Min ægtefælle er dement. Må jeg indlede et nyt forhold?

Hustruen lever stadig, men bor på plejehjem og er langt væk i demensens tåger. Det skaber et dilemma for ægtefællen, der savner en partner

"Jeg er jo stadig gift, men i realiteten har jeg ikke nogen kone," skriver Troels.
"Jeg er jo stadig gift, men i realiteten har jeg ikke nogen kone," skriver Troels. . Foto: Sven Mieke/Unsplash.

Kære brevkasse

Jeg er en gift mand, som gennem de senere år har passet min syge hustru, der i de seneste par år har siddet i kørestol. Hun kan intet selv og er svært dement efter en stor blodprop i hjernen. De sidste tre år har hun på en måde ikke været min hustru, men i stedet en kolossal stor arbejdsopgave døgnet rundt. For et halvt år siden måtte jeg opgive pasningen, og da hun kom på plejehjem, var det en stor lettelse.