Lyt til dette afsnit af "Liv & Sjæl - Det gode liv" ved at klikke på play-ikonet herover eller på din foretrukne podcast-app.
Uddrag fra podcasten:
Kathrine Lilleør: “Vi flyttede ind i et guldbryllupskvarter, og det var en stor sorg. Jeg gik i 2. klasse, og der var ikke et barn i sigte. Så jeg lærte hurtigt at læse for dermed at kunne læse eftermiddagene væk. Det gjorde jeg så i resten af min barndom.”
Daniel Øhrstrøm: “Det har også været kimen til dit talent, i forhold til at læse tekster og udlægge tekster.”
Kathrine Lilleør: “Tak. Ja, det har det, og det - ikke at have den allermest muntre barndom - ligger også som et baggrundstæppe for den forkyndelse og det embede, jeg har ført siden, jeg var 27 år gammel. Jeg har kunnet tale med om ensomhed, fordi jeg har haft en grunderfaring af det i min barndom.”
Daniel Øhrstrøm: “Hvad betød de tekster, du læste, så for den ensomhed?”
Kathrine Lilleør: “Jeg fandt hurtigt ud af, at det kunne være en befrielse at blive væk. Væk fra følelsen af at være alene. Jeg sagde jo ikke, hvordan jeg havde det, og man kunne ikke se det på mig. Men det at blive væk og at tiden bliver væk, fordi man forsvinder ind i noget andet, var en befrielse. Det gør jeg stadigvæk. Når jeg skriver, bliver jeg væk. Det er en stor glæde for mig.”