Kommende korshærschef: Mennesker er mere end de grimme ting, de har gjort

Jeanette Ellen Bauer føler sig ofte udfordret af sager, hvor gode mennesker gør dumme og grimme ting. Den udfordring blev særligt aktuel for den nye chef for Kirkens Korshær under metoo-debatten

42-årige Jeanette Ellen Bauer går fra den 1. november fra at være pressechef til øverste chef for Kirkens Korshær. Hun er uddannet cand. comm. fra Roskilde Universitet med studier i teologi ved Københavns Universitet og har tidligere blandet andet været r
42-årige Jeanette Ellen Bauer går fra den 1. november fra at være pressechef til øverste chef for Kirkens Korshær. Hun er uddannet cand. comm. fra Roskilde Universitet med studier i teologi ved Københavns Universitet og har tidligere blandet andet været r.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Jeg står næsten dagligt i et dilemma, der handler om det at bruge et menneskes ofte ulykkelige historie til at gøre opmærksom på større udfordringer i samfundet. Det er ofte de personlige historier, der gør udslaget, når et budskab skal ud, så ved at få et enkelt menneske til at stå frem i pressen, kan vi rykke noget for mange. Men det at stå frem kan også have konsekvenser. Der har for eksempel været mennesker, som har delt deres historie, og hvor det senere har ligget dem til last i sager om samværet med deres børn.

Så skal man ”ofre” et menneskes historie for at rykke noget for fællesskabet? I Kirkens Korshær har vi valgt, at vi ikke vil bruge folk på den måde, men det er ikke konsekvent. Der kan ofte være historier, som jeg gerne ville have fortalt. Men vi vil hellere sige lidt for meget nej end lidt for meget ja.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

En udfordring, jeg har bokset en del med – og nok aldrig bliver færdig med at bokse med – er, når gode mennesker gør dumme og grimme ting. Det er særligt blevet aktuelt for mig under MeToo-debatten herhjemme. Jeg har en baggrund i politik, og der er nogle mørke sider ved mennesker, jeg har agtet højt og haft som en del af min egen omgangskreds, som er kommet for en dag. Det har været svært at være i – og er det fortsat, synes jeg.

Hvilke etiske principper tilstræber du selv at handle efter?

Tilgivelse, ærlighed og troen på, at mennesker gør det bedste, de kan. Som domsmand gennem 20 år er jeg ofte blevet konfronteret med sager om mennesker, som har gjort rigtig slemme ting. Men når man så får gennemgået deres personlige forhold, opdager man, at der ofte er omstændigheder og vilkår, der kan være med til at forklare deres handlemønstre. Vi har alle en indre dommer, og jeg øver mig i at blive bedre til at se nuancerne og forstå, at mennesker er mere end de grimme ting, de har gjort.

Og så synes jeg, man kan finde meget inspiration i Peters Første Brev i Bibelen. Det handler om, at man skal gøre det gode, bruge de evner, man har, vise medfølelse og prøve ikke at gengælde ondt med ondt.

Hvornår er du gået på kompromis med dine egne etiske principper?

Når man har ansvar for mange mennesker, som jeg har og også har haft som folkevalgt politiker, befinder man sig ofte i situationer, hvor man er nødt til at gå på kompromis. For der er ikke nødvendigvis de penge og ressourcer til rådighed, som skal til for at hjælpe alle dem, der har brug for det.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Fattigdom. Alene inden for Europas grænser kan vi i disse år se, hvordan regeringer kæmper med tiggerilove og lejr- og opholdsforbud. På den måde kriminaliserer vi det at være hjemløs, fattig eller at komme fra et fattigt land. Det gælder også herhjemme. Der ligger nogle dobbeltheder i at være i et samfund, hvor vi bryster os af, at alle er lige og lige meget værd, og hvor vi så samtidig skiller nogle fra og siger: ”I kan ikke være del af vores fællesskab”.