Ny bog: Sådan guider du bedst dine børn i et ukendt og algoritmespækket YouTube-land

Børn er vilde med at færdes på det sociale medie YouTube, men videoplatformen er som et lovløst land, som voksne sjældent rigtig forstår sig på. Ny bog vil ruste forældre til at kunne guide deres børn i sikker færden på skærmen

"Der er brug for et rum i familien, hvor der kan tales frit og fortroligt om også de voldsomme og onde ting, man kan møde på internettet.” Sådan lyder en af pointerne i bogen ”Turen går til YouTube - en guidebog til forældre”, der udkommer den 26. januar.
"Der er brug for et rum i familien, hvor der kan tales frit og fortroligt om også de voldsomme og onde ting, man kan møde på internettet.” Sådan lyder en af pointerne i bogen ”Turen går til YouTube - en guidebog til forældre”, der udkommer den 26. januar. . Foto: Christian Lindgren/ Ritzau Scanpix.

Det kan virke som et lovløst land, hvor farer lurer om hvert et hjørne. Samtidig er det en trofast barnepige, som millioner af småbørnsfamilier hver dag sætter deres lid til. Og som ovenikøbet er en vældig underholdende én af slagsen, der kan holde børn beskæftiget – og ikke mindst stille – i timevis. Hvilken tingest kan om muligt være så dobbeltsidet? Youtube, naturligvis. Den spøjse medieplatform med det mundret klingende navn har været en af de absolut mest populære opmærksomheds- og tidsrøvere for internetbrugere verden over, siden mediet første gang så dagens lys i 2005. Det er verdens største samling af videoer, som både professionelle brugere og helt almindelige mennesker kan bidrage til. I dag ser verdens befolkning tilsammen mere end én milliard timers Youtube-videoer om dagen. Og særligt børn har det med at elske at surfe rundt på mediet. For platformen er spækket med tegnefilm, musik, leg og læring – samt alskens andet indhold, der langtfra er lige så børnevenligt. Det er her, problemet kan opstå, for hvor meget ved de voksne egentlig om deres børn og børnebørns færden på mediet? Kan man trygt give børnene fri leg på Youtube, eller hvad kan man gøre for at begrænse deres brug? Og hvordan kan man i det hele taget tale med sine børn om sikker færden mellem de mange videoer og de udspekulerede mediealgoritmer, hvis man ikke engang selv er klar over, hvordan man navigerer i det hele?

Det var spørgsmål som disse, der fik den 27-årige kommunikationsekspert Maria Baagøe Bové og den 30-årige kreative direktør Rasmus Kolbe til at gå sammen om at skrive en bog. Én, som de synes, der manglede: en guide til forældre, hvori det tegnes og forklares, hvad Youtube i grunden er for en størrelse. Hvad de forskellige ”knapper” og funktioner inde i selve mediet kan gøre. Og hvordan man bedst kan hjælpe sine børn til sikker færden i Youtube-trafikken. ”Turen går til YouTube – en guidebog til forældre” er titlen på deres nye, faglitterære landkort over Youtube, der udkommer den 26. januar på Politikens Forlag. Den er særligt henvendt forældre til børn i 0. til 6. klasse, men kan også bruges til andre aldersgrupper. For ”egentlig skal man være 13 år for at have en profil på youtube”, som der står i bogen, ”men vi ved godt, at det ikke holder. Børnene er på Youtube længe, før de bliver teenagere.”

”Youtube er så lovløst”, fortæller en mor til to børn på 9 og 11 år i bogen. Hun fortsætter: ”Det er et gedemarked fyldt med ting af ekstrem dårlig kvalitet. Men hvad kan jeg gøre? Mine børn er jo sindssygt modtagelige for budskaber. Det er en parallelverden, hvor man ikke ved, hvad de kan løbe ind i. Men jeg har ikke tid til at holde øje med det, så hvad gør man?”.

Maria Baagøe Bové og Rasmus Kolbe forstår moderens frustration. For det er svært at finde hoved og hale i den endeløse strøm af indhold på Youtube. Men samtidig forstår de to forfattere bag bogen også fuldt ud børnenes lyst til at udforske det. Begge er de vokset op med de sociale medier og er selv ivrige brugere.

Rasmus Kolbe, der går under navnet ”Lakserytteren” på netop Youtube, har endda delvist levet af det selvsamme medie de seneste seks år. Han er blandt de populære såkaldte youtubere, altså brugere med en populær Youtube-kanal, som rigtig mange abonnerer på, hvor han uploader videoer til mediet og bliver betalt for at gøre det. Han kender derfor mediet indefra, og han ved, hvordan Youtube og de mest populære youtubere tjener deres penge. Denne viden deler han ud af i bogen for at gøre forældre klogere på den forretningsmodel, der blandt andet lever af børns opmærksomhed.

Maria Baagøe Bové har derimod i højere grad beskæftiget sig med børns færden på internettet, og derfor har hun blik for de potentielle farer, der lurer – men også hvor meget godt Youtube kan lære børn, hvis mediet bruges fornuftigt.

Begge ved de, hvor hurtigt udviklingen går på de sociale medier, og hvor svært det kan være at følge med, selv for unge småbørnsforældre, der ellers hævder at være erfarne internetbrugere.

Maria Baagøe Bové og Rasmus Kolbe har så at sige et ben i hver lejr, og sammen med specialister i pædagogik, medier og børneliv, som de løbende introducerer i deres guidebog, forsøger de at bygge bro mellem børn og forældre i deres forståelse og brug af mediet. Således at mødre og fædre kan blive klogere på det virtuelle ”gedemarked”, som deres børn bevæger sig rundt på, og sikre sig, at deres børn bedst muligt beskyttes mod ubehageligt indhold – og så forældrene også selv kan blive mere trygge ved børnenes virtuelle færden på iPad’en.

De fleste forældre til børn, der vokser op i en tid med skærme som populære underholdningsinstrumenter, har nok på et tidspunkt haft en snak om skærmtid. For hvor længe er det i orden, at børn bruger om dagen med øjnene klistret mod en iPad eller en computer? Og hvornår bør man som forældre gribe ind? Der findes ikke en entydigt svar på det spørgsmål, og selvom der gjorde, ville det ikke være det mest afgørende i diskussionen om børns medievaner, hævder bogen. For hvad der er vigtigere end antallet af minutter, der bruges foran skærmen, er typen af indhold, den tid bruges på. Modsat det børne-tv, der er at finde på kanaler som TV 2 og DR, er der ingen eksperter eller pædagoger, der står i baggrunden og sorterer i det indhold, børn har adgang til på Youtube.

Verden ligger åben derinde. Og ligesom ansvarsfulde forældre nok ikke ville sende deres små børn alene af sted til en legeplads, de aldrig før havde været på, kan det på samme måde være risikabelt at sende sine børn uledsaget ud på de sociale medier, hævder bogen. Derfor må forældre være deres børns Youtube-redaktører, der hjælper børnene med at navigere rundt på mediet, men som samtidig kender grænsen for, hvor meget man som forældre bør blande sig. Som forfatterne udtrykker det i bogen:

”At være en god Youtube-redaktør er at være en havørn, der flyver med stort overblik og passer sig selv, klar til at dykke, når ungerne behøver assistance.”