Mørket kommer. Men det er ikke kun skidt

I disse uger går vi ind i årets mørke tid, der ser ud til at blive endnu mørkere i år, hvor energikrisen får os til at slukke lyset. Det rokker ved vores mentale kontrolrum og sociale identitet

Vi slukker for lyset i energikrisen og mørketiden og lader mørket råde i efteråret og vinteren.
Vi slukker for lyset i energikrisen og mørketiden og lader mørket råde i efteråret og vinteren. Foto: Rasmus Juul.

Hvor man på denne årstid normalt ringer solen ned ved at tænde for gadelygter og lamper, går mange i disse dage og slukker for stikkontakterne. Dagen aftager med cirka fem minutter i døgnet, og alligevel slukker vi lyset for at undgå astronomisk høje elregninger i indbakken. 

Eksemplerne er talrige: I et supermarked på Mors har man valgt hver dag helt at slukke for lyset i butikkens sidste åbne time. Husstande på Angolavej i København tænder ikke for deres tilbagevendende trækplaster af et julelysshow. Kunstmuseet Aros slukker lyset i regnbuen. Og på sociale medier florerer tragikomiske videoer af europæere, der forbereder sig til den kommende vinter: De skifter gryderetten ud med rugbrød, trækker tv-stikket ud af væggen og ikke mindst slukker de loftslyset og lader levende stearinlys kaste skygger på væggene.

Det efterlader – i endnu højere grad end tidligere år – et spørgsmål om, hvad det betyder for mennesker, når lyset omkring os forsvinder? 

Ændrede normer

Antropolog og professor ved Københavns Universitet Mikkel Bille har i 15 år forsket i menneskers praksis med lys og lysets kulturelle forankring. Han vurderer, at en mørkere vinter vil komme til at betyde, at vi skal ændre vores normer for, hvordan vi oplever steder og situationer. For eksempel ændrede vores sansenormer sig, da der blev indført rygeforbud på barer og restauranter: Pludselig begyndte vi at mærke efter, hvordan det egentlig føltes at komme hjem uden at lugte af røg. Hvor lugtesansen var den centrale dengang, så kommer øjne og ører nu måske i fokus.

"Hvis vi skal vænne os til en hverdag omgivet af mindre kunstigt lys, så håber jeg personligt, der kommer til at ske en form for omfavnelse af mørket, så vi tør være i mørkere rum – både fordi det helt konkret kan give en lavere elregning, men også fordi jeg håber på en påskønnelse af den æstetik, der ligger i halvmørke rum. Når man observerer verden i mørke, træder andre sanser frem. Man kan høre nye ting i de rum, man er i, og øjnene vænner sig til, at de kan se i mørket," siger lysantropologen.

Rent fysiologisk, siger Mikkel Bille, vil dæmpet belysning i et lokale naturligvis gøre det sværere at se tilstrækkeligt, til at man ville kunne tyde ordene i en bog. Og vi vil blive trættere.

Det sidste er vi vant til på denne længdegrad. Måske ikke overraskende, når der i vinterperioden er mørkt op til 17 timer i døgnet, men uagtet at mørkeperioden rammer hvert år, så kræver det hver gang tilvænning. Vi tackler det sædvanligvis ved at tænde lys på gader og stræder, i huse, træer og lejligheder. Og skandinaverne er ifølge Mikkel Bille blandt de mest lysbevidste i verden. Bevidstheden blev tydelig, da man i Danmark for år tilbage fik muligheden for at få mere lys til billigere penge. Da blev vores unikke begreb om "hyggelys" sat på prøve, og energisparepæren fik en skeptisk modtagelse. Vi var langsomme til at udskifte glødepæren, fordi små ændringer i lyskvaliteten betyder noget for os. Ser man mod England, Frankrig og Spanien var overgangen meget hurtigere.

I den kommende vinter kan vores normer for lys og mørke igen blive udfordret.

"Hvis en familiesammenkomst finder sted udelukkende i skæret af stearinlys, så kan det komme til at føles for intimt, og tanken kan slå en, at familiemiddagen ikke havde behøvet at være så romantisk. En ekstraordinær mørk vinter vil betyde, at vi skal til at genforhandle normerne for, hvordan de sociale rum sanses," siger Mikkel Bille.

Mens vinteren risikerer at blive decideret lysfattig for nogle mennesker, der simpelthen ikke har råd til andet end at spare kraftigt på lyset, så er der ifølge Mikkel Bille en større gruppe af befolkningen, der nok vil skrue ned for forbruget i hverdagen, men samtidig prioritere lyset i sociale sammenhænge. Ræsonnementet for disse mennesker vil være, at det ikke kan være anderledes. Bag ved ræsonnementet ligger, at social status også er forankret i, hvordan man belyser sin bolig.

“Hvis lys i hjemmet alene havde den funktion, at man skulle kunne orientere sig, kunne man nøjes med at have en nøgen pære hængende i loftet, men en del af vores sociale identitet bliver afspejlet i, hvordan stuen er oplyst og af hvilke lamper,” siger lysantropologen.

Men mørkets betydning er lige så stor som lysets. Der er ikke meget status i et fuldstændig oplyst og blændende rum, ej heller helt mørkt. Derfor kan delvist mørke lokaler også indikere gode sociale og æstetiske egenskaber. Hvis man er i stand til at gøre et sted ”hyggeligt” uden brug af meget lys, eller hvis man formår at skabe en behagelig hulestemning, så kaster det høj anseelse af sig, fordi rummet føles rart.

Og så kan denne vinter desuden give anledning til forargelse blandt dem, der selv vælger julelys og tændte lamper fra, men ser, at andre vælger ikke at gøre det samme. Risikoen er, at vi vil se flere tilfælde af udskamning, hvilket Kristeligt Dagblad onsdag i sidste uge bragte en artikel om.

Og der blev lys

I de seneste mange år har vi vænnet os til selv at kunne være herrer over lyset ved et enkelt klik med pegefingerenLys på alle tidspunkter af døgnet er blevet en selvfølgelighed.

Måske netop fordi vi er vant til at være herre over det meste, har energikrisen rystet de sognebørn, provst i Næstved Provsti Anna Kluge har talt med. De føler sig på helt fundamentale områder overladt til andre mennesker, til heldet eller til Gud.

“De ting, mennesker normalt kan kontrollere, kan vi lægge i en mental kasse, og så holder de op med at overraske. Det gælder for eksempel lamper, vi normalt kan tænde og slukke, som vi vil. Lige nu og i den kommende vinter vil vi møde det ukontrollerbare, som er skræmmende og ubehageligt," siger provsten.

Følelsen af den kommende tid som noget intimiderende bliver endnu mere udfordret af den måde, vi bruger begrebet mørke i det danske sprog. Mørke er metafor for modgang; for eksempel "at vandre i mørkets dal". Mørke fremstår som den diametrale modsætning til lys, der pr. definition er godt, både rent praktisk, metaforisk og bibelsk. Sådan har det ifølge Anna Kluge været, siden fundamentet for vores eksistens blev lagt:

“Verden var tomhed og øde – og så blev der lys,” siger hun og henviser til skabelsesberetningen i Første Mosebog: "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: 'Der skal være lys!' Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket."

Men selvom mørke er metafor for modgang, kan mørket også være berigende. Lige nu, siger provsten, og i den kommende vinter har vi muligheden for at opleve, at livet er større og mere overvældende – på godt og ondt. 

"I nordisk litteratur møder man tit beskrivelser af en voldsom natur. En pludselig storm på havet får verden til at fremstå som et farligt, men også smukt sted. Noget lignende kan man måske komme til at opleve denne vinter. Nu skal vi i højere grad lære at navigere i en ukontrollabel verden," siger Anna Kluge.

Mørket er over os. Hvad ser du?