I dag kan man følge i Sankt Cuthberts fodspor fra Melrose Abbey til Lindisfarne Abbey. Fra det ene kloster til det andet. Eller rettere fra den ene klosterruin til den anden.
En næsten symbolsk vandring i en kultur, hvor kristendommen er i færd med at miste sit tag i en stor del af befolkningen, og hvor en opblomstrende pilgrimskultur er delvist løsrevet fra sin oprindelige kristendom.
Men det behøver man nu ikke at være så forskrækket over, hvis man spørger 36-årige Guy Hayward, der for otte år siden stiftede British Pilgrimage Trust, der er en fond, som arbejder for at fremme moderne pilgrimsvandring i Storbritannien.
”Der er så mange mennesker, der søger en dybere mening med deres tilværelse. Vandring giver ro, og vandring er godt for tanken og for evnen til at skabe nye idéer. Det er godt for kroppen og for samtalen mellem mennesker. Det er også en god måde at finde stilhed på. At kalde det for pilgrimsvandring er at åbne for en spirituel dimension. Man knytter an til naturen, og jeg tror på, at vi i vores stressede og konfliktfyldte tid har brug for nye måder, som kan forene os. Vandringen er en praksis, der kan det, og ud af den kan der opstå en spiritualitet, som måske retter sig mod det kristne, men ikke eksklusivt. Vi må ikke indsnævre pilgrimstanken, men skal udvide den, så alle kan føle sig som en del af den,” siger han.
Guy Hayward har selv gået en del af St Cuthbert’s Way og taler over telefonen fra London for at forklare sin egen begejstring over pilgrimstanken og den fremgang, som den har haft. Han var selv 28 år, da han stod ved en korsvej i sit liv, som han beskriver det, og ikke vidste, hvad han skulle.
Han var ved at færdiggøre en ph.d.-grad i musik, da han på en vandring for at opsøge de steder, der knyttede sig til gamle folkesange, blev fyldt af en særlig dyb glæde. Siden begyndte han at arrangere fællessange på naturvandringer til de steder, som sangene handler om, og det førte til oprettelsen af fonden, der er en af de vigtigste kilder til vejledning om pilgrimsvandring i Storbritannien.