Læser: Min mand er ikke en mester i dybe samtaler. Men han er blevet bedre til at forstå min længsel

Med hjælp fra en psykolog er Sissels mand blevet bedre til at lytte til hende og forstå hendes behov for dybe samtaler. Vi kan alle have godt af at træne vores ægteskabs- og relationsmuskel

I sidste uge skrev Benedikte til brevkassen, at hun kæmpede med den dybere kontakt til sin mand. I dag fortæller Sissel, at den omtalte kontakt kan (gen)oprettes. - Foto: 
Marc A. Sporys/Unsplash. Genrefoto.
I sidste uge skrev Benedikte til brevkassen, at hun kæmpede med den dybere kontakt til sin mand. I dag fortæller Sissel, at den omtalte kontakt kan (gen)oprettes. - Foto: Marc A. Sporys/Unsplash. Genrefoto. .

Kære brevkasse

Jeg læste med stor interesse Benediktes brev i sidste uge, hvor hun fortalte, at hendes mand ikke er særlig god til at snakke om alvorlige og mere dybe temaer i livet. Jeg er selv i en lignende situation. Men det, der gjorde den store forskel i vores ægteskab, og det, der har gjort, at jeg trods savn og mangler alligevel er blevet i vores forhold, er, at min mand med tiden er blevet bedre til at forstå, at det er en reel længsel hos mig.

Denne artikel er en del af denne serie:
Spørg om livet

Efter jeg havde insisteret over et længere stykke tid, fik vi for nogle år siden hjælp hos en dygtig psykolog, og igennem de samtaler fik min mand en større forståelse for, hvad det var, jeg længtes efter og savnede. Det er ikke sådan, at min mand er blevet super god til at snakke om følsomme eller alvorlige ting, og han har heller ikke let ved at blive i en samtale over længere tid. Men det, at han anerkender, at det er et savn hos mig, og det, at han tager det mere alvorligt, har gjort, at jeg føler mig mindre ensom. For da han bare slog tingene hen og sagde, at ”det skulle jeg ikke tage så tungt” eller ”det kan ikke nytte noget at bekymre sig over” og lignende sætninger, følte jeg mig både ignoreret og ensom, og jeg blev også vred inde i mig selv, for jeg følte, at han slet ikke tog mig alvorligt.

Min mand er i den proces, som vi har været igennem, blevet lidt bedre til at lytte til mig, når jeg har noget på hjerte, også selvom han ikke altid har de store ting at respondere med. Det giver en større ro, at han i det mindste er blevet bedre til at være i situationen og er blevet bedre til at høre på mig. Selvfølgelig havde jeg haft lyst til, at min mand var interesseret i at snakke om mange ting, men han er bare så anderledes end mig, og med tiden har jeg forsøgt at holde fokus på de kvaliteter, som han har, frem for de ting jeg synes, han mangler, selvom det ikke altid er helt let.

Som I skrev, er det også trist at forlade et forhold, når der er flere gode ting i relationen, og når ens mand har mange gode egenskaber. Min mand er for eksempel en rigtig god far, og han er hjælpsom og aktiv, og han ønsker på mange måder at gøre mig glad. Det er bare lettest for ham at gøre det igennem handlinger, praktiske ting og på en mere konkret måde, om man så må sige.

Og så har jeg heldigvis nogle rigtig gode veninder, som jeg kan snakke med om mange ting. Det gør jeg så ganske ofte, for jeg har brug for at lufte det, jeg bærer rundt på, og jeg har brug for at få respons og med- og modspil.

Jeg håber, at Benedikte og hendes mand kan få noget hjælp. Det vil jeg i hvert fald anbefale på det varmeste. Og selvom hendes mand måske ikke bliver en mester i de nære og dybe samtaler, så kan jeg i hvert fald sige, at det, at mine behov og længsler blev anerkendt, gjorde en stor forskel. For bliver de ikke det, så er man virkelig skakmat. At anerkende hinandens forskelligheder og øve sig i at komme hinanden i møde er af yderste vigtighed.

Venlig hilsen

Sissel

Kære Sissel

Tak for din respons til sidste uges brevskriver, og tak for din beskrivelse af, hvad der gjorde, at du og din mand kom hinanden nærmere. Vi tænker som du, at der er meget stor forskel på, om ens problemer, anliggender eller udfordringer bliver taget alvorligt, eller om de bliver ignoreret. Som du skriver, kan man klare meget, hvis man trods alt oplever at blive set og hørt, og at det, man har på hjerte, bliver anerkendt. Hvis det modsat bare bliver fejet af banen, så er det, man siger, jo helt ligegyldigt, og det kan forståeligt nok skabe både sorg og vrede. Vi ønsker alle at blive taget seriøst, ikke mindst af dem, som vi lever tæt sammen med til daglig.

Du skriver, at din mand er meget anderledes end dig, og at han er praktisk og handlingsorienteret, og at han gerne vil gøre dig glad igennem det. Det er jo også virkelig værd at anerkende. Som mennesketype og fra naturens hånd kan vi mennesker have forskellige stærke eller svage sider. Og gennem vores barndom og opvækst er vi så at sige på træningslejr i at begå os blandt andre mennesker. Det er for eksempel ikke sikkert, at din mand havde nogle gode læremestre i det mere personlige sprog i sin nærmeste familie, og måske var hans venner og nærmeste i hans ungdom ikke blandt dem, som drøftede følelser og store livstemaer.

Hvis det er noget i den retning, vil det sige, at når han møder dig, og I bliver et par, så er han allerede mange længder bagud i forhold til den disciplin, som måske er din stærkeste egenskab både i behov og praksis, og han vil sandsynligvis ofte kunne føle sig både underlegen og måske lidt magtesløs, når du folder dine tanker og ord og mange følelser ud. Mange gange aner han nok ikke, hvad der kunne være godt at bidrage med, eller hvad han i det hele taget skal stille op med alle de måske både velformulerede og indholdsmættede ord og stærke følelser, som falder ganske let for dig at udtrykke.

Ifølge forfatteren til bogen ”Kærlighedens 5 sprog”, Gary Chapman, udtrykker vi mennesker grundlæggende kærlighed gennem fem forskellige kærlighedssprog: Fysisk berøring, anerkendende ord, tid med hinanden, tjenester og gaver. De fleste af os har således nogle primære måder, som vi naturligt viser kærlighed på, og det er også ofte disse kærlighedssprog, vi selv ønsker at blive mødt med. Ens ægtefælle kan imidlertid have nogle andre primære sprog at vise sin kærlighed igennem, end det som er naturligt for en selv. Det kan godt skabe både frustration, skuffelse og længsel, hvis man ikke bliver mødt med det ”sprog”, man selv sætter højt, og det kræver kendskab og indsigt at opdage, at ens partner netop giver udtryk for sin kærlighed på en anden måde.  

Når det er sagt, så kan vi mennesker altid sætte os for at træne de ting, som vi ikke er så gode til. I stedet for bare at konstatere sine manglende evner på visse områder kan man se det som en udfordring at gøre sig umage og forsøge at strække sig efter at lære nyt. Det gælder jo ikke bare din mand eller Benediktes mand, men det gælder i og for sig os alle. Og vi kan alle øve os og blive bedre til at udtrykke kærlighed på forskellige måder.

Ægteskabet er en rigtig god skole, som kan inspirere os til at udvikle sider hos os selv, som ikke umiddelbart er naturlige og ligetil for os. I denne ”ægteskabsskole” kan det betyde alverden både for en selv og for ens ægtefælle, hvis forskelligheder anerkendes, og hvis man i praksis oplever en vilje til at elske og ære den anden. Den skolegang eller udviklingsvilje kan man fortsætte med igennem hele ens ægteskab. Fra tidlig ungdom til man bliver ældre sammen. For ligesom det er en god idé at holde kroppen i form og træne ens muskler i alle aldre, så er det også en god idé at træne ens ægteskabs- og relationsmuskel helt bevidst. Det vil også gøre, at man kan få lov til at opleve, at man lever i et dynamisk og levende forhold, og at man ikke bare størkner i rutiner og den gråbrune hverdagsleverpostej.

Mange hilsener

Annette og Jørgen