Radikal politiker skal forlade Folketinget: Nu vil jeg sove og have mig et kæledyr

Kathrine Olldag fra Radikale Venstre har haft mareridt om valgets udfald under hele valgkampen. Og så blev mareridtet virkelighed: Hun blev ikke genvalgt til Folketinget

"I hele valgkampen er man en slags menneskelig vare, hvilket kræver enormt meget energi. Man skal sælge sig selv og lytte. Indimellem har jeg haft ubehagelige oplevelser, fordi det almindelige, høflige filter for nogle mennesker forsvinder, når de ser en politiker," siger Kathrine Olldag.
"I hele valgkampen er man en slags menneskelig vare, hvilket kræver enormt meget energi. Man skal sælge sig selv og lytte. Indimellem har jeg haft ubehagelige oplevelser, fordi det almindelige, høflige filter for nogle mennesker forsvinder, når de ser en politiker," siger Kathrine Olldag. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix.

Lørdag

Tre af mine rigtig gode venner fra Radikal Ungdom overnattede i den lejlighed i Hammerum, hvor jeg har boet under hele valgkampen, så vi var fire mennesker, der skulle koordinere vores morgenrutine. Stemningen var hektisk. Herefter tog jeg til Silkeborg for at dele æbler og flyers ud. Den vigtigste lørdag er lørdagen op til valgdagen, hvor alle mennesker er ude og handle, så dette var den sidste slutspurt. Klokken 14 skulle jeg til et fantastisk arrangement om poesi og politik på Antikvariat Obscurum i Herning, som måske var det arrangement, jeg havde glædet mig allermest til i valgkampen. Det var fedt, fordi det var uformelt. Alle politikerne skulle tage et tekststykke med, der havde inspireret dem, og som sagde noget om dem selv – som menneske og politiker.

Jeg læste mit yndlingsdigt højt. Det er skrevet af Theis Ørntoft og får mit hoved til at eksplodere. Digtet minder mig om hele tiden at holde fast i mig selv, når stormen suser. Det viste sig nærmest at være profetisk. Digtets allersidste linje er "helt sikkert måske". Jeg jokede lidt med, at det burde være Radikale Venstres valgslogan. Efter at arrangementet var slut, lavede jeg en TikTok-video med de tre unge fra Radikal Ungdom. Vi fjollede, hvilket gav mig god energi.

Søndag

Først var jeg i Arnbjerg ved Viborg for at stemme dørklokker med Michael Flarup, som jeg har stillet op sammen med i Vestjyllands Storkreds. Klokken 13 tog vi til klimamarch i Viborg. Jeg var meget træt, så jeg blev enormt glad af at få fat i nogle af de unge mennesker. Jeg var ikke inviteret til at holde en tale, hvilket godt kan være en smule typisk for en klimamarch, altså at de ikke ser Radikale Venstre som en medspiller i deres kamp. Derfor tog jeg selv mikrofonen, da der efter de planlagte taler var åben mikrofon. Alle taler havde handlet om, at der ikke skete noget, og at der ikke bliver gjort nok. Det var lidt frustrerende at lytte til, så jeg fortalte om alt det, vi rent faktisk havde nået.

Efter et par timer tog jeg til Hammerum. Jeg kan ikke længere huske, hvordan min kæreste ser ud. Jeg faldt megatidligt i søvn.

Mandag

Fordi jeg var faldet så tidligt i søvn, vågnede jeg klokken tre, så jeg blev nødt til at stå op og lave indhold til mine sociale medier. Denne dag havde vi en af de fedeste faglige debatter, jeg har haft. Den foregik på Nordlys i Silkeborg sammen med Søren Gade (V), Signe Munk (SF) og Anne Paulin (S). Det faglige niveau var højt. Vi er alle fire gode formidlere, så vi spillede hinanden gode. Jeg var helt høj bagefter.

Jeg kørte hjem og tog en lynmiddagslur på 20 minutter, inden jeg skulle hen på Remisen i Brande, hvor TV Midtvest havde arrangeret sjove indslag og den sidste debat. Det gik okay, selvom jeg var lidt frustreret over, at jeg ikke kunne få lov til at sige alt det, jeg gerne ville. Men det er svært i et 14-mandspanel.

I de sidste debatter skiller man virkelig fårene fra bukkene. Alle politikere er udmattede og tyndslidte. Man kender efterhånden hinandens argumenter at kende, fordi man har været i debatter med de samme mennesker hele vejen gennem valgkampen.

Ved 19-tiden var jeg tilbage i Hammerum og kollapsede igen alt for tidligt. Jeg har haft mareridt om meningsmålingerne og valgets udfald hver eneste nat. Jeg var nervøs for, om det vestjyske mandat var der.

Tirsdag

Jeg vågnede igen ved 2.30-tiden og skulle bare have tiden til at gå, indtil vi skulle synge morgensang klokken 7.30 i Herning Kongrescenter. Så jeg satte mig til at gense et afsnit af serien "Game of Thrones".

Til morgensang stod jeg mellem Hernings borgmester, Dorte West (V), og Mogens Jensen (S). Mogens Jensen synger fantastisk. Dorte West gav mig en inderlig krammer, og jeg kunne mærke vores woman-to-woman-power (kvinde til kvinde-kraft, red.). Jeg kørte mod Vordingborg på Sydsjælland, hvor jeg normalt bor, for at hente mit valgkort. Da jeg ramte byen, kunne jeg ikke huske, at jeg havde kørt turen.

I hele valgkampen er man en slags menneskelig vare, hvilket kræver enormt meget energi. Man skal sælge sig selv og lytte. Indimellem har jeg haft ubehagelige oplevelser, fordi det almindelige, høflige filter for nogle mennesker forsvinder, når de ser en politiker. Nogle folk stiller sig op foran en og råber en direkte i ansigtet. Jeg har også oplevet lidt ældre mænd, der er kommet hen til mig og sagt, at de godt kan forstå, at Morten Østergaard (tidligere formand for Radikale Venstre, red.) har lyst til at rage på mig. Der er en del af den slags. Især de sidste dage op til valgdagen var slemme. Jeg siger til dem, at de skal opføre sig ordentligt, og hvis de går helt amok, siger jeg til dem, at jeg synes, de er dårligt opdraget.

Efter at jeg stemte, skulle jeg vaske en hulens masse tøj. Der var ikke vaskemaskine i den lejlighed, jeg har boet i i Hammerum, så jeg har håndvasket i to en halv måned. Mit tøj trængte virkelig til at få en omgang. Lidt over 18 ankom jeg til Christiansborg, hvor jeg havde sagt ja til at spise med sekretariatet. Så blev exitpolls offentliggjort, som jo viste to meget forskellige ting, alt efter om man så mod DR eller TV 2. Det var virkelig mærkeligt. Jeg anede ikke, om jeg var købt eller solgt. Allerede da vidste jeg godt, at der ikke ville blive et mandat til Vestjylland. Jeg blev ked af det, for jeg synes ikke, jeg er færdig. Vi i Folketinget skulle lige til at lave CO2-afgifter til landbruget, og jeg havde glædet mig til at gøre forløbet færdigt.

Det var også hårdt at erkende, at der er mange mennesker, jeg ikke skal arbejde sammen med mere. Jeg ved jo godt, at det er en landstendens, jeg faldt for, så jeg skal ikke tage det personligt, men jeg er alligevel bare et menneske. Heldigvis var jeg på aftenen i enormt godt selskab. Min bedste veninde kom ind på Christiansborg. Hun havde lovet at være min støtte, hvad end der skulle jubles eller grædes, drikkes gravøl eller festøl. Ved tretiden om natten fulgte hun mig hjem til min lejlighed tæt på Christiansborg.

Onsdag

Jeg vågnede klokken seks, så jeg er ved at være rimeligt rå. Klokken cirka 6.30 ringede DR P4 Midtvest for at få en kommentar til valget. Derefter pakkede jeg min overlevelsestaske, gik over i min bil og kørte vestpå. På vej til Jylland måtte jeg holde ind et par gange for at tage en powernap, fordi jeg har været ved at falde i søvn i bilen. Turen herover har mere eller mindre været et dagsprojekt.

Jeg har lige været inde i Netto for at købe en pose chips, fordi jeg har lidt tømmermænd. Der havde jeg ikke min partijakke på, men gik rundt som et almindeligt menneske. Jeg kan mærke, hvor absurd lettet jeg er over ikke at blive genkendt, over ikke at få blikke, men blot helt almindelig høflighed og "tak".

Klokken er 15, og jeg sidder i min bil i Silkeborg på vej ud for at tage valgplakater ned. Nu lægger jeg valgplakaterne i en bunke, og så må vi se, hvor længe den nye regering holder. Jeg kommer til at stå standby.

Jeg har det okay. Jeg er afklaret. Man skal ikke gå ind i politik, hvis man ikke kan tåle at tabe. Jeg glæder mig bare til at sove, og ved du hvad? På nogle af mine søvnløse nætter har jeg kigget på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Jeg tror simpelthen, jeg skal have mig en lille kat. Mens jeg har været i Folketinget, har jeg ikke haft et liv, der har passet til at have et kæledyr, men jeg har simpelthen savnet selskabet. På den korte bane er det det næste, der skal ske.