Denne artikel blev oprindeligt bragt 13. januar 2022. Kristeligt Dagblad genudgiver den i forbindelse med, at Dronning Margrethe har valgt at abdicere.
Mødet med folkehavet
Op til regeringsjubilæet har Hendes Majestæt Dronning Margrethe beskrevet både forundringen og glæden over folkehavet, som trodsede frostvejret og fyldte Christiansborg Slotsplads i København, da hun blev udråbt den 15. januar 1972. Regenten på balkonen vidste, at hendes far havde tillid til, at hun kunne klare tingene, og for at Frederik IX symbolsk kunne være med ved udråbelsen, valgte Dronningen at bære en hesteskobroche, faderen havde foræret hende, da den nye tronfølgelov blev vedtaget i 1953. Dronning Margrethe blev ikke født som tronfølger, men kun Christian IV har i Danmark haft en længere regeringstid end Dronningen.
Til søs
Hver sommer siden 1972 har Dronningen været på togter med Kongeskibet Dannebrog i hjemlige farvande. Skibet har et overdækket agterdæk, hvor Dronningen ofte er vært for receptioner i forbindelse med sommertogterne. Agterdækket er gennem årene også blevet brugt til at fejre gudstjeneste med skibsklokken som kirkeklokke. Kong Frederik IX havde et nært forhold til skibet, og Dronningen har op til regeringsjubilæet fortalt, at det var et stort øjeblik, at Frederik IX i sommeren 1971 spurgte, om hun og prins Henrik ville låne skibet i forbindelse med en rejse til Færøerne. Dronningen har også fortalt om lagmand Atli Dams (1932-2005) afskedsord på kajen, som blev en slags velsignelse: ”Nu vil jeg sige, som vi plejer at sige, når nogle, vi sætter pris på, skal sejle: Jesu være med dig”. Seks måneder senere døde Frederik IX på Kommunehospitalet i København.
Rigsfællesskabet
Kongeriget Danmark udgøres af Danmark, Færøerne og Grønland. I juli besøgte regenten Færøerne. Ved turens afslutning blev Dronningen spurgt, hvor hun fik energien fra. Regenten svarede: ” Det er i høj grad lysten, der driver værket, fordi det er en dejlig oplevelse at komme her igen.” I oktober besøgte Dronningen Grønland og var med, da Paneeraq Siegstad Munk blev bispeviet i Nuuk.
På job
I interviews op til regeringsjubilæet har Dronningen betonet betydningen af at have et job at passe. Opgaverne er alsidige – fra at gæste en færøsk fiskefabrik til at ære de danskere, som mistede livet for Danmark under Besættelsen ved en højtidelighed i Mindelunden i Hellerup den 4. maj 2020 i anledning af 75-året for Befrielsen.
Castrum doloris
Dronning Margrethe har generelt stået for en opritualisering, hvilket blandt andet kom til udtryk, da dronning Ingrids kiste i november 2000 lå på castrum doloris, som er en offentlig fremvisning af kisten. Dronning Ingrids kiste stod i Christiansborg Slotskirke i København. I tre dage havde offentligheden adgang, og 28.000 mennesker gik forbi kisten.
Gæster fra nær og fjern
Der var 59 lys i kagen, da den amerikanske præsident George W. Bush i juli 2005 kom til Danmark på et 16 timers langt visit. For besøget faldt sammen med præsidentens fødselsdag, hvilket værterne på Fredensborg Slot ikke havde glemt.
I juni 1989 ankom pave Johannes Paul II til Flyvestation Værløse, hvor paven blev budt velkommen af statsminister Poul Schlüter (K). Næste stop på pavens besøg var Fredensborg Slot, hvor Dronningen havde en lang snak med Johannes Paul II. I bogen ”M – 40 år på tronen” har Dronningen fortalt, at hun gerne ville takke paven for meget af det, han havde formået op til Murens fald.
I 2011 var det Ruslands premierminister Vladimir Putin, som besøgte Danmark og var i audiens hos Dronningen sammen med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
En dronning og ni statsministre
Danmark har haft ni statsministre og 24 regeringer i løbet af Dronningens regeringstid. Når statsministeren og den kommende regerings ministre er fundet, udnævner Dronningen formelt regeringen på Amalienborg Slot. Regeringen kommer bagefter ud på slotspladsen. Her præsenterer statsministeren sin nye regering for danskerne som her, hvor Poul Schlüter (K) slår ud med armene og præsenterer den nye VKR-regering en junidag i 1988.
Ikoniske ordspil
Sådan så det ud (se nedenfor) i 1972, hvor Dronningen holdt sin første nytårstale. Regenten har siden udtalt, at det var en omgang ”lirum-larum-katten-gør-æg”. Læser man de 50 taler, kan man konstatere, at der er ikoniske ordspil, som er blevet stående fra talerne som ”fattigfirserne” fra talen i 1980 og ”dumsmarte bemærkninger” fra 1984. Fælles for talerne er, at de rummer en opfordring til sammenhold og fællesskab, og så kan der blive plads til en opfordring som i 2017: ”Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt.”
Kunsten lever i hende
Internationalt vakte det opsigt, da man i 2016 kunne præsentere et antependium skabt af Dronningen til Slotskirken i Wittenberg i Tyskland. Ved indvielsen i kirken hviskede pressefolkene på bænkene om, hvorvidt det mon kunne passe, at et statsoverhoved havde siddet med broderinålen. Kritisk lyder det, at folk synes om Dronningens kunst, fordi de synes om monarken.
Når den svenske kronprinsesse Victoria skal beskrive dronning Margrethe, som hun gør i bogen ”Monark og Menneske”, fremhæver hun Dronningens kreative og kunstneriske side og beundrer, hvordan regenten er lykkedes med at finde tid til at fungere som kunstner. ”Hun er modig og tør udfordre. Kunsten lever i hende,” udtaler kronprinsesse Victoria, som også har hæftet sig ved, hvordan Dronningen kan indtage et rum og være elegant i farverigt regntøj. Kronprinsesse Victoria siger: ”Hun gemmer sig aldrig.”
Danskernes dronning
Nok var Christiansborg Slotsplads sort af mennesker den 15. januar for 50 år siden, hvor Dronningen blev udråbt fra balkonen, men opbakningen til monarkiet var ikke prangende. 42 procent bakkede op om monarkiet, da Gallup spurgte i 1972, og 40 procent mente, at Danmark skulle være en republik. Når man ser de seneste tal fra Gallup, er regeringsjubilæet også en fejring af en aristokratisk institution, som står stærkt. 75 procent af befolkningen går ind for en styreform med kongeligt overhoved.
Fotoarkiverne er rige på billeder af folk med flag, som hylder Dronningen. Det er også sket under pandemien, hvor man kunne møde disse børn ved Fredensborg Slot. Mens museerne har været lukket, har man op til regeringsjubilæet kunnet møde børnehavebørn på udflugt til Amalienborg Slotsplads i København. Børnene har set vagt-skiftet, og et stykke Danmarkshistorie er blevet rakt videre til næste generation.
Kontinuiteten krones
En ganske stor del af kongehusets transportbudget går til pasning og opstaldning af heste for ikke at nævne kongeskibet, som er en yacht fra 1931, men Dronningen har ikke ønsket at gøre kongehuset praktisk.
Som historiker Jes Fabricius Møller skriver i bogen ”Dynastiet Glücksborg”, så er kongehusets opgave ikke at tilfredsstille fornuften. I en tid, hvor der efterspørges forandringsvillighed, så er regenten et holdepunkt for stabiliteten som for eksempel, når guldkareten fra 1840 belagt med 24 karat bladguld kører Dronningen til nytårskur.
Formen har forrang, og det ser man også ved statsbesøgene som i 2007, hvor svenske kong Carl XVI Gustaf og dronning Silvia, samt deres ældste datter, kronprinsesse Victoria, var på statsbesøg i Danmark, og der var middag i Riddersalen på Christiansborg Slot.
Mor og monark
Det var en ung småbørnsmor, der besteg tronen i 1972, og i 1976 så det sådan her ud, da regentfamilien besøgte Jomfruøerne. Dronningen har ikke rost sig af at have været nogen præmiemor. Op til regeringsjubilæet har man på TV 2 kunnet se dokumentaren ”Et liv som dronning”, hvor Dronningen udtaler sig om at være mor. ”Jeg er vokset op med to søstre, så det var piger og piger alt sammen. Der har man pludselig to drenge omkring sig. Et støjniveau fra sådan to drenge – det er ikke så lidt.” Dronningen genser i programmet en tale, hvor prins Henrik siger om Dronningen: ”På næsten mirakuløs vis har du formået at være både mor og monark”.
I programmet kan man se Dronningen trække i land med disse ord: ”Ja, det var pænt sagt af min mand, men jeg var nok ikke altid lige dygtig til det. Det ved jeg godt.” Kronprins Frederik gav i 2009 et interview til det amerikanske magasin Parade, hvor han, som dengang var far til to, blandt andet sagde: ”Min mor havde barnepiger og guvernanter til at sørge for min opdragelse. Jeg havde ikke meget med mine forældre at gøre, før end jeg fyldte 21 år. Da jeg var lille, blev jeg – vasket og med børstede tænder – præsenteret for dem, og derefter blev jeg lagt i seng. Jeg ser stadig min barnepige – hun var med til vores bryllup – men jeg vil under ingen omstændigheder opdrage mine to børn på den måde.”
Næste generation
”Hemmeligheden ved monarkiets bevarelse og popularitet vil altid være personen. Mennesket.” Sådan sagde dronning Ingrid (1910-2000). Ordene viser på samme tid styrken og svagheden ved monarkiet. Dronning Ingrid, som her ses på balkonen på Amalienborg Slot i 1978, var sig meget bevidst, hvordan hun som mor kunne støtte sin ældste datter som både menneske og monark.
Det er en dronning i fuld vigør, som fejrer regeringsjubilæum, men man kan også se et samarbejde med næste generation. Det blev tydeligt i november 2021, hvor dronning Margrethe og kronprins Frederik var på statsbesøg i Tyskland. På pressemødet sagde Dronningen: ” Når vi er to om det, kan vi favne bredere. Han kan noget med business, som falder mere naturligt for ham end for mig. Jeg er rigtig stolt.”
Pigen, som var havens allersomdejligste pynt
Dronning Margrethe nåede at fejre guldbryllup med prins Henrik. Tirsdag den 20. februar 2018 nejede Dronningen for ægtefællens kiste, da hun ankom til bisættelsen i Christiansborg Slotskirke. Der var 60 inviterede gæster til bisættelsen, men fra alle landets kirketårne lød lyden af klokker for at vise prinsen ære.
Erik Norman Svendsen, som dengang var kongelig konfessionarius, trak ved prins Henriks kiste en linje tilbage til parrets bryllup i 1967, idet han citerede fra talen, som Prins Henrik holdt på dansk om at komme fra blomsternes land til en blomstrende have og om pigen, som var havens allersomdejligste pynt. ”Den dag tog Danmark den flotte og elegante prins til hjertet,” lød det. Talen ved kisten blev siden rost, fordi prins Henriks demenssygdom blev nævnt, ligesom den kongelige konfessionarius ikke skjulte den modstand, prins Henrik havde mærket.
