Knud Romer: Gør ikke som mig, hvis du vil have et godt liv

Forfatter Knud Romer mener ikke, at han selv har levet et godt liv. Stoffer og alkohol har været med til at spænde ben for det største i hans liv - de menneskelige relationer. Over en omgang smørrebrød taler han med vært Daniel Øhrstrøm om sin kræsenhed, knuste relationer, og om hvorfor livet er som bolden i en flippermaskine

Lyt til dette afsnit af "Liv & Sjæl - Det gode liv" ved at klikke på play-ikonet herover eller på din foretrukne podcast-app.

I denne uges afsnit af "Liv & Sjæl - Det gode liv"  spiser Daniels Øhrstrøm (th.) smørrebrød med forfatter Knud Romer og taler blandt andet om, hvad man ikke skal gøre, hvis man vil have et godt liv.
I denne uges afsnit af "Liv & Sjæl - Det gode liv" spiser Daniels Øhrstrøm (th.) smørrebrød med forfatter Knud Romer og taler blandt andet om, hvad man ikke skal gøre, hvis man vil have et godt liv.

Uddrag fra podcasten: 

Knud Romer: “Efterhånden ser jeg livet som en flippermaskine, hvor man bliver skudt ud som en bold, når man bliver født, og så bliver bolden skudt rundt som i en flippermaskine. Nogle får høje point, andre ingen point, men det gælder om at holde bolden i spil. For når bolden triller ned i graven, så er det slut.”

Daniel Øhrstrøm: “Tror du på en ekstra bold?”

Knud Romer: “Nej. Der er ikke nogen bonus. Men vi bliver ligesom skudt fra person til person. De menneskelige møder er ekstremt vigtige for vores liv. Det er det, der bringer en videre i livet. Hvis du kommer i dårligt selskab, så ender du et frygteligt sted. Hvis du kommer i bedre selskab… Altså de menneskelige relationer er det største jeg ved, og det bedste jeg ved. Det fører en videre, og bringer en steder hen, som man ikke selv anede noget om. Det er berigende og fantastisk, og det er ens liv. Vi er kun til i kraft af hinanden, så det handler om at sige ja og at være der for hinanden.” 

Lyt med hver tirsdag i Kristeligt Dagblads app eller på K.dk/podcast-liv

Inspiration eller hjælp?
Du kan finde alle Kristeligt Dagblads podcasts her eller i Kristeligt Dagblads app.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med at lytte, er du velkommen til at kontakte kundeservice eller skrive en mail til abonnement@k.dk.