Når det bliver dyrere at køre i tog og bus, placeres klimaansvaret hos den enkelte

Samtidig med at den grønne omstilling vinder stadig større folkelig opbakning, stiger priserne på kollektiv transport igen

Føler den enkelte et etisk pres på sine skuldre, hvad angår kollektiv transport og grøn omstilling, så skyldes det måske frygten for at være en hykler.
Føler den enkelte et etisk pres på sine skuldre, hvad angår kollektiv transport og grøn omstilling, så skyldes det måske frygten for at være en hykler. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Hvor dyr skal en bus- eller togbillet være, før man dropper den kollektive transport og vælger bilen i stedet? Det spørgsmål har fyldt for mange i denne uge. For i søndags steg priserne på bus og tog i Danmark i gennemsnit med 4,9 procent.

Loftet, for hvor meget priserne gennemsnitligt må stige, sættes af Trafikstyrelsen hvert år. Når prisstigningen er så høj nu, skyldes det de højere priser på brændstof, og trafikselskaberne ønsker da også helt ekstraordinært at hæve priserne en gang mere i 2023 med yderligere 10 procent. Det har transportministeren ikke afvist.

En, der har fulgt særligt med i debatten om priserne, er Laura Bang Lindegaard, som er lektor og forsker i kollektiv trafik ved Aalborg Universitet. Hun hæfter sig ved, at danskernes reaktioner på prisstigningerne er vidt forskellige. Der er den pensionerede læge, som ikke oplever, at det gør den store forskel. Og der er bageren, for hvem det gør en stor forskel, men som ikke har andet valg end fortsat at bruge offentlig transport. Og så er der de ældre, for hvem det er den økonomiske dråbe i bægeret, og som ikke længere har råd til at tage bussen hen til det ugentlige aktivitetstilbud, de ellers deltog i. 

"Men grundlæggende skubbes dilemmaet, som så ofte med transportpolitik, hen på det enkelte individ, som nu står med valget mellem det, der er bedst i forhold til for eksempel den grønne omstilling, og så det, der passer bedst med, hvordan vi gennem mange år har indrettet hverdagen."

Lasse Nielsen sidder i en privatbil på en motorvej mellem Odense og Aarhus, da han tager telefonen. Han er lektor i filosofi ved Syddansk Universitet og siger:

"Ligesom vi skal spise mindre kød, så føler mange af os også en forpligtelse til at slå over i offentlig transport frem for at sidde i bilen alene, som jeg gør lige nu. Det er en almindelig etisk knude, der strammes, for som man siger inden for moralfilosofien, forudsætter et bør et kan. Man kan altså kun handle etisk forsvarligt inden for de rammer, at det faktisk er muligt. Når priserne stiger, oplever den enkelte måske, at det bliver lidt mindre muligt at handle etisk."

Føler den enkelte et etisk pres på skuldrene, hvad angår kollektiv transport og grøn omstilling, så skyldes det måske frygten for at være en hykler, siger Lasse Nielsen.

"Hvis man mener, at vi grundlæggende bør flytte mere trafik over i den offentlige transport, så føler man formentlig også, at man i sin private praksis bør tilslutte sig det princip. Og det er hykleri, hvis man kræver højere moralske standarder af andre, end man selv kan leve op til."

De færreste ønsker som bekendt at være en hykler. Men afsmagen for hykleri synes at være taget til i den offentlige samtale, oplever Lasse Nielsen.

"Der er en stigende grad af hyklershaming, hvor kendte personer for eksempel udskammes i medierne, hvis de ikke lever op til deres egne standarder. Det tror jeg også, smitter af på den enkelte: at man hverken ønsker at føle sig som en hykler eller at blive udskammet for at være det."

På Thisted Station bor Ulrich Albrechtsen. Her har han været stationsforstander i over 20 år, og han oplever ikke, at det er prisen på den enkelte billet, der har betydning for de mange passagerer, han møder hver dag. Det er nærmere uligheden mellem by og land, når det kommer til adgangen til offentlig transport.

"Hvis vi så bare kunne stole på, at toget kom. Transportudbuddet er ikke blevet bedre her hos os. Endnu er der ikke blevet nedlagt busruter, men for to år siden havde vi en direkte togafgang til København, det har vi ikke længere. Og vi har store problemer med aflyste togafgange, som betyder, at folk ikke kan komme på arbejde eller i skole."

For nylig har et sporarbejde også betydet, at Thybanen har været lukket i syv måneder, fortæller han.

"Prøv at forestille dig, hvad der ville ske, hvis du lukkede Kystbanen ved København så længe. Så var der røget en minister, det er helt sikkert."

Ulrich Albrechtsen efterlyser en offentlig debat om, hvorvidt kollektiv transport skal være en forretning eller en forsyningspligt.

"For vi kan ikke få bus og tog til enhver lille flække og samtidig gøre det til en forretning."

I “Ugens samtaleemne” belyses et emne, som har optaget mange de senere dage. Hvad fortæller optagetheden om tiden og vores måde at være mennesker på?