De stimler sammen på gulvet, så snart de bliver lukket ind i musiklokalet på Herstedøster Skole. Med blikket rettet op mod en lyshåret kvinde, der slår en akkord an på guitaren, stemmer børnene fra 2.F i.
"Veeelkommen til, veeelkommen til, veeelkommen til vores kortime i dag," synger de i kor.
"Hvordan går det med drengenes stemmer?," spørger korleder Signe Sørensen og lader drengene synge.
Klassens piger klapper ivrigt og udbryder et "Jaaa!". Nu er det deres tur.
"Hvad lyder bedre, end når drengene eller pigerne synger hver for sig?", spørger korleder Signe Sørensen.
"Når alle synger!", råber børnene, mens Signe Sørensen med et løft på øjenbrynene giver signal til, at både klassens drenge og piger skal synge med.
"Veeelkommen til."
Børnene mødes to gange om ugen her på skolen i Albertslund lidt udenfor København. De er en del af et projekt, som har fået navnet "Alle kan synge", og som er det eneste af sin slags. Siden 2018 har børn i indskolingen på Herstedøster Skole fået undervisning i korsang.
Formålet var egentlig at modvirke en tendens, som viser sig flere steder i landet: Musikundervisningen bliver udvandet, fordi færre lærere bliver uddannet i musik og sang. Og som beskrevet i denne avis lørdag den 30. april, er en lignende udvikling sket på landets musikskoler, hvor færre børn meldes til undervisning.
Men projektet har også haft en anden virkning. For lærerne og korlederne har kunnet se, at fællesskabet i klasserne er blevet bedre på Herstedøster Skole, og det vakte professor emeritus Lars Ole Bondes interesse. Han har i en lang årrække forsket på Norges Musikkhøgskole og Aalborg Universitet i musikterapi, og nu skal han og forskere fra Statens Institut for Sundhed undersøge, om projektet ud over at udvikle omtrent 1000 elevers musikalitet på Herstedøster Skole også kan forbedre trivslen og inklusionen.
"Det handler både om at styrke trivslen og at sikre, at flere føler sig inkluderede. Det kan lyde lidt fikst, at de automatisk skulle få det bedre, fordi de synger. Men vi kan bare se og høre på dem, at de har fået det bedre de seneste år," siger Anne-Kari Ferenczi, som er organist og leder af projektet, og som på sigt håber, at det kan spredes ud til flere folkeskoler.
Tidlige tegn på mistrivsel
For nogle børn i de danske folkeskoler fylder ensomhed og tristhed, og det gælder tilsyneladende for flere end tidligere. Ifølge børneforskere som for eksempel Pia Jeppesen, der er professor og overlæge på afdeling for børne- og ungdomspsykiatri i Region Sjælland, er mistrivslen generelt gået den gale vej de seneste år – også før coronapandemien ad flere omgange lukkede skolerne ned og sendte de danske skolebørn hjem.
"Alle indikatorer peger på, at mistrivslen har været stigende de seneste 20 til 30 år," siger Pia Jeppesen.
Udviklingen kan dog tolkes på mange måder. De seneste år er diskussionen især gået på, om det, at flere får en diagnose, nu også er et udtryk for, at en større del af befolkningen har det ringere mentalt. Af den og andre grunde kan det være svært at sige, om børn i dag rent faktisk har det væsentligt dårligere end tidligere. Men det ændrer ikke ved, at niveauet for mistrivsel er "relativt højt", som professoren siger.
Omtrent halvdelen af dem, som får psykiske sygdomme i ungdoms- eller voksenlivet, har tegn på det allerede i barndommen. Netop derfor er det vigtigt at forsøge at forhindre mistrivsel allerede i de mindste klasser på flere forskellige måder.
"Og her virker copingstrategier og uddannelse i mental sundhed ikke," siger hun og fremhæver projektet på Herstedøster Skole.
"Der er robust forskning, der indikerer, at deltagelse i sang og musik kan være med til for eksempel at reducere angst og forbedre børns glæde ved at deltage i sociale sammenhænge," siger Pia Jeppesen.
Lighed i sangens navn
De omtrent 25 børn i 2.F har sat sig på stolene, som er placeret i en halvmåne. Foran dem står korleder Signe Sørensen bøjet over et klaver i lysebrunt træ og uden at sige, hvad der skal synges, rejser børnene sig og hæver stemmerne, idet den første klavertone lyder.
"Der er plads til alle her, for Herstedøster er det bedste sted for dig og mig," synger koret.
2.F's klasselærer er også med til korundervisningen, bevæger sig i takt med musikken og synger ligesom børnene med på sangen. En af klassens drenge er gået lidt i stå og har hovedet vendt mod vinduet, mens armene bevæger sig lidt ude af takt med klaverspillet og korsangen. En anden forsøger lidt forlegent at skjule et gab, mens han synger. Men det er okay, fortæller Signe Sørensen.
"Trivslen kommer først. Det handler ikke om at synge smukt og perfekt, og der er også plads til, at man gaber eller holder en lille pause. Det, tror jeg, skaber det bedste læringsmiljø, for hvordan skal man ellers klare sig godt i skolen, hvis man ikke føler sig tilpas?" siger hun, som er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, og som i flere år har undervist i kor.
Musik og sang har allerede bidt sig fast som terapiform i psykiatrien og plejen på både hospices og plejecentre. Det har nemlig vist sig, at musikterapien både kan have en lindrende effekt og være med til at forbedre velværen blandt mennesker, der lever med demens eller andre psykiske sygdomme. Men faktisk kan det også virke forebyggende, når det gælder børns trivsel, forklarer professor emeritus Lars Ole Bonde.
"Der findes en række udenlandske undersøgelser, som viser, at det gør en klar forskel i forhold til læringsmiljøet og børnenes sociale trivsel. Og det er ikke så mærkeligt," siger han og uddyber:
"De foretager sig noget sammen, som ikke er konkurrencebetonet, og det handler ikke om at skulle stave fejlfrit i dansk eller løse regnestykker i matematik. Det handler om at være en del af et sang-fællesskab, hvor det ikke betyder noget, hvor dygtig man er til at synge."
Det skaber et rum, hvor alle er på lige fod, men hvor der også er plads til forskellighed, forklarer Lars Ole Bonde. De, som vil stå forrest i koret, kan gøre det, og de, som helst vil stå bagerst og gemme sig lidt, har også lov til det. På den måde adskiller musikken og sangen sig fra andre mere individfokuserede former for kunstterapi som for eksempel billedkunst.
De sidste 15 år har han forsket i sammenhængen mellem musik og folkesundhed, og ifølge Lars Ole Bonde kan der af hensyn til den generelle sundhed være flere gode grunde til at fokusere mere på musikalitet og sang i folkeskolen.
"Det er enormt vigtigt, at det begynder tidligt. Jo tidligere i livet, musik bliver en del af hverdagen, jo større er chancen for, at man får et sundt voksenliv. Flere udenlandske forskere og jeg selv har dokumenteret, at de, som tidligt dyrker musik eller sang, og som holder fast i det gennem livet, er mere fysisk aktive, ryger og drikker mindre, og i det hele taget lever sundere end dem, som ikke gør," siger han.
I 2016 forsøgte fire danske kommuner at forbedre den mentale sundhed blandt langtidsledige i et projekt, som blev kaldt "Kultur på recept". Idéen var, at deltagerne ved at male, tegne eller dyrke andre kunstformer skulle få et pusterum, som skulle hjælpe dem videre. Og på Den Jyske Sangskole i Herning har forskere undersøgt, hvordan et andet projekt ved navn "Sang for sindet" har påvirket den mentale sundhed blandt deltagerne. Her viste resultaterne, at det har haft en positiv effekt på deres psykiske velbefindende.
Kultur som kur?
Det er nok ikke en mirakelkur på mistrivslen at invitere børn til korsang et par gange om ugen, påpeger professor og overlæge Pia Jeppesen. Og hvor stor effekten har på trivslen i sidste ende, er uklart. Men det betyder ikke, at der er ikke god grund til at søge hjælp i kunsten og kulturen, hvis man ønsker at skubbe trivslen i den rigtige retning, mener professoren.
"Det, som ikke handler om traditionel undervisning, mangler måske i folkeskolen, hvor vi er gået mere i retning af, at børn selv skal tage ansvar for egen læring. Den frihed er en kæmpe opgave for de unge at skulle forvalte, og det skaber et psykisk pres, når man skal bedømmes og leve op til alle mulige læringsmål," siger hun.
I næste uge skal 2.F optræde til en koncert for næsten 1000 mennesker på skolen, og så skal udtalen være nogenlunde i orden, når de synger folkemelodien "I skovens dybe stille ro". Derfor må klassen øve sig.
"Hvor sjælen lytted mangen gang til fuglens glade sang...". Signe Sørensen og holder en pause.
"Hvad betyder ar-ti-ku-la-tion, 2.F?," spørger hun.
En af pigerne svarer lidt lavmælt, at "det er, når man udtaler tingene meget tydeligt".
"Ja!", siger Signe Sørensen og giver signal til børnene om at synge med.
"Der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er," lyder det, før sangundervisningen er slut for denne gang.
"Vi skal spise!," udbryder en af drengene i 2.F.