Kåre Gade: Min svigermor havde til det sidste ”god forstå-humor”. Men nu er ”Trolden” tjekket ud

Hvis man fik gasset rigtigt op under svigermor, kunne hun grine, så tårerne trillede, hvilket blev lidt af en sport for mange af os, skriver Kåre Gade blandt andet om sin afdøde svigermor

Kåre Gades svigermor havde udviklet en evne til at grine ad sig selv, når familien med ekstra tyk ironi signalerede, at hun havde overskredet dagens kvote for skamrosende omtale af sine fire fantastiske og lydefri børn.
Kåre Gades svigermor havde udviklet en evne til at grine ad sig selv, når familien med ekstra tyk ironi signalerede, at hun havde overskredet dagens kvote for skamrosende omtale af sine fire fantastiske og lydefri børn. Foto: Iben Gad.

En lakonisk besked fra min kone lander med et pling i familiens fælles chat: “Trolden er tjekket ud.” Det er kode for, at hendes 96-årige mor – og vi andres svigermor, mormor og oldemor – er død.

“Trolden” var det kærlige kælenavn, vores teenagesønner gav hende; vistnok inspireret af hendes bløde bedstemorformer, korte krølpermanent og ikke mindst den karakteristiske runde næse, der pryder slægten Villadsen.

Da sygeplejersken den sidste morgen på sygehuset konstaterede, at “hendes næse er ved at blive spids” – et tegn på, at døden er nær – kom min kone til at grine: “Spids næse, det har hun simpelthen aldrig haft”.

Senere kommer hun til at tænke på, om det mon var den sidste sætning, hendes mor hørte. Jeg beroliger hende med, at hendes mor nok har moret sig hjerteligt. Hun havde nemlig det, vi i vores familie kalder for "god forstå-humor" – et begreb, som førnævnte teenagesønner opfandt i et forsøg på at trøste deres mor ved (i det mindste) at tilkende hende den næstfineste grad af humoristisk sans.

Hvis man fik gasset rigtigt op under svigermor, kunne hun grine, så tårerne trillede, hvilket blev lidt af en sport for mange af os. Hendes ældste svigersøn banede vejen for os andre, da han en tidlig morgen under et besøg gik ud på slægtsgårdens nye altan og kastede sin datters plastikpotte efter den gøende gårdhund Stumpe.

Den historie lo hun ad i årtier, men hun udviklede også en evne til at grine ad sig selv, når vi med ekstra tyk ironi signalerede, at hun havde overskredet dagens kvote for skamrosende omtale af sine fire fantastiske og lydefri børn.

Svigermor var et rundhoved fra Mors, der drog over fjorden til Thy og giftede sig med en Hviid fra langskalleslægten Odgaard fra Thyholm. Det sidste konstaterede jeg adskillige år, efter at jeg havde scoret den allerkønneste og -klogeste af de fire fantastiske børn og pludselig fik øje på min egen slægtsbog i svigermekanikkens bogreol. Efter nogle minutters kosmisk kaos stod det klart, at jeg havde været i familie med mine svigerforældre, allerede inden jeg giftede mig med hende, der nu viste sig at være min grand-grand-grand-grand-kusine.

I over 50 år var svigermor medhjælpende hustru på gården i Gettrup, mens hun supplerede indtægterne som hjemmesygeplejerske. Handlekraftig var hun, og der går stadig sagn om den dag, da svigerfar kom i klemme under ploven i laden (spørg ikke hvordan). Hans nogle-og-halvfjerdsårige kone reddede resolut sin mand ved egenhændigt at løfte hele apparatet.

Da han blev syg, passede hun ham, så han kunne dø hjemme. Og hun klarede sig selv, til hun var langt oppe i 90’erne. Først kort før jul måtte hun på plejehjem. En pacemaker holdt liv i hendes stadigt mere knogleskøre krop, men korttidshukommelsen svigtede. Da hun faldt og blev indlagt med brud på lårben, skulder og håndled, drøftede hun interesseret narkosen med lægen (man er vel gammel anæstesisygeplejerske), men hun kunne ikke for sin dyd forstå, hvad der var sket med hendes arm.

Det var tid for trolden at tjekke ud, og hun var klar, da lungebetændelsen stødte til. Når dette kommer i avisen, bliver hun begravet på kirkegården over for den gård, hvor hun levede det meste af sit liv. Og avisen, den må vinke farvel til en trofast abonnent gennem mere end 70 år.

Signatur er en klumme og skrives på skift af sognepræst Heidi Røn, journalist Tine Maria Winther, efterskoleforstander Rasmus Bro Henriksen og redaktør Kåre Gade