72-årige Johannes Andersen er lige vendt hjem efter en indkøbstur. Samfundsforskeren, der er ekstern lektor på Aalborg Universitet, har købt stort ind, som han plejer på denne tid af året. Der skal ikke mangle noget, når de tre børn, svigerbørn og børnebørnene i løbet af julens helligdage kommer på besøg i hjemmet i Aalborg. Selv hunden Ole, som en af de unge familier har med, har han købt ind til: de helt rigtige godbidder.
I dag, lillejuleaftensdag, er sidste handelsdag inden juleferien, og frem til klokken 23 kan man skubbe indkøbsvognen gennem eksempelvis Bilka og sikre højtidens mad- og gaveindkøb. Skønt ord som sparetid, inflation, elpriser og energikrise var med i opløbet om at blive årets ord 2022, forventer Dansk Erhverv en stigning på 0,2 milliarder kroner i detailhandlen i julemåneden i forhold til 2021. Men hvorfor er julen tilsyneladende et helle for højt forbrug, når Danmarks Statistik registrerer, at forbrugertilliden er den laveste i de snart fem årtier, man har målt den?
Vi skal et stykke ind i 2023, før de endelige tal for julehandlen 2022 bliver opgjort, men ifølge Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, er der ikke optræk til nogen sparejul.
”Nok har vi en meget lav forbrugertillid, men beskæftigelsen er høj, og samtidig har danskerne generelt sparet meget op de seneste år. Måske tærer man lidt på opsparingen i december for at få de samme varer med hjem, som man plejer at købe til jul.”
Når forbruget ikke dæmpes i en jul med økonomisk krise, kan det også hænge sammen med den funktion, julen har. De tunge indkøbsnet op mod jul kan ifølge Johannes Andersen ses som et ønske om at værne om fællesskabet i familien.
”I det daglige er det venner og bekendte, vi ses med, men julen er familiens fest, og de fleste af os er glade for at kunne samles som familie. Derfor skal der heller ikke mangle noget, for i julen hviler man sig familiens nærvær.”
Jul er noget, de fleste gerne investerer i. Det forklarer forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen.
”Har man overhovedet mulighed for det, er julen et af de områder, hvor vi nødigt ændrer noget. Der skal være juletræ, og ingen spiser havregrød juleaften. Man kan spare resten af året, men i julen lukker vi ørerne for nyhederne om krigen, stigende renter og inflation. Alle har brug for en pause. Det koster, og vi siger til hinanden: ’Det er jo også kun jul én gang om året’, og så sparer man hellere i de følgende måneder.”
Ifølge Dansk Erhvervs prognose er gaverne knap så eksklusive i år. Forbrugerne har brugt det samme beløb som sidste år på gaver, men man har fået lidt mindre for pengene. Tendensen vil man også kunne se hjemme hos Johannes Andersen. Børnebørnene skal have gaver, som de plejer, men når det gælder gaverne til de voksne børn og svigerbørnene, så har de indført en beløbsgrænse og reduceret mængden af gaver.
Generelt vil flere få brugte gaver denne jul. Tendensen er international. Ann Lehmann Erichsen læste forleden morgen i den franske avis Le Figaro, at 49 procent af franskmændene var parate til at købe brugte gaver. I Danmark har Den Blå Avis opgjort, at 6 ud af 10 vil tage imod en brugt gave. Ann Lehmann Erichsen siger:
”Der vil naturligvis være flest nye gaver under træet, men respekten for økonomien og ressourcerne vil betyde, at flere har købt brugt den her jul, og tendensen vil vokse.”
I ”Ugens samtaleemne” belyses et emne, som har optaget mange de senere dage. Hvad fortæller optagetheden om tiden og vores måde at være mennesker på?