Kvinde genoplever ”smuk” nærdødsoplevelse i computerskabt virkelighed

Hvis alle oplevede døden på den måde, som Mette Kirstine Larsen har oplevet den, ville ingen ifølge hende være bange for at dø. Ny dokumentar følger hendes forsøg på at genskabe sin nærdødsoplevelse med teknologien virtual reality

Mette Kirstine Larsen svævede mellem liv og død, da hun som 14-årig var indlagt med meningitis. Hendes forsøg på at genskabe sin egen nærdødsoplevelse med teknologien virtual reality er omdrejningspunktet for dokumentaren ”Livet efter Døden”, der torsdag aften havde premiere på filmfestivalen CPH:DOX i København.
Mette Kirstine Larsen svævede mellem liv og død, da hun som 14-årig var indlagt med meningitis. Hendes forsøg på at genskabe sin egen nærdødsoplevelse med teknologien virtual reality er omdrejningspunktet for dokumentaren ”Livet efter Døden”, der torsdag aften havde premiere på filmfestivalen CPH:DOX i København. . Foto: Theis Mølstrøm Christensen.

Hun træder et skridt tilbage af overraskelse.

”Ej, hvor er det mærkeligt,” siger hun og griner.

Mette Kirstine Larsen står i en lys stue. På hovedet har hun fået monteret en skærm, som dækker hendes øjne, og inde bag den befinder hun sig i et computerskabt univers, der skal forestille et sted, den 40-årige kvinde har været før. Mette Kirstine Larsen er ved at gense sin egen død.

Det, der mere præcist vises på skærmen, er stedet, Mette Kirstine Larsen endte, da hun som 14-årig var indlagt med meningitis og svævede mellem liv og død. Mens lægerne forsøgte at genoplive hende, bevægede hun sig ind i en verden, hun siden har haft et stort ønske om at vende tilbage til.

Nu genser hun den farverige tunnel, hvor hun mødte sin morfar, der sørgede for, at hun valgte en anden vej end ham og vendte tilbage til livet. Stedet føles rigtigt, synes hun. Men der er noget med farverne.

”Jeg kunne godt tænke mig, at farverne var mere optegnede eller uden en kant. Mere kraftige måske,” siger Mette Kirstine Larsen, der stadig har skærmen på hovedet.

Hun begynder at komme med rettelser til den gule farve, hun ser, mens kunstneren Mikkel Battefeld står ved siden af og tager noter, så han kan gøre hendes nærdødsoplevelse endnu mere levende.

Mette Kirstine Larsens forsøg på at genskabe sin egen nærdødsoplevelse med virtual reality – en teknologi, hvor man med et par særlige briller og høretelefoner kan bevæge sig ind i en computerskabt virkelighed – er omdrejningspunktet for dokumentaren ”Livet efter Døden”, der havde premiere den 24. marts på filmfestivalen CPH:DOX i København.

Virtual reality er navnet på en teknologi, hvor man med et par særlige briller og høretelefoner kan bevæge sig ind i en computerskabt virkelighed. På fotoet ses Mette Kirstine Larsen i forgrunden, mens hendes tvillingesøster, Anne, bærer brillerne.
Virtual reality er navnet på en teknologi, hvor man med et par særlige briller og høretelefoner kan bevæge sig ind i en computerskabt virkelighed. På fotoet ses Mette Kirstine Larsen i forgrunden, mens hendes tvillingesøster, Anne, bærer brillerne. Foto: Theis Mølstrøm Christensen

Hendes mål med at gøre det har ikke kun været at genkalde sig stedet og følelserne fra dengang, men også at kunne vise andre, hvad hun oplevede.

”Jeg har altid gerne villet vise folk min oplevelse og sætte fokus på døden. For hvis alle kunne se ind i mit hoved og forstå, hvad jeg oplevede dengang, så ville ingen være bange for at dø. Min død er det smukkeste, jeg nogensinde har oplevet,” siger Mette Kirstine Larsen, da hun taler med Kristeligt Dagblad kort inden premieren.

At svæve mellem liv og død

Nærdødsoplevelser er blevet diskuteret gennem mange år og forekommer oftere, end mange måske tror. Internationale studier peger på, at 10 til 18 procent af dem, der overlever et hjertestop, har oplevet at svæve mellem liv og død, og lige nu forsøger forskere på Syddansk Universitet at blive klogere på fænomenet.

I dokumentaren beskriver Niels Christian Hvidt, der er professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet, beretninger om nærdødsoplevelser som noget, der for nogle kan være med til at skabe ro omkring et af verdenshistoriens største spørgsmål – hvad sker der, når vi dør?

Det var også noget af det, der motiverede instruktør Theis Mølstrøm Christensen til at lave dokumentaren.

”Som instruktør har jeg før arbejdet med traumer fra blandt andet krig, men det her virkede som det smukkeste traume, man kan have. Samtidig er der noget uforløst i at føle, at man går rundt med sådan en gave, men ikke kan kommunikere den ud til sine nærmeste,” siger han.

Noget tyder dog også på, at de danskere, der oplever nærdødsoplevelser, har svært ved at tale højt om dem. Mange af dem, Theis Mølstrøm Christensen har talt med i forbindelse med tilblivelsen af dokumentaren, havde aldrig delt deres oplevelser med andre.

”Vi har talt med omkring 60 personer med nærdødsoplevelser, og det var overvældende, hvor mange der gerne ville dele dem med os i fortrolighed, men ikke med dem, de havde været gift med i 30 år. De var bange for at blive stemplet som tosser. I stedet holdt de den meget livsdefinerende oplevelse for sig selv,” siger Theis Mølstrøm Christensen.

Intet at være bange for

Mette Kirstine Larsen kender også til tabuet. Selv har hun insisteret på at være åben om sin oplevelse over for venner, familie og dem, der vil høre om den. Det sidste kan være alt fra patienter, hun møder på tandklinikken, hvor hun arbejder, til de ældre, hun hjælper som frivillig vågekone i Hvidovre Kommune.

”Jeg kan godt frygte, at folk tænker, ’okay, hun har tabt sutten’. Men min oplevelse har været så stor mig, at jeg altid har vidst, at jeg ville dele den med andre. Hvis jeg kunne stå på en bakketop og fortælle alle, hvad der sker, når vi dør, ville jeg gøre det,” siger hun.

Når Mette Kirstine Larsen deler sin nærdødsoplevelse med andre, er det for at sprede et vigtigt budskab: Der er ikke noget at være bange for. Som barn var hun selv meget bange for døden, og hun kan huske, hvordan hun foldede hænderne og bad Gud om ikke at lade hendes bedsteforældre dø. Men det, hun selv oplevede, da hun var tæt på at dø, var et trygt sted, hvor hun følte sig lykkelig.

”Jeg er ikke religiøs, men oplevelsen har gjort, at jeg er fuldstændig overbevist om, at der er noget, der er større end os selv. Så jeg er ikke bange for døden længere. Jeg er bange for, hvordan jeg kommer dertil, men ikke for selve døden,” siger hun.

Samtidig har det været en svær oplevelse at gå med alene, og glæden over døden fyldte i mange år også Mette Kirstine Larsen med skam.

”Det var svært at vende tilbage til livet efter at have været et sted, hvor jeg følte mig hjemme. Jeg var 14 år og ville i virkeligheden bare gerne tilbage. Den følelse holdt jeg for mig selv, for jeg skammede mig. I dag har jeg accepteret, at døden er en del af mig. Det lyder mærkeligt, men på en måde føler jeg stadig, at den ene halvdel af mig er her, mens den anden er i døden. De to dele higer altid efter hinanden,” siger hun.

Fem dages jagt på en blå nuance

Det var af samme grund, at Mette Kirstine Larsen hurtigt takkede ja til muligheden for at prøve at genskabe sin nærdødsoplevelse i virtual reality.

”Jeg tænkte bare 'yes!'. For jeg ville så gerne tilbage dertil. Jeg har før prøvet at sidde og tegne stedet, for jeg haft brug for at få det ud af hovedet og se det med øjnene igen,” siger hun.

For Mette Kirstine Larsen har det dog også været vigtigt, at det virtuelle univers, de skabte, ikke kun skulle minde 50 eller 80 procent om hendes oplevelse. Processen har derfor taget tid. Hun og kunstneren bag brugte for eksempel fem dage på at ramme den rigtige blå nuance.

”Jeg er så glad for det, vi er endt med. Jeg vil sige, at de har ramt det 99,9 procent. Mange vil nok ikke se det som en kæmpe oplevelse, for man får ikke følelsen, jeg havde dengang, med. Men man forstår, hvordan det så ud. Jeg fik selv følelsen fra dengang tilbage. Jeg kunne slet ikke holde op med at græde bagefter,” siger hun.

En helende proces

Med dokumentarfilmen føler Mette Kirstine Larsen, at hun for alvor har fået gennemarbejdet sin oplevelse. I forbindelse med filmen har hun mødt andre danskere med nærdødsoplevelser, og det har været nervepirrende og forløsende at få noget konkret at kunne vise sin mand, børnene og andre familiemedlemmer, ikke mindst tvillingesøsteren, Anne.

”Det har været en meget helende proces, og det er som om, at jeg har fået fred i sindet. Jeg tror, det var vigtigt, at min familie fik indsigt i, hvad jeg havde set, og vi har talt meget om det siden,” siger hun.

Selv har hun nu den lille film af efterlivet liggende derhjemme.

”Og jeg er sikker på, at jeg ikke har set den for sidste gang.”

"Livet efter døden" havde premiere den 24. marts på CPH:DOX og vises igen d. 26. marts og 28. marts under filmfestivalen. Filmen kan desuden streames fra den 1. april til den 10. april på hjemmesiden www.cphdox.dk