Seniorskribent: Min livslange identitet som sej og stærk er udfordret

Jeg er 80 år og ved at lære, at jeg ikke længere kan det, jeg kunne engang. Men det er også spændende at lære sin nye krop at kende og få den til at samarbejde, skriver Margrethe Kähler

Livet er værd at leve på kroppens nye betingelser, skriver Margrethe Kähler, der er dybt taknemlig for det danske sundhedspersonale.
Livet er værd at leve på kroppens nye betingelser, skriver Margrethe Kähler, der er dybt taknemlig for det danske sundhedspersonale. Foto: Leif Tuxen.

En ny livsfase er begyndt. Som en lang glidende bevægelse fra dristige spring til fald, der kan undgås, hvis man er forudseende nok. Men indimellem går det selvfølgelig galt alligevel.

Jeg har det som Hugo i børnesangen: ”Jeg er Hugo. Jeg er snedig og sej. Der er ingenting, der kan vælte mig”. Dét er min identitet, og den får selvfølgelig knubs, for nu er jeg 80 år og i gang med at lære på den hårde måde, at min krop ikke kan det, den kunne før. For eksempel at køre hurtigt og overhale yngre cyklister.