Da Rie Krog Rasmussen på et tidspunkt i 1980'erne startede en ny børnehaveklasse op, var en af eleverne døv. Hvad gør man så? Rie Krog Rasmussen tog selvfølgelig undervisning i tegnsprog, så pigen kunne inkluderes i klassen. For sådan var Rie Krog Rasmussen. Brændende engageret i hver eneste af sine elever. Klar på enhver udfordring. Den 9. december sidste år døde hun, 70 år.
Hun blev født i Skjern i 1952 som det andet barn i en søskendeflok på fire søstre. Livsglæde og kristendom var et fundament i familiens liv, og kirkegang og søndagsskole var hyppige aktiviteter. Mest af alt fyldte næstekærlighed, hjælpsomhed og blikket for de mennesker, der havde behov for hjælp.
Og så var legen og musikken også helt grundlæggende i opvæksten. Der blev især leget skole. Rie Krog Rasmussen klædte sig ofte ud som en lærerinde fra sin skole, og så agerede hun underviser for sine søstre.
Men det blev ikke ved legen. Faktisk var der aldrig rigtig tvivl om, at hun skulle være lærer. I 1972 tog hun på Tønder Lærerseminarium. Samme sted mødte mødte hun i 1974 den mand, der skulle blive hendes livsledsager, Flemming Krog Rasmussen.
Da de nogle år senere havde færdiggjort uddannelsen i Sønderjylland, ventede nye eventyr. I 1979 fik de sønnen Kristian, og året efter flyttede de til Thisted i Nordvestjylland. Her var en ny og ganske fremsynet skole netop blevet startet, og Rie og Flemming Krog Rasmussen skulle være med til at bygge den op.
Rolighedsskolen var kendetegnet ved en nytænkende pædagogik. Formålet var at skabe et anderledes miljø med rum til alle. Det gjaldt børn med eksempelvis handicap. Tankegangen passede perfekt med de værdier, som Rie Krog Rasmussen byggede sin lærergerning og sit liv på. Der skulle altid være plads til dem, der ikke ligner alle andre.
I 1982 fik parret deres datter, Anne. Familielivet og lærergerningen smeltede sammen. Der blev ikke talt arbejdstimer hos Rie Krog Rasmussen. Det var lysten til at fremme det enkelte barn mest muligt, der drev hende i undervisningen. Og hun gjorde det gerne med kreativitet, leg og musik. Værdien af kreativitet gav hun også videre til sine egne børn, hun inviterede venner til fællessang i hjemmet og engagerede sig i et lokalt kor.
Rie Krog Rasmussen var på Rolighedsskolen hele sit arbejdsliv. Da hun stoppede på skolen i 2014, væltede det ind med hilsner fra tidligere elever og deres forældre, der beskrev, hvor meget hun havde betydet for dem. Efter pensionen fortsatte hun med at engagere sig i andre mennesker. Blandt andet underviste hun frivilligt syriske flygtninge i dansk.
Rie Krog Rasmussen og ægtemanden besluttede i foråret 2022, at de ville flytte til Turø ved Svendborg, hvor parrets datter bor. Men i løbet af sommeren kom smerter snigende, og i september blev hun diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen.
Kort efter flytningen til Turø kom Rie Krog Rasmussen på hospice, hvilken var en stor hjælp for både hende og familien. De gode og trygge rammer i familiens skød, støtte fra venner og opholdet på Hospice Sydfyn gjorde, at hun fik en god afslutning på livet. Hun var sig selv helt til det sidste og havde overskud til mange gode stunder med hele familien. Selv i de allersidste dage legede hun med alle børnebørnene, og natten inden hun døde, sang familien sammen.
Allerede i foråret 2022, inden Rie Krog Rasmussen blev syg, valgte familien det gravsted, hvor hun nu ligger. Det gjorde de, fordi det ligger over for digteren Tom Kristensens gravsten, hvorpå der står:
"Bøjer jeg mig så dybt jeg kan, ser jeg min verden vokse sig stor."
De ord passer nemlig meget nøjagtigt på Rie Krog Rasmussens tilgang til livet.