Ny generalsekretær for højskolerne: Skal man gå den slagne vej - eller måske en anden og lidt gladere?

Da Betina Egede Jensens søn fik konstateret en talevanskelighed, stod højskolernes nye generalsekretær i nogle af sit livs sværeste dilemmaer

45-årige Betina Egede Jensen
45-årige Betina Egede Jensen tiltræder den 1. maj som ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening i Danmark. . Foto: Ulrik Jantzen.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Både i det arbejde, jeg kommer fra, som national chef i Hjerteforeningen, og da jeg var regionschef for Europa i Røde Kors, har sårbarhedsprioriteringen været et gennemgående dilemma. Det handler om, hvordan man gør den største forskel for flest mulige mennesker. Den har jeg stået i konstant i mit arbejdsliv. For skal vi gøre lidt for mange eller rigtig meget for færre med meget store behov? For man jo ikke alt i verden på grund af begrænsningen af økonomiske og menneskelige ressourcer.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Min i dag niårige søn fik som treårig konstateret verbal dyspraksi. Det er en talevanskelighed, hvor tungen ikke spiller ordentligt sammen med hjernen. Så man skal lære at tale på en anden måde end andre, og sproget skal bygges op som Legeklodser. Hver enkelt lyd skal man lære, man skal lære at sætte alle lyde sammen og at lave de lyde til hele sætninger. Da vi ikke kunne få al den hjælp, der var behov for, stod vi som forældre hele tiden i et dilemma mellem vores professionelle virke og så at sætte ind med en masse træning sammen med vores søn. Og hvordan træner man et barn på tre år på en måde, så der både er fremskridt og en hverdag, der er god for barnet? Og hvordan får man en familie til at hænge sammen med tid til at gøre alt muligt andet, man gerne vil?

Det var den slags dilemmaer, vi stod i, og vi vidste ikke, om han ville komme til at tale på sigt, så fremtiden var også usikker. Man får virkelig vendt sit syn om og stiller sig selv nye spørgsmål om, hvad der er vigtigst - at gå den slagne vej eller måske gå en lidt anden og lidt gladere? Så skete der heldigvis det, at han kom til at tale helt normalt, og i dag taler han som et vandfald, og man kan ikke høre, at han har haft en talevanskelighed. Det havde vi ikke forestillet os kunne lade sig gøre, da vi stod midt i det.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Der er to helt store. Der er krigen i Ukraine - en situation, man slet ikke kunne have forestillet sig, at vi i Europa skulle stå i. Og den bringer etiske dilemmaer med sig. Hvordan gør man i forhold til den almene russiske befolkning, når sympatien ligger hos ukrainerne? Så er der alle virksomhederne, som skal omlægge deres produktioner, og der er privatpersoner, der skal omlægge fra gas til fjernvarme. Lige pludselig bliver storpolitik helt konkret for den enkelte borger.

Og det er det samme, der gælder det andet store etiske dilemma - klimaudfordringerne. Der sidder man også med etiske overvejelser som privatperson. Jeg er på vej ud i lufthavnen for at flyve til Barcelona. Kan jeg egentlig tillade mig det, eller burde jeg have taget toget? Der er nogle overvejelser, som er rykket tættere på de senere år, når de store dagsordener skal håndteres konkret i hverdagen.

Hvilke etiske principper tilstræber du selv at handle efter?

At yde omsorg over for andre mennesker og have respekt for dem er meget vigtigt for mig. Og så prøver jeg at skabe en sammenhæng mellem de værdier og det, jeg så gør. Det tilstræber jeg også som leder: At handle ud fra mine værdier og tage ansvar der, hvor jeg kan.

Hvornår er du gået på kompromis med dine egne etiske principper?

Man kan jo ikke undgå hele tiden at gøre det lidt - eksempelvis når man går på kompromis med sine værdier for at undgå en konflikt. Når jeg står i det, spørger jeg mig selv, hvad en handling fører med sig. Hvad er det bedste at gøre i forhold til det, jeg gerne vil opnå? Det overvejer man selvfølgelig ikke refleksivt hver eneste gang, man står i sådan en situation, men har man et indgroet værdimæssigt kompas, gør man det alligevel indirekte. Det er også en af grundene til, jeg synes, højskolernes virke er vigtigt. For fællesskabet og det enkelte menneskes etiske ståsted styrkes, når dannelse sættes højt.