Min kone har været utro. Hvordan får jeg tilliden tilbage?

Martin plages af jalousi og tanker om, hvad det var, hans hustru for flere år siden havde med en kollega

Martin vil gerne tilgive sin kone for hendes tidligere utroskab. Men han ved ikke hvordan.
Martin vil gerne tilgive sin kone for hendes tidligere utroskab. Men han ved ikke hvordan. . Foto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix.

Kære brevkasse

Jeg skriver til jer, fordi jeg har svært ved at vide, hvad jeg skal stille op med nogle følelser og tanker, som jeg går med, og som jeg bare ikke kan få til at gå væk. Min kone og jeg har været gift i snart 20 år, og vi har tre børn sammen. Vi har som mange andre haft vores op- og nedture, men vi har klaret tingene sammen på trods af svære tider.

Denne artikel er en del af denne serie:
Spørg om livet

En af de sværeste ting, der er sket for os, var, at min kone for tre-fire år siden var med i en udviklingsgruppe på sit arbejde, hvor hun kom til at arbejde tæt sammen med en mand på hendes egen alder. Og for at gøre en lang historie kort, så faldt de for hinanden og havde også et forhold kørende over nogle få måneder.

Min kone har sidenhen sagt, at hun egentlig inde i sig selv hele tiden vidste, at det ikke skulle være, men hun blev charmeret og tiltrukket af ham, og hun nød den opmærksomhed, hun fik, og det sjove de havde sammen. Samtidig havde hun også dårlig samvittighed, fordi hun godt vidste, at hun ikke ønskede, at vi skulle skilles. Hun syntes også, der var for meget dyrebart i vores familie, som hun var bange for at kaste over bord. Hun trak sig derfor ud af forholdet og fortalte mig så efterfølgende om, hvad der var sket.

Jeg er jo taknemmelig for, at hun trods alt ønskede at satse på mig, og at hun også selv fandt ud af, at hun ikke ville fortsætte forholdet til sin kollega. Hun har også sagt undskyld, og hun kan godt forstå, at det har været hårdt for mig.

Problemet er nu, at jeg desværre ofte får det dårligt over de tanker, der stadig kører rundt i hovedet på mig fra den tid. Jeg tænker tit over, hvad det var, der gjorde, at hun ikke sagde stop, før det kom til et seksuelt forhold – og hvorfor jeg ikke var så vigtig eller interessant.

Jeg må også være ærlig og sige, at der ofte kører tanker rundt om, hvad de gjorde sammen, når de var sammen, og jeg får det dårligt over at tænke på det.

Min kone spørger om, hvor mange gange hun skal sige undskyld, for at det hjælper, for hun er også efterhånden træt af, at det stadigvæk fylder.

Jeg ønsker at tilgive min kone og lægge tingene bag mig, for alt andet er ikke til gavn for hverken hende eller jeg. Problemet er bare, at jeg ikke kan få det ud af hovedet, og jeg kan stadig blive dårlig, når jeg tænker på det.

Martin

Hun siger ofte, at det var en fejltagelse, at jeg ikke skal lægge så meget i det, og at hun på en måde blev forført i en periode, hvor vi begge to nok havde meget travlt med hver vores arbejdsliv og tre børn derhjemme, og derfor ikke havde så meget tid til at pleje vores ægteskab. Hun fortæller ikke så meget om, hvilket forhold de havde i de måneder, og jeg synes også, det næsten er primitivt at spørge ind til det. Jeg har egentlig aldrig set mig selv som en jaloux type, men jeg kan jo mærke, at det er jeg blevet i forbindelse med denne affære.

Jeg ønsker at tilgive min kone og lægge tingene bag mig, for alt andet er ikke til gavn for hverken hende eller jeg. Problemet er bare, at jeg ikke kan få det ud af hovedet, og jeg kan stadig blive dårlig, når jeg tænker på det, og jeg kan stadig også blive bange for, hvis det skulle ske igen.

Min kone siger, at det kommer det ikke til, men hvordan kan jeg vide det, når det nu kunne ske den gang, så kan det vel ske igen?

Ellers har vi det på mange måder godt, og vi har også været nødt til at tage vores relation mere alvorligt efter den hændelse, og give det mere tid og ikke tro, at ens ægteskab bare er en selvfølge, men også er et valg igen og igen.

Det kunne være godt, hvis I kunne hjælpe mig til at komme af med mine gentagne tanker, så både jeg og vi kan komme videre.

Venlig hilsen

Martin

Kære Martin

Tak for dit brev. Det er ikke let at skrive entydigt om, hvad der er den bedste vej for dig og for jer, for det afhænger blandt andet meget af jeres baggrundshistorie hver især og hvilken historie, I har haft sammen som ægtepar.

Vi kan forstå, at du meget gerne vil af med en masse tanker, som ser ud til at repetere sig, og som kører rundt i hovedet på dig igen og igen. Der er ikke noget i det, du skriver, som indikerer, at du er deprimeret, men vi vil alligevel nævne, at mennesker, der er på vej ind i en depression, eller som er deprimerede, ofte har tanker, der kører i ring og ruminerer, som det hedder, hvilket betyder, at der på en måde hele tiden tygges drøv på det samme emne igen og igen.

En undskyldning er god at få, men den bør ikke forhindre, at der også er brug for mange og lange samtaler om det, der gjorde ondt.

Annette Due Madsen og Jørgen Due Madsen

Det kan nærmest være en slags tvangstanker, som opleves irriterende, men som man ikke kan slippe af med, og som påvirker humøret i negativ retning. Får man den rette behandling for depressionen, forsvinder også mængden af disse ”klistertanker”, som man også kan kalde dem.

Dit brev minder også om, at en utroskabshistorie ofte trækker lange skygger i livet, ofte flere eller mange år. Det skyldes ofte flere forhold, blandt andet om den svigtede part for eksempel var syg eller på anden måde sårbar, mens det stod på, varigheden af utroskaben og med hvem, man var sammen med. Det har også betydning, hvordan det opdages. Hvis den, der har været sammen med en anden, selv kommer og fortæller om det og har afsluttet forholdet, vil der være bedre muligheder for reparation, end hvis det afsløres tilfældigt, mens det er i gang.

I jeres tilfælde kunne det være en mulighed, at I for eksempel aftalte, at I afsatte en time hver uge i nogle måneder, hvor I snakkede sammen om det emne.

Det kan virke lidt skemalagt, men hensigten er, at det er på de tidspunkter, at I snakker om det sårbare og vanskelige, sådan at andre tider på ugen er fritaget for det emne. For I har rigtig mange andre gode ting at være sammen om, og det skal I give god plads til alle de andre mange tider i løbet af ugen.

Det er sårbart og kan også være pinagtigt at snakke om, hvad der foregik, og hvordan det udviklede sig, og hvad der var savnet i jeres eget forhold, så det lettere kunne ske. Men realiteter er i al sin smertelighed alligevel ofte lettere at forholde sig til end gentagne fantasier om det ene eller det andet. Din kone må nok også se sig villig til at lytte til den smerte, som du oplever, og hun må nok også se sig villig til at snakke om de ting, du spørger om.

En undskyldning er god at få, men den bør ikke forhindre, at der også er brug for mange og lange samtaler om det, der gjorde ondt. Undskyldningen skal snarere være en håndsrækning og en villighed til at udforske, hvad der skete både hos den ene og den anden. Vores erfaring med at tale med mennesker, der har oplevet utroskab, er, at vejen til forsoning og ny tryghed ofte er lang og tager tid, for det opleves ofte som et alvorligt svigt, en rystelse på ens livsvej og en trussel i forhold til ens tillid til hinanden.

I må nok bruge tid med jævne mellemrum til at gæste det smertefulde rum sammen, indtil tankerne bliver mindre, og trygheden øges.

Ved øget respekt for hinanden og gode samtaler også om de svære ting, tror og håber vi, at I kan finde hinanden på ny på en god måde. Måske kan det også blive aktuelt med parterapeutisk assistance på et tidspunkt. Jeres forhold er for vigtigt både for jer selv og jeres børn til ikke at blive taget alvorligt og givet de bedste betingelser.

Mange hilsener