Pia Tafdrup: Det mest opmuntrende i denne tid er, at unge stadig får børn

Krige og kriserne i tiden har skærpet digter og forfatter Pia Tafdrups tilstedevær og dermed også hendes digterarbejde

Pia Tafdrup, født i 1952, er forfatter og har skrevet en lang række digtsamlinger og romaner siden sin debut i 1981. Hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1999.
Pia Tafdrup, født i 1952, er forfatter og har skrevet en lang række digtsamlinger og romaner siden sin debut i 1981. Hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1999. Foto: Leif Tuxen.

Hvad er det værste ved den her tid?

Den krig og uforudsigelighed, der fulgte med Putins tale den 24. februar for et år siden, har ikke bare ødelagt Ukraine, men rystet Europa og store dele af verden. En krigsfrygt er kaldt frem, der ikke har været tilsvarende til stede siden Anden Verdenskrig. Få år efter, at jeg i 1992 flyttede til Østerbro (i København, red.), blev gamle beskyttelsesrum nedlagt. Ingen forestillede sig til min forundring, at der kunne blive brug for dem igen. Nu kan vi tilmed købe billet til Koldkrigsmuseet Regan Vest. Jeg er vokset op med, at fred kun er en pause mellem to krige.

Hvad er det bedste ved den her tid?  

På trods af krigstrusler, klimakrise, covid-19, inflation og andre uhyrligheder vi skal forsøge at balancere i forhold til, at vi altid skal "leve som var der en fremtid og et håb", som Ivan Malinovski (dansk digter, 1926-1989, red.) smukt formulerede det. Det råd tog jeg til mig som ung, og jeg lever stadig efter det. Bevidstheden om, at katastrofer indfinder sig, giver unægtelig en stærk trang til at leve intenst. Mens jeg er gået omkring i mit kvarter foruroliget over de manglende beskyttelsesrum, har mange unge besluttet sig for at få børn. Også i min egen familie. Det er det mest opmuntrende i denne tid. Intet bidrager mere til at glæde sig midt i alt det svære. Så der er både fremtid og håb.

Hvordan påvirker krisen og uroen i tiden din hverdag?

Krigen forstærker mit tilstedevær og dermed også mit digtarbejde. Jeg slipper alt, når inspirationen er der.

Hvor finder du håb?

I levet liv og i tanker opstået af gode bøger eller anden kunst. Efter at have skrevet "De fem sanser" er jeg blevet bevidst om at give mig selv pauser hver dag, tid til at fyldes af det, der er: noget, jeg har læst, solen, der kommer ud af en sky, blomster, der skyder op af jorden, en samtale med en god ven. Udvekslinger mennesker imellem betyder meget for mig.

Hvad håber du på? 

At vi alle kan trække vejret friere igen.

Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.

Det er både skønt og opløftende at støde på store talenter blandt de unge digtere. Der sker meget i poesien, der er værd at bemærke disse år. For eksempel Signe Gjessings seneste bog "Illuminationen af alt", som i sig selv udgør en skabelsesproces, samtidig med at værket tematiserer skabelsen, der finder sted igen og igen. Signe Gjessing har udviklet en ekspansiv skrift, der favner vidt og fører til en forpligtethed.

Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?

Lyt til dine sanser, der advarer mod fare, men ikke mindst beriger dit liv endeløst, hvis du kan tage imod. Sanserne knytter sig ikke alene til fysiske oplevelser, de er døre, der også åbner for yderligere dimensioner.