Læser til brevkassen: Jeg føler mig svigtet over, at min mand ser porno

Samtalen om porno er forsømt i mange parforhold. Men der er ingen vej udenom, lyder rådet i denne uges brevkasse til Ruth, der har opdaget, at hendes mand bruger porno

Ruth har opdaget, at hendes mand ser porno, og det har fået hende til at føle usikker.
Ruth har opdaget, at hendes mand ser porno, og det har fået hende til at føle usikker. Foto: Johner Images/Johner/Ritzau Scanpix.

K ære brevkasse

Jeg har set, at der for nylig er skrevet om utroskab i brevkassen. Jeg kan ikke sige, at jeg har oplevet det, men følelsen af en eller anden form for svigt har ramt mig. Sagen er den, at jeg har opdaget et par gange, at min mand har siddet og set porno på sin iPad. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle se det, men det var tilfældigheder, der gjorde, at jeg blev klar over det.

Denne artikel er en del af en serie:
Spørg om livet
Gå til seriesiden

Jeg blev rigtig ked af det og fik også en oplevelse af disrespekt for min mand. Det sidste kan jeg ikke rigtig leve med, for jeg vil rigtig gerne have en mand, som jeg kan stole på og respektere. Opdagelsen gjorde rigtig meget ved mig. Jeg ønsker jo ikke at se ned på ham. Jeg følte også, at jeg ikke havde været god nok eller tilstrækkelig for ham. Jeg ved godt, at det ikke behøver at hænge sådan sammen, men det var den følelse, jeg fik; en slags svigt eller utroskabsfølelse.

Når jeg har forsøgt at snakke med min mand om det, slår han det bare hen. Han siger, at det ikke er noget, og at jeg ikke behøver at være bange for det og så videre. Men jeg oplever, at der er kommet en eller anden kile imellem os, og pludselig er der noget, som vi ikke rigtig kan snakke om eller dele med hinanden.

Jeg tænker en del over det, og jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvor meget det fylder i min mands liv, og hvilken betydning det har. Og det gør mig noget usikker. Jeg har forsøgt at negligere tankerne, men det kan ikke lade sig gøre, så det bliver sådan en slags uro, vrede og tristhed, der blandes sammen.

Skal jeg være ærlig, så synes jeg også, at det er primitivt at se på sådan noget. Jeg synes også som kvinde, at andre kvinders krop bare bruges som en slags ting, og det har jeg som sagt meget lidt respekt for.

Hvad kan jeg gøre i denne ret triste situation? Både i forhold til mig selv og mine urolige tanker og så i forhold til min mand? Jeg har jo ikke lyst til, at der skal være noget imellem os, og samtidig synes jeg, at det er rigtig svært at snakke åbent og frit om det, og jeg synes, at min mand er undvigende.

Kan man sige, at det vil jeg ikke have, og hvordan får man egentlig en snak om det på en hensigtsmæssig måde? Jeg bliver også urolig for, hvor meget det fylder hos ham, og hvor længe han har haft behov for det.

Venlig hilsen

Ruth

Kære Ruth

Tak for dit brev. Vi har en stor fornemmelse af, at samtaler om porno sjældent tages op på det konkrete, personlige plan. Det gælder både i ægteskaber og parforhold og med børn og unge i familien. Og det, tror vi, er en stor mangel. For den minimale eller manglende samtale mellem mennesker, der deler liv og fællesskab til hverdag, står i skærende kontrast til den enorme mængde og den lette tilgængelighed af porno, som for alle, der kan håndtere en smartphone, iPad eller computer, kan hentes frem foran øjne og ører med et klik på få sekunder.

Denne umiddelbare tilgængelighed kalder på især drenges og mænds pludselige impulser og instinkter. Og denne tilgængelighed udgør en meget stor forskel fra dengang – for ikke så mange år siden – hvor porno skulle opsøges i trykte blade i kiosker, for dermed var der indlagt en betydelig forsinkelse og en større overvejelse, om det var noget, som man ville udsætte sig selv for og bruge tid og penge på.

Skriver man porno i søgefeltet, vælter det frem med mængder af både gratis porno og betalingsporno af alle slags. Porno er en milliardbusiness, som er spekulativ og i rigtig mange henseender kvindeforagtende og en tingsliggørelse af mennesker. Sex bliver et individualistisk nydelsesmiddel på linje med alkohol og andet stof i stedet for et udtryksmiddel i en kærlighedsrelation. Det er meget bemærkelsesværdigt, at feminister og MeToo-aktører stort set er tavse i forhold til porno.

Vi forstår godt din reaktion, for den er naturlig og genkendelig især for mange kvinder. Mindst tre ud af fire pornokiggere er mænd. Den forskel siger egentlig sig selv, da mænd i biologisk henseende i højere grad end kvinder tænder på visuelle signaler. Mænd har således overordnet set en større moralsk udfordring end kvinder i denne henseende. Og det er denne forståelse og bagtæppet med tidens kulturelle, ukritiske forhold til porno, som måske kan bringe jer ind i en tilnærmelse til hinanden i en samtale i første omgang om emnet porno som fænomen.

Vi tror ikke, at det er hensigtsmæssigt, at din mand i udgangspunktet skal gøres skyldig og udskammes. Det vil oftest blokere for videre samtale og modet til at være sårbar. Som vi ofte skriver, må I begynde med at have en samtale om, hvornår og hvor lang tid I vil sætte af til en samtale om emnet. For det er ikke et spørgsmål, der pludselig skal tages op, når den ene er træt eller uforberedt. Sårbare og følsomme emner fortjener altid de bedste rammer. Og ofte er det en god idé at aftale flere samtaler i den kommende tid, for man bliver meget sjældent færdig med et vigtigt emne ved en enkelt samtale.

Nu ved vi ikke noget om, hvordan jeres forhold og samliv i øvrigt har været og er for tiden. Det spiller jo meget ind på alle slags samtaler om vanskelige temaer, ikke mindst når det handler om intime ting og om emner, hvor den ene eller den anden kan føle sig forkert, svigtet eller ført bag lyset. Men vi tænker ud fra dit brev, at I har noget kapital i jeres forhold at bygge på, sådan at I vil kunne finde en vej ved at være åbne for hinanden, selvom det kan gøre ondt.

Som anført kan I begynde med at snakke om porno som fænomen og om jeres forskellighed som mand og kvinde. Dernæst må du forsikre din mand om, at du vil gøre dig umage med at lytte til ham, så han tør være ærlig og fortælle om sit forhold til porno, hvad det gør ved ham, hvordan hans historie er med porno, om det er en gammel eller ny historie, og om der er specielle situationer for eksempel ved stress, som bringer ham dertil. Måske vil du og han selv ad den vej forstå noget mere. Og forståelse bringer ofte nye tanker og mere nærhed med sig.

Det vil sikkert ikke være let for dig at høre alt, hvad han måske betror dig. Og det er også o.k. at give udtryk for det. I sidste ende vil åbenheden alligevel formentlig kunne hjælpe jer begge. Du må også have god tid og plads til at fortælle ham om dine tanker og følelser. De forsvinder nemlig ikke ved, at han blot konstaterer, at ”det ikke betyder noget”. I må hver især vove åbenheden og gentagne samtaler om det, som I måske aldrig tidligere har talt om.

Samtalen om porno er, som vi indledte med, meget forsømt hos mange, der deler liv med hinanden. Måske kunne dit brev blive en anledning til, at denne samtale blev fundet frem hos flere i al sin sårbarhed, både i parforholdet og i forhold til store børn og teenagere. Det er ofte lidt lettere med forebyggende samtaler end at skulle i gang med at lære hinanden at kende, når såret pludselig bliver dybere og gør meget ondt.

Mange hilsener