På skoleskibet Georg Stage siger man farvel til privatliv og fritid: Friheden findes i afkaldet på den

Der er hverken plads til fritid eller privatliv, når 63 elever fra alle samfundslag tager på togt med skoleskibet Georg Stage. Alligevel giver de lange arbejdsdage følelsen af frihed og nye perspektiver på tilværelsen.

Mindst otte timer om dagen har eleverne vagt på skibet og oveni kommer tre timers tavleundervisning. Praksis og teori er tæt vævet sammen, når eleverne har vagt bag roret, på hoveddækket eller i navigationsrummet.
Mindst otte timer om dagen har eleverne vagt på skibet og oveni kommer tre timers tavleundervisning. Praksis og teori er tæt vævet sammen, når eleverne har vagt bag roret, på hoveddækket eller i navigationsrummet. . Foto: Leif Tuxen.

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at det var 13 små, orange Legomænd, der klatrede rundt i ”Georg Stages” lysegule master ude i horisonten. Men kravler man først op ad rebstigen, der hænger og dingler langs siden på det gamle skoleskib, står det hurtigt klart, at det her om bord hverken er besætning eller Legomænd, der sørger for skibets fremdrift. Overalt på skoleskibet myldrer det nemlig med elever, der er ved at sætte sejl til dagens tur op langs den nordsjællandske kyst.

”Lad sejl falde,” lyder ordren fra styrbord, og snart blafrer sejlene højlydt i vinden.

Det er i dag knap 15 uger siden, de 63 elever for første gang gik om bord på ”Georg Stage”. Siden har de boet, arbejdet og modtaget undervisning i alt fra skibsteknik og søsikkerhed til praktisk sømandskab.

Det er hårdt arbejde at trække i de flere hundrede reb, Georg Stage er forsynet med. Det kræver samarbejde og muskelkraft at få skoleskibet fra havn til havn.
Det er hårdt arbejde at trække i de flere hundrede reb, Georg Stage er forsynet med. Det kræver samarbejde og muskelkraft at få skoleskibet fra havn til havn. Foto: Leif Tuxen

Som gammel søfartsnation med en tung maritim kulturarv har Danmark siden 1882 uddannet sømænd fra ”Georg Stage”. Det har undertiden været til gavn for især den danske handelsflåde, og af samme årsag var utilfredsheden til at tage at føle på i store dele af det blå Danmark, da regeringen i sommer fremlagde sit forslag til de finanslovsforhandlinger, som netop nu er under behandling i Folketinget. I forslaget var der nemlig kun afsat midler til ét årligt ”Georg Stage”-togt – og ikke som tidligere to, hvilket vil betyde en halvering af antallet af unge mennesker, der fremover vil blive rekrutteret til branchen efter uddannelse fra skoleskibet.

20-årige Mads Krag fra Næstved er en af de mange elever, der i sommer påmønstrede uden tidligere sejlererfaring. Det er dog ikke til at mærke, når han viser rundt på skibet og entusiastisk forklarer forskellen på en over- og undermærs, pointen med kun at tage bad halvandet minut hver tredje dag, og hvorfor det er vigtigt at holde øje med olietrykket i maskinrummet. Det er netop denne viden, som de seneste måneder har fragtet skibet til destinationer i blandt andet Norge, Estland og Holland, og som i dag skal få eleverne sikkert gennem de sidste eksamener, så de – når uddannelsen om en måned når sin afslutning – kan kalde sig såkaldt ”ubefarne skibsassistenter”.

Udviskede grænser

Når man som Mads Krag påmønstrer ”Georg Stage”, vinker man farvel til både fritid og privatliv. I skibets to banjer, elevernes opholdsrum, sover de side om side i hver deres hængekøje, som hver morgen pilles ned og pakkes af vejen, inden en lang arbejdsdag går i gang. Mindst otte timer på alle tider af døgnet har eleverne forskellige vagter rundt omkring på skibet. Nogle står bag roret, sætter sejl og holder udkig, mens andre skrubber dækkets mørke træplanker eller tallerkener fra dagens måltider.

Hverken 20-årige Mads Krag eller 19-årige Lucia Østerlund havde før drømt om karriere inden for søfart. Men efter opholdet på Georg Stage planlægger de nu begge at søge job i handelsflåden.
Hverken 20-årige Mads Krag eller 19-årige Lucia Østerlund havde før drømt om karriere inden for søfart. Men efter opholdet på Georg Stage planlægger de nu begge at søge job i handelsflåden. Foto: Leif Tuxen

Under et halvtag på dækket kan man gå på toilet bag en af de hvide døre, der kun lige akkurat dækker for kummen. Mobiltelefoner og computere er bandlyst. Og har man i løbet af det fire måneder lange togt – der kun byder på sporadiske friweekender væk fra skibet – brug for en pause fra hinanden, må man tage den i et hjørne af banjen eller forsøge at bytte sig til en vagt på Udkiggen, hvor den vagthavende får ro og alenetid til at holde udkig efter objekter og andre skibe.

”Man er på så lidt plads og kan ikke til- eller fravælge hinanden, så man er nødt til at nedbryde sine grænser og blive meget mere rummelig. For at det her fællesskab kan fungere, må vi passe på hinanden,” siger Mads Krag.

Foruden de mange pligter kommer tre daglige undervisningstimer. Men i virkeligheden flyder det hele lidt sammen, forklarer den 20-årige aarhusianer Tage Hee Rømer:

”Man er hele tiden udsat for alt det, man lærer. I ’skibsteknik’ lærer vi for eksempel at genkende andre skibe, og det kan vi bruge, så snart vi har vagt på dækket. Så går vi og quizzer hinanden om de skibe, vi ser,” griner han.

Nogle af de bedste oplevelser om bord har for Tage Hee Rømer fundet sted om natten, når stjernehimlen og boreplatforme har glimtet om kap over det mørke hav. Selvom han godt selv kan høre, at det lyder paradoksalt, når man lever i en stramt tilrettelagt hverdag med vagter, pligter og masser af hårdt arbejde, fortæller han, at det netop er manglen på én form for frihed, der giver følelsen af en anden – og mere betydningsfuld – form for frihed.

Og måske er netop frihed nøgleordet til at forstå, hvorfor et ophold på ”Georg Stage” er så populært blandt Tage Hee Rømer og kammeraterne.

”Det er lidt underligt, ja. Men det giver en vild følelse af frihed at kunne komme ud og se verden kun ved hjælp af hinanden og vinden. Det er et nyt aspekt af tilværelsen, der åbner sig for én.”

En vis ærefrygt breder sig blandt elevbesætningen, når samtalen falder på én særlig manøvre: Stagvendingen. Det kræver, at der trækkes og slippes i de rigtige tovender på det rigtige tidspunkt. Under dagens sejlads går det dog som smurt at få vendt skibet.
En vis ærefrygt breder sig blandt elevbesætningen, når samtalen falder på én særlig manøvre: Stagvendingen. Det kræver, at der trækkes og slippes i de rigtige tovender på det rigtige tidspunkt. Under dagens sejlads går det dog som smurt at få vendt skibet. Foto: Leif Tuxen

Fra skoletræthed til succes

Forskellighed står højt på prioriteringslisten, når der skal rekrutteres blandt de mange unge, som hvert år søger om at komme med ”Georg Stage” på togt. Elevgruppen er nogenlunde ligeligt fordelt på køn og tæller i dag unge mennesker fra vidt forskellige baggrunde.

”Jeg gad ikke skole og lektier og var virkelig skoletræt,” fortæller 20-årige Tina Blytmann fra Grønland om tiden inden ”Georg Stage”.

”Så tænkte jeg: Hvorfor ikke opleve og se verden lidt, mens jeg går i skole?”

Ligesom Tina Blytmann kommer nogle af eleverne direkte fra en gymnasial uddannelse, mens andre med nød og næppe klarede de sidste år i folkeskolen og svor, at de aldrig skulle i skole igen.

Én af dem er 18-årige Emil Victor Christensen. Med de dårlige erfaringer fra folkeskolen i Glostrup så han ikke ligefrem frem til eksamenerne på skoleskibet. Alligevel har både undervisning og prøver om bord givet mening på en anden måde, end han før har oplevet.

”Jeg kan virkelig mærke, at jeg kan bruge undervisningen til noget. Når vi har lært om ankertyper, eller hvordan ankerspil fungerer, har vi med det samme kunnet gå op på dækket og bruge det i praksis. Det har slet ikke været som at have dansk eller matematik i skolen,” siger han.

Efter togtet håber han på at få et job som skibsassistent, og han er allerede gået i gang med ansøgningerne.

”Jeg føler, jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg virkelig kan se min fremtid for mig. Det kunne jeg ikke før. Jeg kan se, at jeg faktisk skal noget karrieremæssigt.”

En håndfuld elever stimler sammen og følger koncentreret med, da en kammerat skal udskifte et bramskøde. Selv når de ikke selv er på vagt, er de fleste af eleverne nysgerrige på, hvad der foregår rundt omkring på skibet.
En håndfuld elever stimler sammen og følger koncentreret med, da en kammerat skal udskifte et bramskøde. Selv når de ikke selv er på vagt, er de fleste af eleverne nysgerrige på, hvad der foregår rundt omkring på skibet. Foto: Leif Tuxen

Alt er, som det plejer

Skibet er sejlet nordpå og har netop passeret Eremitageslottet nord for København, da eleverne flokkes på dækket. Skibet skal skifte kurs, og det er nu, eleverne for alvor skal demonstrere, hvad de har lært, med en af de mest berygtede skibsmanøvrer: stagvendingen.

En håndfuld elever er atter klatret til vejrs i masterne, og en stilhed breder sig over hele skibet. De venter opmærksomt på kommando, og en elev drejer beslutsomt roret.

”Agter, lad gå,” runger det hen over dækket. Flere af eleverne må lægge al kropsvægt i for at rokke ved rebene. Sejlene drejer og reflekterer solens stråler, mens skibet laver en u-vending og sætter kursen mod Nyholm, hvor Marinestation Holmen ligger.

Når skibet skal skifte kurs, skal eleverne for alvor demonstrere, hvad de har lært med en af de mest berygtede skibsmanøvrer: stagvendingen.
Når skibet skal skifte kurs, skal eleverne for alvor demonstrere, hvad de har lært med en af de mest berygtede skibsmanøvrer: stagvendingen. Foto: Leif Tuxen

Duften af cookies spreder sig fra kabyssen.

”Årh, er der kage?”, udbryder nogle elever begejstrede. På hoveddækket – elevernes største og foretrukne opholdssted – har nogle fundet strikketøjet frem og fundet sig til rette på kistebænkene, mens andre fjoller rundt. De fleste har nu overstået deres sidste eksamen, og at dømme efter stemningen kunne man næsten blive foranlediget til at tro, at der netop var blevet erklæret ferie. Om en måned kan eleverne forlade skibet med deres nye titel og hele 22 certifikater i søsækken.

”Det føles lidt som juleaften,” siger en elev og griner.

Foto: Leif Tuxen
Foto: Leif Tuxen

Store containerskibe og Oslobåden driver forbi, som det gamle skoleskib nærmer sig hovedstadens havneløb. Ved indsejling vinker forbipasserende fra kajen, og censor Christina Andersson gør status på eksamenerne og togtets foreløbige kulmination.

”De er branddygtige. Det er virkelig tydeligt, at de har læst op på det, og at de interesserer sig for det,” siger hun.

I to dage har hun været om bord for at deltage i elevernes eksamener. Men det er langt fra første gang, hun overnatter under dækket på ”Georg Stage”. For 13 år siden var hun nemlig selv elev på skoleskibet, og selvom hun i dag er førstestyrmand i Mærsk, er det ikke svært at huske elevernes dedikation til livet til søs:

”Det er sjovt at komme tilbage og se, at alt er, som det plejer.”

De karakteristiske uniformer blev fundet frem, da Georg Stage efter mange uger til søs atter lagde til ved kajen i København. Det vækker ofte opsigt og nysgerrige spørgsmål, når skibets elever går på landlov iført hat og matrostøj rundt omkring i verden.
De karakteristiske uniformer blev fundet frem, da Georg Stage efter mange uger til søs atter lagde til ved kajen i København. Det vækker ofte opsigt og nysgerrige spørgsmål, når skibets elever går på landlov iført hat og matrostøj rundt omkring i verden. Foto: Leif Tuxen