For et par uger siden mødte Andreas Strange Nielsen en bekendt, der netop var blevet far. Han strålede, stolt over sin søn, men han havde brug for at gøre en ting klart: “Jeg skifter altså ikke nogen bleer. Det må min kone gøre.”
Andreas Strange Nielsen gav ham straks en opsang: “Hør her, det er bare om at komme i gang.”
Bleskiftet var måske først en sur pligt for den 34-årige portør, da han blev far i 2021. Men det udviklede sig hurtigt til et dagligt højdepunkt.
“Man har øjenkontakt og føler sig fuldstændig forbundet med den her unge, mens man skifter bleen. Det er ren kærlighed. Det er næsten bedre, jo mere der er i den,” siger han.
Andreas Strange Nielsen var på barsel i 97 dage. Han husker, det var hårdere, end han troede at gå fra fuldtidsarbejde til “at mandsopdække en lille pige døgnet rundt”. Men det ændrede også noget i ham.
“Lige pludselig flyttede mit fokus fra mig selv til det her lille menneske. Mine egne behov kom totalt i anden række. Det er meget flippet - og livsbekræftende. Og jeg synes, det er synd og skam, hvis nogen vælger det fra og kun tager to uger.”
Det vil færre mænd højst sandsynligt gøre fremover. Den 2. august træder den nye barselslovgivning i kraft, hvor fædre får 11 ugers øremærket barselsorlov. Det betyder, at de ikke kan overføre ugerne til moderen, hvis de ikke bruger dem selv. Det kan medføre et regulært nybrud i familielivet. I dag tager kvinder nemlig otte gange så meget barsel som mænd ifølge Danmarks Statistik. 280 dage mod 34.
Spørgsmålet er: Er mændene parate til opgaven? Og har de overhovedet lyst til at få den?
Anders Engemand, der er bagagemedarbejder i Kastrup Lufthavn, er i tvivl. På den ene side forstår han argumentet om, at mænd og kvinder bør dele barslen mere ligeligt end i dag. Måske vil det have en positiv effekt på kvinders karrieremuligheder. Måske vil det betyde, at mænd kommer tættere på deres børn. Han glæder sig til at være sammen med sin søn, der kommer til verden i december.
På den anden side synes han, at tre måneder er uoverskueligt lang tid at være væk fra sit job i Kastrup Lufthavn.
“Jeg ville egentlig foretrække at holde en måneds barsel frem for tre måneder. Jeg er typen, der elsker at arbejde og have en hverdag, hvor man er aktiv og ikke bare står op og er hjemme hele dagen,” siger 24-årige Anders Engemand.
Han er imod den øremærkede barsel, fordi han mener, familierne selv bør bestemme. Med de nye regler føler han sig tvunget til at blive hjemme i længere tid, end han har lyst til:
“Jeg ender nok med at tage de tre måneders barsel, men det er udelukkende, fordi jeg helst ikke vil have, at min søn kommer tidligere i institution,” siger han.
Mænd betaler høj pris for karrierefokus
Det er en udbredt holdning i Danmark: Ingen ligestillingsbureaukrater skal fortælle os, hvordan vi skal indrette vores familie. Det siger Kenneth Reinicke, der er lektor og mandeforsker på Roskilde Universitet.
Det er en af grundene til, at danske mænd har tøvet med at tage mere barsel, mener han. Debatten om mænd og barsel har kredset om tvang. Ikke ret meget om mændenes trang til barsel. Og det har påvirket fædrenes forståelse af, hvad de bør gøre.
Men ifølge Kenneth Reinicke er trangen stor. Faktisk forventer han, at de danske mænd vil tage lovgivningen til sig med det samme og nå op på niveau med mændene i Finland, Island, Sverige og Norge, der har øremærket mellem 13 og 23 uger af barselsorloven til hver forælder. Tallene understøtter det: I en undersøgelse foretaget af Epinion for HK-Privat svarede 64 procent af de adspurgte mænd, at de gerne ville holde mere barsel.
“Vi har igennem de seneste årtier set en forandring mod en mere omsorgsorienteret maskulinitet, og det vil den her lovgivning helt sikkert være med til at fremme,” siger Kenneth Reinicke.
“Det er gået op for mange mænd, at de kan betale en høj pris ved at have et snævert blik på, hvad de kan og skal gøre i livet. Fædrebarsel er ikke et elitært projekt mere. Det er blevet lidt mere common sense.”
Det handler i høj grad om følelser. Hvor manderollen tidligere har været forankret i en idé om, at man skulle beskytte familien og sikre økonomien, kigger flere mænd indad i dag, når de bliver fædre. Og indser, at de ændrer sig med faderskabet.
“Mange af de mænd, jeg har interviewet, siger, at de nyder ikke at være i centrum længere, og at det ikke handler om deres karriere hele tiden. Nu har de faktisk noget, der er vigtigere: Det her lille individ,” siger han.
“Faderskabet er et af de tidspunkter, hvor man kan stoppe op og reflektere over sit liv og sin maskulinitet, og det kan give en dybere mening med livet.”
Mikkel Hansen og "Løvernes konge"
Svend Aage Madsen, mandeforsker og chefpsykolog på Rigshospitalet, så den nye manderolle udfolde sig en kold januaraften på Rådhuspladsen. Det danske herrelandshold i håndbold havde vundet VM på hjemmebane og blev nu hyldet af horder af jublende tilhængere, mens de trådte ud på rådhusets balkon. Flere af de hærdebrede herrer holdt ikke en øl eller et flag i hænderne. De bar på deres børn. Ført an af stjernespilleren Mikkel Hansen, der holdt sin nyfødte søn ud i strakt arm som Simba i "Løvernes Konge".
“De her håndholdspillere havde lige sloges på banen, og nu ville de markere, at de også var fædre. Det udstillede en udbredt misforståelse, der har været i synet på manderollen: At du mister maskulinitet, hvis du viser omsorg,” siger han.
“Det er en af de ting, der er allermest i forandring i dette årti. Mændene går væk fra et ensidigt fokus på arbejdslivet til at nærme sig forældrelivet og det relationelle. Det er den modsatte bevægelse af det, kvinderne har været igennem i de seneste årtier.”
Svend Aage Madsen er fortaler for den øremærkede barsel, som han mener vil gøre mænd mere fortrolige med deres børn. Der er dog fortsat barrierer. En af dem er økonomisk. Bare spørg den 29-årige aalborgenser Tobias Jønsson, der arbejder som tilbuds- og ordrechef i byggebranchen, og for få måneder siden var på barsel for anden gang. I to uger. Han står for 70 procent af indtjeningen i sin husholdning, og han har ikke en overenskomst, der sikrer ham fuld løn på barslen ud over de to første uger. Havde han holdt mere barsel, havde han fået barselsdagpenge i stedet, og det ville have givet et større indhug i familiens økonomi, end hvis konen tog barslen.
Han er modstander af den øremærkede barsel. Hvis familierne er voksne nok til at få børn, er de også voksne nok til at distribuere barslen, lyder hans argument.
“Jeg elskede at være på barsel. At hjælpe min kæreste, mens hun kom sig over fødslen, og skabe en forbindelse til mit nyfødte barn. Men det tror jeg nu godt, man kan gøre, selvom man går på arbejde. Mine drenge er jo stadig vågne og friske, når jeg kommer hjem,” siger Tobias Jønsson.
Manden med fuldskæg kan have det svært
De fleste mænd vil dog tage imod den øremærkede barsel, viser en undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed. Formand Svend Aage Madsen siger, at udviklingen vil gå hurtigst i storbyerne og blandt de højtuddannede, men han forventer, at den vil slå igennem i alle egne af landet. Spørgsmålet er, om samfundet er klar til det? Forum for Mænds Sundhed har også lavet en oversigt over, hvor mange kommuner der er “farparate” - det vil sige tilbyder flere aktiviteter specifikt til fædre. 4 ud af 10 kommuner er endnu ikke farparate.
“Mødregrupper har været en utrolig god idé, der har skabt tryghed og venner for livet for kvinder. Nu står vi på kanten af et eksperiment, og vi ved simpelthen ikke, hvad der vil virke for fædrene. Men jeg tror, der er behov for flere aktiviteter,” siger Svend Aage Madsen.
Adam Engelhardt, der er selvstændig konsulent og medstifter af barselsnetværket Famoba, har set bagsiden af barslen. Da han fik sit andet barn, var han stadig i sorg over et dødsfald i den nærmeste familie, coronapandemien brød ud få dage senere, og det eneste, han lavede, var at gå tur i skoven med barnevognen, mens konen arbejdede. Han følte sig ensom og isoleret, savnede nogle at snakke med. Og efterhånden udviklede han noget, der mindede om en fødselsdepression.
Det var først, da en sundhedsplejerske spurgte ham, hvordan han havde det, at han kunne artikulere de ord, der havde snøret sig sammen i brystet på ham: “Jeg har det ikke godt.”
Sammen med sin kone lavede han Famoba, hvor både mænd og kvinder kan møde ligesindede forældre i deres nærområde, få rådgivning og deltage i kurser. Det er den slags fællesskaber, som han mener i høj grad mangler for mænd.
“Vi har lige så meget behov for at snakke om vores følelser, som kvinder har, men nogle gange er det, som om samfundet ikke rigtig anerkender, at vi kan synes, det er hårdt,” siger han.
“Det er ikke nok at koble sig på mødregrupper. Vi skal være fædre. Vi er ikke mors vikar.“
Ligesom mange mødre har brug for at tale om amning, fysiske forandringer efter fødslen og de svære følelser, der kan opstå i moderskabet, har mænd brug for at vende intime emner med andre mænd, mener Adam Engelhardt. Og i fællesskab finde et sprog, der kan nedbryde den hårde skal.
“Selvom det er in at være sårbar far, er der en masse, vi endnu skal lære. Jeg tror stadig, en del af os er opdraget til bare at rejse os op og komme videre, når vi slår os,” siger Adam Engelhardt.
“Derfor kan det være befriende at møde en far, der er to meter høj og har fuldskæg, og som siger, at han har svært ved at håndtere, at hans datter skriger, hver gang han skal putte hende. At han føler sig mindre værd som far, når det sker. Det er vi nødt til at kunne tale om.”
Ifølge Rigshospitalet oplever 7 til 8 procent af alle nybagte fædre psykiske vanskeligheder, i en grad så det kræver professionel hjælp (tallet er endnu højere for kvinder, 10-14 procent). Adam Engelhardt frygter, at tallet vil stige, når flere mænd tager barsel - også mindre ressourcestærke mænd end ham selv.
Maskulint at gå på barsel
Andreas Strange Nielsen, portøren fra Rigshospitalet, kender de svære følelser, der kan opstå under barslen. Han havde perioder, hvor han følte sig isoleret, da han gik hjemme med sin datter. Hvor hverdagen føltes tung. Eller hvor han var stresset over alt det, han skulle nå.
En dag besluttede han sig for at traske ned til Fars Legestue på Frederiksberg, et initiativ søsat af Forum for Mænds Sundhed, hvor mænd på barsel kan lege med deres børn. Andreas Strange Nielsen begyndte at komme i legestuen hver tirsdag.
“Det var rart at sidde med nogle andre fædre, fordi jeg kunne spejle mig i dem. Jeg kunne se det med det samme, når en af dem kom med klapvognen: De skal samme vej som mig,” siger han.
“Man kan kede sig helt vildt på barslen. Det gjorde jeg i hvert fald i perioder. Derfor vil det være superfedt, hvis der kom flere af den slags tilbud.”
Andreas Strange Nielsen er overbevist om, at han vil tage lige så meget barsel - muligvis endnu mere - hvis han får barn nummer to.
“Jeg synes, det er sejt at tage barsel som mand. Der er ikke noget mere maskulint end at blive derhjemme og passe sit barn.”