flere, som har haft stress, og hun havde selv tegn på stress: Hun sov dårligt og havde svært ved at finde ro. Den første tid efter overdragelsen brugte hun på at sove.

Jeg håber, at jeg kan give Markus en følelse af, at der altid vil være nogen omkring ham, som vil ham uanset, hvordan det går ham. Kærlighed har mange former.

Joy Mogensen

”Min familie ringede igen og igen og spurgte, om jeg var okay. Det var omsorgsfuldt af dem, men jeg fandt det utroligt befriende bare at sidde og se ind i en væg i en stille stue.”

I tiden op til at Markus blev født, gik hun mere i kirke og mere på museer, end coronaen havde gjort det muligt for hende som minister. Friheden brugte hun også til at dyrke yoga og indfri en drøm om at synge i kor.

Bofællesskab

Da Joy Mogensen blev udnævnt som minister, blev der skrevet en del om toppolitikeren, som skulle være alenemor. Nogle var kritiske, og en del skrev til Joy Mogensen, at hendes valg inspirerede dem. Joy Mogensen tror på, at man kan være både solomor og bestride et topjob. Da hun ventede Markus, blandede glæden over Sarah sig i hendes tanker om det liv, hun bar. Om halsen har Joy Mogensen et guldhjerte, som hun jævnligt berører.

”Det er Sarah,” siger hun og løfter hjertet frem. Det er en medaljon, hvor hun opbevarer en tot af datterens hår.

”Langt de fleste oplever en glæde og stolthed over deres nyfødte barn. Da jeg så Sarah første gang, tænkte jeg: ’Hold da magle, hvor hun smuk og fuldendt’. Alt det man kan forundres over ved et levende barn, fra den fine næse til de små fingre, kan man også forundres over, mens man fyldes af sorgen over tabet. Sarah lignede en baby, som bare sov, og det gav mig energi og mod til at prøve at blive gravid igen.”

Foto: Leif Tuxen.

Hun ved, at hun ikke vil kunne give sønnen en traditionel kernefamilie, men siger, at hun kan tilbyde ham mange andre fællesskaber. Lige nu er han sammen med sin mormor, som bor få hundrede meter væk fra det byhus med gårdhave, hvor Joy Mogensen og sønnen skal bo. Ejendommen har hun købt med ekskæresten. De laver et lille bofællesskab, men endnu arbejder håndværkerne. Inde i stuen er rækker af flyttekasser stablet, og malerier, forsvarligt indpakket i plastic, står i lag. Hun er ved at finde ud af, hvilket af malerierne, som går bedst med den marineblå velour sofa.

”Jeg håber, at jeg kan give Markus en følelse af, at der altid vil være nogen omkring ham, som vil ham uanset, hvordan det går ham. Kærlighed har mange former.”

Et af de fællesskaber, hun gerne vil tilbyde sønnen, er kirken. Til august vil hun bære ham til dåben i Roskilde Domkirke. Og Markus har allerede fået en yndlingssalme. I hvert fald stråler hans ansigt af begejstring, når han hører "I østen stiger solen op" til babysalmesang.