Lyt til dette afsnit af "Liv & Sjæl - Det gode liv" ved at klikke på play-ikonet herover eller på din foretrukne podcast-app.
Uddrag fra podcasten:
Daniel Øhrstrøm: "Kan du tage os konkret ind i den situation der?"
Rane Willerslev: "Noget af det værste var, da jeg blev skilt. Jeg var hele tiden væk og deltog ikke. Jeg var på den måde ikke nogen særlig god mand. Da det så bryder sammen, kommer det som en total overraskelse for mig. Jeg havde ikke set det komme, at hun ville stoppe. Det hele er noget lort. I starten er det et chok, og jeg ligger i fosterstilling i mit sommerhus i Tisvilde og kan ingenting. Når chokket er ovre, så kommer depressionen. Jeg prøvede clairvoyanter og shamaner og alt muligt for at prøve at vinde hende tilbage, men det lykkedes ikke. Det er i den situation, at jeg kan huske, at jeg kører i en bil fra sommerhuset ind mod København. Jeg har bare lyst til at køre ud over sidelinjen på motorvejen og bare gøre en ende på tilstanden… Og der…. Der beder jeg til Jesus. Jeg beder simpelthen, mens jeg kører og får følelsen af en trøst, der kommer til mig. Det er ikke fordi, jeg får anvist, hvordan jeg skal komme ud af det eller noget, men jeg mærker, at der er en kærlighedskraft til stede i mig og omkring mig, der gør, at jeg tror på livet igen - på trods."
Daniel Øhrstrøm: "Hvis du har mærket den trøst, hvad gør så, at du tvivler?"
Rane Willerslev: "Jamen, for mig, hvis jeg skal være helt ærlig, er der ikke nogen sammenhæng mellem det, jeg hører i kirken eller fra en præst, og så den oplevelse af trøst. Det har jeg i hvert fald ikke oplevet endnu. Det er jo en tæmmet version, jeg hører i kirken. Samtidig med Jesus tror jeg jo også på ånder ude i naturen, efter det jeg har oplevet i Sibirien. De er der også, og dem kan man jo også henvende sig til."