Studenterpræst: Unge tynges af at skulle performe det meste - nærmest også deres egen frelse

I det store eksistentielle valgprogram kan der dukke mange udfordringer op for unge på landets videregående uddannelser. Når ansvaret føles for tungt at bære, kommer nogle af de studerende til studenterpræst Lene Crone Nielsen

Illustration: Rasmus Juul.
Illustration: Rasmus Juul.

"Jeg ved ikke, om det er en større følsomhed?"

52-årige Lene Crone Nielsen tænker sig om. Hun er studenterpræst for svimlende 21.000 studerende på Syddansk Universitet i Odense og formand for studenterpræsterne i Danmark. Og så er hun blevet spurgt af Kristeligt Dagblad, hvordan ungdommens eksistentielle problematikker er anderledes i dag set i forhold til dengang, hun selv studerede.

"Nej, det er måske snarere en større åbenhed omkring følelser. Men det er paradoksalt. For på den ene side lever vi nu i en tid, hvor det er legitimt at opsøge hjælp til personlige problemer. Men på den anden side er der en stor skamfuldhed omkring at have brug for den hjælp."

Det har formentlig at gøre med, at unge i dag oplever at skulle performe mere og bedre på flere områder i tilværelsen, vurderer Lene Crone Nielsen.

"Da jeg var ung, ville jeg da gerne se godt ud. Men jo ikke i sådan en sociale-medier-filter-version. Og vi kan ikke komme uden om, at de sociale medier spiller en kæmpe rolle i dag. Man skal ud at være social, man skal like og sige ja til alle mulige invitationer hele tiden. Man skal være en god ven og selv være likeable. Mange har så travlt med at være sociale, at de bliver helt stressede. Eller også føler de sig forkerte, hvis de ikke er lige så sociale som deres studiekammerater," siger hun.

I sidste uge blev Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil for 2021 udgivet. Den bygger på svar fra mere end 183.000 danskere, og den viser, at det er de unge mellem 16 og 24 år, der har det mest skrantende mentale helbred. Hele 34 procent af kvinderne og 21 procent af mændene i den aldersgruppe har dårligt mentalt helbred, og det er er for begge køn otte procentpoint højere end i 2017. Den aldersgruppe, der har det næstdårligst mentalt, er de 25-34-årige. Med andre ord er der mange på de videregående uddannelser, som har ondt i livet. Og en del af dem kommer til Lene Crone Nielsen, som har været studenterpræst på Syddansk Universitet siden 2017.

"Er det bare vores unge, der er sarte, eller har det at gøre med noget større? Med samfundet, uddannelserne og alle de krav? Så tilbyder man unge gratis psykologhjælp, men der er altså ikke noget ved livet, der er en gratis omgang. Og det er ikke al lidelse, der skal behandles," siger Lene Crone Nielsen.

Som studenterpræst laver hun næsten ikke andet end at bedrive sjælesorg. I øjeblikket har hun tre måneders studieorlov, hvor hun blandt andet tager kurser i narrativ samtaleterapi. Og så sørger hun for at få læst ordentligt op til den toårige specialuddannelse i sjælesorg for funktionspræster hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som hun går på. Men når hun ikke har orlov, har hun 12 til 15 ugentlige fortrolige samtaler med studerende. Og så har hun årligt to sorggrupper, der mødes 10-12 gange over fire måneder og taler med hinanden om at have mistet et menneske, der stod dem nært.

Hvilke problemer eller overvejelser kommer de studerende til dig med?

"Ungdomsliv er nu som altid karakteriseret ved, at der skal træffes valg. Man skal vælge uddannelse og måske partner. Hvor man skal bo, og hvordan ens liv i det hele taget skal være. I det der store eksistentielle valgprogram kan der dukke mange udfordringer op. For det kan være svært at vælge og at navigere."

En del studerende taler med Lene Crone Nielsen om deres studievalg og om vanskelighederne ved at blive en god studerende.

"Det er ikke kun selve faget, det kan også handle om studieformen. Her på universitetet falder alt jo tilbage på den enkelte studerende. Hvis man har en dårlig dag og ikke får læst, bliver det et problem, når eksamen nærmer sig. Og for mange kan det være lindrende at få at vide, at det er okay, at man synes, det er svært."

Lene Crone Nilesen er studenterpræst på Syddansk Universitet og formand for studenterpræsterne i Danmark.
Lene Crone Nilesen er studenterpræst på Syddansk Universitet og formand for studenterpræsterne i Danmark. Foto: Ard Jongsma.

De studerende kommer også til Lene Crone Nielsen med parforholdsproblemer og overvejelser om at få børn, ligesom nogle taler med hende om problemer med forældres skilsmisse eller emner som psykisk sygdom og misbrug. Og så er der dem, der har mistet et familiemedlem eller en ven, og som dels lider i savnet og dels kæmper med at genfinde deres identitet efter dødsfaldet.

"Mange har en fornemmelse af, at de skal leve op til et bestemt narrativ om, hvad det vil sige at være studerende. Og når de så ikke kan leve op til det, har de brug for at høre, at de ikke er alene. Og at de er normale. Normalisering fylder rigtig meget, og de har behov for at høre, at deres følelser eller oplevelser ikke er unormale."

Hvordan kan de studerende mærke, at du er præst?

"Jeg har selvfølgelig en faglig bagage, som ligger til grund for samtalerne i det hele taget," siger hun og fortsætter:

"Og hvis jeg kender dem og har haft flere samtaler med dem, kan jeg finde på at invitere mig selv ind og sige, at nu kommer jeg i tanker om en fortælling fra Det Nye Testamente eller en salme eller noget andet, jeg har læst - 'kunne du tænke tænke dig at høre om det?'."

Til gengæld er det sjældent, Lene Crone Nielsen bruger ritualer, og hun ved fra samtaler med kolleger, at hospitalspræster bruger dem mere, end studenterpræster gør. Måske fordi hospitalspræster arbejder mere på kanten af livet. Og Lene Crone Nielsen mener også, at det i de fleste situationer ville være for vidt at gå at tilbyde velsignelse eller nadver. Men hun tilbyder en sjælden gang imellem at bede en bøn med en studerende, og i øjeblikket overvejer hun, om hun skal begynde at gøre det lidt mere.

Hvis livet er meget lidelsesfyldt, kommer der også et tidspunkt i samtalen, hvor vi ikke har mere at sige, og hvor vi ikke kan intellektualisere mere over det. Hvor både den studerende og jeg bliver tomme for ord. I bønnen kan man jo være i afmagten sammen.

Lene Crone Nielsen

Studenterpræst

"Som studenterpræst arbejder jeg jo på en sekulær institution, og på den ene side kan jeg være bekymret for, om jeg træder de studerende over tæerne eller mister deres tillid, hvis jeg tilbyder eksempelvis at bede med dem, men på den anden side ved de jo, at det er præsten, de er kommet til."

Og bønnen har, mener Lene Crone Nielsen, et sprog, der kan tage over, når samtalen kommer til kort.

"Jeg tror, det kan være en barmhjertighedsgerning at tilbyde bøn. Også selv om den studerende måske ikke selv havde fået den idé. Men hvis præsten har styr på det og for eksempel beder Gud om at tage imod det, vi nu lægger i hans hænder, så kan det være en måde at blive hørt og favnet på. Bønnen kan transcendere det, vi som mennesker formår."

For når de studerende i dag er tynget af det ansvar, der ligger i at skulle performe det meste - "nærmest også deres egen frelse", som Lene Crone Nielsen siger, så kan det være frisættende et kort øjeblik at give slip og placere smerten i Guds hænder.

"For hvis livet er meget lidelsesfyldt, kommer der også et tidspunkt i samtalen, hvor vi ikke har mere at sige, og hvor vi ikke kan intellektualisere mere over det. Hvor både den studerende og jeg bliver tomme for ord. I bønnen kan man jo være i afmagten sammen. Det kræver en stor skønsomhed at fornemme, om den slags skal tages i brug i samtalen med en studerende. Og jeg tror ikke, det er noget, jeg kan studere mig frem til. Jeg tror, jeg må prøve det af i praksis."