Sigurd Barrett: Så længe man synger en sang, har man det godt

Musiker og forfatter Sigurd Barrett mærker blandt andet tidens kriser ved, at han har måttet udskyde en stor børnebog om verdenshistorien

Sigurd Barrett, født i 1967, er både musiker og forfatter og har udgivet bøger, film og musik med formidling til børn, blandt andet om bibelhistorier.
Sigurd Barrett, født i 1967, er både musiker og forfatter og har udgivet bøger, film og musik med formidling til børn, blandt andet om bibelhistorier. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Hvad er det værste ved den her tid?

Verdenssituationen i dag er mere ubehagelig, end den har været på noget andet tidspunkt i min levetid, ikke mindst på grund af krigen i Ukraine. Alligevel er det klimaudfordringerne, jeg tænker er det største problem. For hvis vi ikke kan overleve som menneskehed, kan resten være lige meget.

Denne artikel er en del af denne serie:
Her finder jeg håb

Hvad er det bedste ved den her tid?

Vi oplever rigtig mange teknologiske landvindinger. Der opstår nye former for energi, og både medicinalverdenen og måden, vi kommunikerer på, er i vild udvikling. Det er virkelig spændende. På den måde er det en fantastisk tid, hvor vi har så mange muligheder, vi aldrig har haft før. Det store spørgsmål er, om det også gør os mere lykkelige.

Hvordan påvirker krisen og uroen i tiden din hverdag?

Det gør den på forskellige måder. For eksempel havde jeg planlagt at begynde at skrive en stor verdenshistorie for børn her i januar. Men det bogprojekt har jeg sat på pause, fordi verdenssituationen er så prekær. Den store grundfortælling om, hvordan verden ser ud, er i opbrud. Det er ikke det ideelle tidspunkt at skrive verdenshistorien på lige nu, synes jeg.

Hvor finder du håb?

Jeg finder håb i andre mennesker og i troen. Jeg er et kristent menneske og tror på Gud, og at der i sidste ende er et højere formål med livet end blot forbrug og reproduktion.

Hvad håber du på? 

Jeg må indrømme, at krigstruslen østfra fylder meget hos mig. Jeg har rejst meget i Rusland og har optrådt derovre og har også venner i landet. Jeg har endda skrevet speciale om den russiske rocks historie. Derfor smerter det mig, at Rusland pludselig optræder, som det gør. Mit største personlige håb er, at det vil lykkes at få afsluttet krigen.

Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?

Det er at fordybe sig i kunst eller kultur. I det øjeblik, man lytter til stor musik eller ser stor kunst, drages man ind i et univers, der maner til eftertanke. Og man glemmer for en stund det faktum, at vi skal dø. Så længe man synger en sang, har man det godt og er i nuet. Det giver mig også håb at være sammen med børn og unge.

Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.

Maren Uthaugs bog "11%" er meget interessant, selvom den ikke direkte indgyder håb. Den er en kommentar til krænkelseskulturen med en dystopisk fremtidsvision, hvor kvinder stort set har fjernet mænd fra samfundet. Det er en helt anden diskussion end krige og klima, men bogen har sat mange tanker i gang hos mig om, hvordan det feminine og maskuline kan mødes. Den indgyder mig et håb om, at det godt kan lykkes at få det kvindelige og mandlige til at gå op i en højere enhed på en bedre måde, end vi har kunnet hidtil.