Sådan kommer du igennem julen, hvis du føler dig ensom

Hvor svært det end er, så prøv at række ud, lyder rådet fra Ældre Sagens ensomhedskonsulent til dem, der ufrivilligt skal være alene til jul. Opfordringen gælder også de pårørende

Når juleaften kommer, og kalenderen er tom, må man være lidt ekstra god ved sig selv, siger ensomhedskonsulent i Ældre Sagen David Vincent Nielsen.
Når juleaften kommer, og kalenderen er tom, må man være lidt ekstra god ved sig selv, siger ensomhedskonsulent i Ældre Sagen David Vincent Nielsen. Foto: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix.

Der kan være mange grunde til, at man føler sig ensom. Og ensomme mennesker er naturligvis forskellige. Men er der alligevel ét råd, man samlet set kan give dem, som er kede af udsigten til en jul alene, må det være: Ræk ud.

Det kan virke banalt, men er svært for rigtig mange mennesker, fortæller David Vincent Nielsen, der er ensomhedskonsulent hos Ældre Sagen. Han anbefaler først og fremmest, at man ser sig omkring i den kontaktkreds, man trods alt måtte have.

”Er der overhovedet nogen, man kan række ud til, hvor man kunne være heldig, at de rakte tilbage? Det er de allerfærreste, der er helt uden mulighed for kontakt til for eksempel naboer eller familiemedlemmer. Prøv selv at række ud til dem, hvor svært det end kan være,” siger han.

Den største udfordring, fortsætter David Vincent Nielsen, er nemlig at finde frem til de mennesker, der føler sig ensomme.

”Derfor er vi simpelthen afhængige af, at de selv rækker ud – eller at mennesker, de er i kontakt med, gør dem opmærksomme på mulighederne,” siger han.

Har man ikke nogen umiddelbar kontaktkreds, kan man i stedet række ud til en frivillig organisation. Der er faktisk et virvar af tilbud til ensomme, der er bare mange, som ikke kender til dem, fortæller David Vincent Nielsen. Derfor er der også brug for hjælp fra ”brobyggere” – hvad det er en fodterapeut, læge, nabo eller et familiemedlem – som kan give et blidt puf til en person, man mistænker for at føle sig ensom, og gøre vedkommende opmærksom på mulighederne for fællesskab i foreningslivet.

”Især ældre mennesker er ikke altid så gode til at orientere sig i de tilbud, der findes. Så hvis man for eksempel har en gammel forælder eller søskende, som sidder i den anden ende af landet, kan man som pårørende sige: ’Hvorfor ringer du ikke til Ældre Sagens telefonvenner eller Røde Kors’ julevenner? Hvorfor melder du dig ikke til julekomsammen den 20. eller 21. december?’ Så den ensomme kan få hjælp til at have noget hyggeligt samvær – med de begrænsninger, der nu er på grund af corona,” siger han.

I sidste ende må man også være lidt ekstra god ved sig selv, når juleaften kommer, og kalenderen er tom, siger David Vincent Nielsen:

”Forkæl dig selv så godt, du overhovedet kan. Spis noget mad, du sætter pris på, og hyg dig så godt, det nu er muligt – selvom det kan være utroligt vanskeligt.”

Det er i øvrigt ikke kun ved juletid, at folk føler sig ensomme, understreger ensomhedskonsulenten. Selvom det ganske vist kan føles forfærdeligt for dem, der mod deres vilje skal fejre ”hjerternes fest” alene, viser undersøgelser faktisk, at vinterperioden generelt opleves hårdere end lige netop julen.

”Vi må ikke glemme, at ensomhed er et problem, der varer 365 dage om året. Det ryger ikke ud sammen med juletræet anden juledag. Men man kan håbe, at julen for nogle bliver en anledning til at gøre noget ved ensomheden på længere sigt,” siger David Vincent Nielsen.