Margrethe Kähler: Stol på al fryd. Frygt ikke døden. Forbered dig på at blive 100

Snart vil hver fjerde dansker være over 65 år, og mange yngre vil tænke, at det kan blive en dyr omgang med stigende sundhedsudgifter, som de skal betale over skattebilletten. Det kan skabe fordomme hos yngre og skam hos os ældre

Margrethe Kähler: Stol på al fryd. Frygt ikke døden. Forbered dig på at blive 100
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I dag er 1079 danskere fyldt 100 år. De fleste er kvinder. Den gamle bulede befolkningspyramide ligner nu mere en skyskraber, fordi vi er virkelig mange ældre samtidig med, at de yngre er få, og kvinder gennemsnitligt får under to børn. Det gælder efterhånden både kvinder fra ikke-vestlige lande og danske kvinder. Til gengæld vokser den gennemsnitlige levetid. Mændene er nu oppe på godt 79 år, og vi kvinder på godt 83 år. Herligt, at vi nærmer os hinanden, så færre kvinder skal leve som enker i mange år og risikere ensomhed.

I 1946 blev der født 96.000 babyer i en glædesrus over, at Anden Verdenskrig var forbi. Det absolut største antal fødsler i Danmark et enkelt år nogensinde, som blev til en flok glade, optimistiske 68’ere med store ressourcer: fysisk, psykisk og økonomisk. For både mænd og kvinder var på arbejdsmarkedet fra vi var unge i 1960’erne og bidrog til opbygningen af velfærdssamfundet. Hele 250.000 kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og blev der. Danmarkshistoriens største sociale revolution.

Baby-boomerne fra 1946 har nu forvandlet sig til 75-årige og nærmer sig skranteårene. Midt i 80-årsalderen vil både de og os krigsbørn ramme den sårbare og mere skrøbelige fase. I 90-årsalderen den afhængige fase. Flere vil få demenssygdomme, fordi ældrebefolkningen er så stor. Men andelen af demente falder, fordi vi er bedre uddannede, arbejder længere og dyrker motion. Arbejde giver struktur på dagen, sociale kontakter og opgaver, der skal løses. Der er brug for ældre på arbejdsmarkedet, hvis ikke opgaverne skal gå til udenlandsk arbejdskraft.

Gennem de seneste 10 år er færre 70-plusårige flyttet i ældre- og plejeboliger og færre modtager hjemmehjælp. Helbredskurven er løftet, fordi mange lever efter de såkaldte kram-råd: sund kost, nej til rygning og for meget alkohol og ja til motion. De fleste af os vil helst blive boende i eget hjem, selv når alderen bider. For hjemmet er som en ven, vi er lidt forelsket i trods alle mangler.

Dansk Erhverv oplyser, at bedsteforældre sparer arbejdsgiverne for tusindvis af fraværsdage ved at passe syge børnebørn og samfundet for millionudgifter i sygedagpenge. Vi er børnenes snakkemakkere, når forældrene er syge eller skal skilles. Ifølge Center for Selvmordsforskning er bedsteforældre med til at forhindre selvskade og selvmord blandt unge i mistrivsel.

Jeg tror, at den naturlige aldring af vores kroppe, skræmmer os, og at mange forsøger at skjule den. Kintsugi er en lille permanent udstilling på Medicinsk Museion i København. Navnet står for en japansk tradition med at reparere ituslået keramik med lak og pulveriseret guld på en måde, så reparationerne bliver fremhævet og giver porcelænet ny værdi og skønhed i stedet for at sløre ødelæggelsen. Udstillingens filosofi er, at reparationer af menneskekroppen skal være en stolt tilføjelse fremfor en skjult skam. Genialt for vi har masser af skam over kroppens forfald. Måske skal vi lære at se vores ansigt i øjnene, selv når det ligner en rynket rosin. Som Hugh Grant’s i Susanne Biers film ”The Undoing”. Trods rollens dystre karakter er han utrolig charmerende og udtryksfuld. I modsætning til Nicole Kidman som hans kone. Hendes yndige ansigt er blevet til en udtryksløs maske på grund af ansigtsløftninger og botox. Synd og – ja, skam!

Jeg tror også, at vi kan træne vores sind, så vi både kan rumme de herlige ting og de sorte ”sorgdyr”. Når pessimisme og negativitet rammer vores tankebaner, skal de have plads. Det farlige er, hvis vi bliver hængende i pessimismen. Vi kan ikke blot ved at tænke positivt gøre kål på vores naturlige følelser. Det er for snævert. Der skal være plads til alle følelser.

En dag vil vi falde ud af hverdagen og dø, for tiden løber derudaf, ubønhørligt og nådesløst. Vov at tænke på det, for det kan give energi til at gøre sig klar i forhold til familie og venner. Min mor havde en notesbog, hvor hun skrev, hvad vi børn hver især gerne ville have, når hun var død. Efter en del snak frem og tilbage mellem os, fik hun skrevet sit testamente. Hun var helt cool, mens det stod på.