Min bøn var simpel: Hjælp, og jeg gentog det messende, mens jeg så op mod loftet

Foredragsholder Pernille Aalund vågner hver morgen med en indre smerte. I dag har hun indrettet sig med tid til åndelig fordybelse, og i bønnen kan hun nulstille sig selv

J eg er en urolig sjæl født med en stor portion smerte. Når jeg vågner, er det med en følelse af at være dybt ulykkelig og egentlig have lyst til bare at blive under dynen. Men jeg ved, at jeg skal op og sætter mig med den første kop kaffe i min lænestol i stuen. Jeg har mange kors og billeder af Jesus i min stue; for hver gang jeg er faldet over et motiv med Guds søn på en rejse, har jeg købt det med hjem. På bordet ved min lænestol ligger min bibel.

Jeg beder Jabes bøn fra Første Krønikebog i Det Gamle Testamente: