Tegner Line Jensen: Jeg venter på at sige farvel til København

Illustrator Line Jensen og hendes mand har besluttet at flytte familien til Møn. Men tanken om at sige farvel til det vante er angstprovokerende

Line Jensen er grafisk designer og kendt for sine tegninger på Instagram og bogillustrationer. I november udgav hun “Sangbog til børn og deres voksne” med sanger Katrine Muff på Politikens Forlag. 
Line Jensen er grafisk designer og kendt for sine tegninger på Instagram og bogillustrationer. I november udgav hun “Sangbog til børn og deres voksne” med sanger Katrine Muff på Politikens Forlag. . Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Min familie og jeg går og venter på, at vi skal flytte tilbage til Møn. Og det har min mand, Rune, og jeg vidst siden sommerferien, men alt muligt praktisk har skullet falde på plads, før vi endeligt har kunnet gøre det.

Vi har heller ikke kunnet fortælle det til vores børn, og vi har ikke talt med vores venner om det, fordi vi først ville fortælle det til børnene – og først da vi var sikre på, at det kunne lade sig gøre.

Før sommerferien var jeg sygemeldt med stress, og dengang begyndte jeg at tage derned med børnene i weekenderne, og det blev tydeligt for mig, at det havde en lindrende effekt på mig at være der. Og den er sværere at finde i København. Det er banalt, men det er det at være tæt på naturen. At kigge op og blive mødt af bare himlen og at kunne gå til havet. 

Gennem sommerferien talte vi frem og tilbage, om det nu også var en god idé. For det satte også gang i en masse tanker om, hvad vi nu skulle gøre med vores arbejde, og især hvordan børnene ville reagere på det. Det vrimlede med spekulationer og bekymringer. Men vi var begge alligevel meget opsatte på idéen, fordi vi havde haft det så godt, da vi boede der i et år i 2019, hvor de to små børn gik i børnehave dernede.

Huset er bare et lille gammelt et, som vi købte for syv år siden for 370.000 kroner. Men vi har brugt mange timer og penge på at sætte det i stand. Så nu er der en udestue med vinduer hele vejen rundt, og der er en stor foldedør ud til terrassen, så man har en fornemmelse af at have adgang til naturen med udsigt til mark og skov. Og hvis man stiller sig op på bordet, kan man lige ænse havet. 

Det er noget, jeg har opdaget meget sent i mit liv – hvor stor en kraft naturen har. Det er heller ikke sikkert, at det ville have ramt mig på samme måde, hvis jeg var flyttet på landet i mine 20’ere, eller hvis jeg var vokset op på landet. Men det er virkelig kommet bag på mig, hvilken fysisk effekt det har at kunne se langt ud i horisonten og at mærke jorden under fødderne. Det giver virkelig bare en følelse af, at man er lillebitte, og det har jeg åbenbart brug for. For jeg savner det rigtig meget, når jeg er i København.

Nu er vi kommet ind i den fase, hvor vi helt konkret skal sige på gensyn til folk, gøre ting for sidste gang og pakke vores ting ned. Men altså, vi skal flytte en time væk fra byen, så det lyder også en smule latterligt, men det føles alligevel som en meget stor beslutning. 

Det er også svært at vide, om børnene vil falde til, og vi får det ikke godt, hvis de ikke trives dernede. Jeg er overbevist om, at det kan blive godt, men vi kan jo faktisk ikke vide det – og det er angstprovokerende. 

Jeg har brugt hele efteråret på at være utålmodig og vente på at flytte til Møn, men nu, hvor det kommer tættere og tættere på, stiller jeg mig selv spørgsmålet: Er vi nu også helt sikre på, at det er det rigtige at gøre?